Man kan godt kalde det den helt hotte trend indenfor kaffe. At finde små spændende ‘natural’ kaffer og dyrke deres fermenterede fornemmelse .. med alt det kan indeholde og betyde.
Gennem det seneste år eller to har fermenteret mad taget spotlight og det har betydet lidt et genskær over på kaffen. Hvilket er ret spændende.
Du kan læse meget mere om efterbehandlingsprocessen vi henviser til når vi skriver ‘natural’ – samt de andre metoder – i et andet indlæg her på bloggen. Følg evt link her.
Grunden til at vi indleder denne blog med at nævne ‘natural’ kaffe er at vi nu er klar med sidste omgang Månedens Kaffe (!) og det er såmænd .. en natural.
Yes, Månedens Kaffe gæstebønne nummer 99 er Indonesien Wahana Rasuna Natural. En dejlig udfordrende luksus bønne der rummer rigtig meget af det vi synes der har været sjovt ved at lave Månedens Kaffe projektet henover de sidste 8+ år (!!).
Den er spændende. Den er anderledes. Den er ikke klassisk Risteriet sortiment. Boom. Lad os se nærmere på den.
Smagsprofil
Kompleks palet der giver oplevelsen en rundtur mellem både frugtede, vinøse og krydrede toner i rammen af en mellemfyldig og blød bund. Floralt touch i eftersmagen og den naturlige tørrings-proces får så absolut sat sig igennem. Super elegant og interessant oplevelse der går lidt ud over det normale.
Om Rasuna Natural
Vi skal til Indonesien en 7. gang i det vi håber bliver en fantastisk spændende, smagsfuld, interessant og såmænd også ganske udfordrende rejse.
Vi er landet i landsbyen Lae Mungkur i det nordlige Sumatra. Her blev Wahana kaffefarmen etableret i 2005. Området er efterspurgt kaffe område med placering 1.200 – 1.500 meter over havets overflade med dejlige kølige briser der holder temperaturen mellem 15 og 25 grader. Super fine forhold.
Rasuna er en hybrid mellem catimor og bourbon varianterne i en natural efterbehandling (læs mere om efterbehandlings metoder). Det giver denne kaffe en god smag med respekt for den traditionelle Sumatra tone samt at kvaliten og nytænkningen på den veldrevne og seriøse Wahana farm skubber oplevelsen helt frem i bussen.
Så det er en helt moderne kaffe der er på programmet i juni i Risteriet som Månedens Kaffe. Og med det jo også en kaffe der er for de nysgerrige og dem der er klar på at få rykket sig lidt væk fra den helt klassiske kaffe forståelse og smag.
Anbefalinger til brygning
Vi anbefaler man brygger efter alm måleforhold – om det er som filterkaffe, aeropress eller stempelkanden. Vi har lagt en lys risteprofil henover men der er fint med fylde og selv som espresso vil man opleve en spændende smag der snildt kan stå alene eller toppes af med lidt mælk i en macchiato eller cortado.
Går du forbi vores cafe – eller har du setup derhjemme – så prøv en v60 bryging. Og lad den køle lidt. Så har du en kaffeoplevelse der både luner og forfrisker på samme tid. Skal det være endnu mere sommerligt, så bryg den som cold brew. Det er ret interessant.
Begrænset oplag
Som altid kan Månedens Kaffe købes nyristet i 250 gram, 500 gram og 1 kilo – og jo kun så længe som lager haves, hvilket er lidt mindre en normalt. Det er en relativ dyr bønne og vi har allerede valgt at sætte prisen ned ifht hvad vi normalt ville ønske at tage for den. Af samme grund sælger vi den kun i 500 gram og 1 kilo i grønne bønner (til dem der rister selv) da det er ret begrænset lager vi har stående.
Om Månedens Kaffe
De lakker som sagt krafigt mod enden for konceptet. Vi er i juni måned 2018 igang med kaffe nummer 99 som også vil være den sidste i denne omgang!
Hos Risteriet er vi nogle eventyrlystne og nysgerrige hoveder. Månedens Kaffe har været vores måde at få stillet nysgerrighed og samtidig tage jer i hånden og kigge lidt ud i verden.
Hver måned har vi præsenteret en kaffe fra et sted eller en farm, som vi ikke før har besøgt. Vi leger lidt i laboratoriet og leverer for det meste både en ristet og en ikke ristet version (så man selv kan lege med derhjemme). Selvom vi skifter koncept vil den gennemgående ide stadig være at følge nysgerrigheden.
Nu blev det med Rasuna Natural at vi runder af. Grib en pose før måneden er gået. Vi håber den holder alle 4 uger af juli. Forrige kaffe (Datera Sweet Blue fra Brasilien) var udsolgt en lille uge før tid. Men nu må vi se. Det er i hvert fald først til mølle 🙂