En kunstnerisk kaffemager

.. fra Kina.

Xinyi hedder en af de unge baristaer vi har bag espressobaren nede i cafeen i Studiestræde.

Sammen med Søren og de andre dygtige kaffefolk i cafeen sørger hun for at Risteriet bl.a får serveret knivskarpe espresso shots og flotte cappuccinoer med hjerter og andre fine motiver for kunderne.

Xinyi er endda mere end bare kunstnerisk med kaffen. Hun arbejder nemlig blot deltid hos os i Risteriet og så derudover på eget projekt med grafisk design.

Netop hendes grafiske talent er også noget vi nyder godt af. Det er oplagt når nu vi har så dygtig og kreativ barista gående hos os.

Her i april er det Xinyi der har lavet designet til Månedens Kaffe. En espresso blanding vi kalder Major Tom. I marts lavede hun også design til os for den etiopiske Abyissian Mocca.

Mon ikke der kommer mere fra Xinyi til Risteriets lille kaffeverden. Det håber vi jo meget.

Lige nu arbejder Søren på en meget speciel kaffe fra Indonesien som skal være Månedens Kaffe i maj. Så må vi se om vi kan lokke hende til at finde på endnu en flot illustration.

Xinyi tog oprindelig til Danmark for at afslutte sin master i Service Design, en uddannelse med fokus på brugeroplevelse og user/interface design i forbindelse med app udvikling.

Hun kom forbi os fordi hun er passioneret omkring kaffe, og for hende har det længe været en drøm at arbejde et sted hvor fokuset er på selve oplevelsen af kaffen. Dels i form af de forskellige special kaffer, men også muligheden for at opleve og lære om de forskellige bryggemetoder.

Der er hun jo i gode hænder hos Søren i Studiestræde! Kig ned forbi dem hvis du er i indre by.

Følg Xinyi på Instagram og se flere flotte ting hun laver!
https://www.instagram.com/ciney/

 

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

En tanke om “En kunstnerisk kaffemager”

Leave a Reply to Sheena LanceCancel reply