Risteprofiler

Guidelines og inspiration til valg af risteprofil

Hos Risteriet følger vi nedenstående guidelines når vi rister kaffe, så du ved hvilken profil der er du køber hos os.

City

Den lyse ristning

Dette er stadig den mest moderne risteprofil. Men ikke nødvendigvis den mest populære. Det er dog spændende at forsøge sig med, og det er her man kan smage mest muligt at en kaffe. Både det gode og det mindre gode. Det er her den er mest nøgen og uden filter. Den mest friske version muligt. Bønnernes syrlighed er høj og smagspaletten er bred. Lettere kop. God livlighed i frugttoner og sødme.

City +

Mellemlys rist

Den meget populære ristning der for mange kan være en god start på at drikke lysere ristet kaffe. En indgang, måske en lille introduktion, til at smage og forstå hvad der sker når syrligheden får mere plads og noterne bliver lettere. Mest af alt er det dog en perfekt profil for mange der værdsætter en bred smagsprofil med friskhed og – alt efter kaffen – lidt spræl. Men også med en bund der giver base for en klassisk brygning og god alsidighed. Sidst, men ikke mindst, et godt sted for dem der har drukket lyse syrlige kaffer længe og savner bare lidt mere fylde og kan tillade at finessen findes flere steder 🙂

City ++

Mellemrist

Smørhullet. Ristning der byder ind med det bedste af to verdener. Både de mere lyse ristningers energi vil være med, samt den mere klassiske form og fylde fra den mellemmørke rist. Dette er en risteprofil, hvor mange kan være med og have stor fornøjelse af at udforske en kaffes profil. En City ++ profil har  denne balancerede ‘form og fylde’. Syrligheden afrundes eller går et niveau ned og gør plads til en tydeligere fokus på dybden. Frugt og sødme er ofte mere balanceret.

Full City

Den mellemmørk rist

Klassisk risteprofil for mange multifunktions kaffer. Lige meget hvilken kaffebrygger du trækker ud af skabet og støver af – vil en Full City gøre god figur. Med og uden mælk. Syrligheden vil ofte starte smagsindtrykket men gør hurtigt plads til en ret klar fylde der enten kan have en mere fed frugt fornemmelse eller de søde bløde noter. Eftersmagen er mørk og lang. Trods den mørkere ristning, hvor udtrykket begynder at blive intens er der en fin balance. Det er et spørgsmål om kvaliteten og den lover vi er på plads.

Full City +

En mørk ristning

Det er det tætteste vi kan komme på den klassiske italienske tradition og kultur – og på samme tid være nutidige. Det duer simpelthen ikke at riste sort og brændt. Men en Full City + med godt greb i en kvalitetsmæssig produktion, det tilbyder vi gerne, for der er mange gode egenskaber at få frem ved denne mørke ristning. Det bliver mørkt og kraftigt, men det holder som sagt balancen og selvom syrligheden vil være meget beskeden vinder der en interessant mørk tone frem der kan give både chokolade, kakao, røg og bid .. alt efter hvilken kaffe det er, og hvordan den brygges.

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

4 tanker om “Risteprofiler”

Leave a Reply