Når vi omtaler vores kaffe henviser vi ofte til de enkelte kaffers risteprofiler. Forhåbentligt er vores kaffe beskrivelser nogenlunde logiske og formår at give en sammenhængende forklaring så det er tydeligt hvad der egentlig menes når man som forbruger skal navigerer mellem de forskellige kaffer.

Men, derfor vil vi stadigvæk gerne bruge platformen her på Risterietnews til at runde de risteprofiler vi arbejder med i Risteriet. 

Definitionen af en risteprofil er ikke skrevet i sten

Da der ikke er en industri standard har vi, som de fleste andre risterier, udarbejdet nogle navne for vores forskellige riste. Fra lyse til mørke ristninger. Helt overordnet.

Som forbruger kan det måske godt give lidt forvirring. At ikke alle kafferisterier bruger de samme begreber. Men det er bestemt hverken vanvittig nørdet eller på anden vis indviklet. De begreber vi benytter er bare dem vi arbejder med når vi bevæger os i nuancerne mellem de tre klassiske kaffe ristninger: lys, mellem og mørk. Som vi gør meget. 

For der er jo heldigvis sket lidt siden de dage hvor der kun blev henvist til tre muligheder – eller måske endda bare til to; for vi skal ikke mange år tilbage før den kaffe der var tilgængelig i Danmark var begrænset til at være enten mellem- eller mørkristet. At riste lyst var tidligere stort set ubrugt.

Men udvikling er jo heldigvis uundgåeligt og for en branche med måske lige lidt ekstra koffein i blodet er det henover de seneste små 10 år gået stærkt. Nogle gange for stærkt og inden alle har læder forklæder på og hvide labratoriehandsker – så er det måske fair lige at stoppe og op tjekke om den almindelige forbruger egentlig stadig er med.

Hvad hulen betyder Silvercity?

Vi bliver fra tid til anden spurgt til hvad en Silverscity eller en Full City er; og nogle gange opdager vi at vi måske har snakket eller skrevet lige indforstået nok. Og så er det godt vi har vores lille kaffeunivers her på risterietnews.dk. For det er både interessant og egentligt alt andet end indviklet. Og så giver det, ikke mindst, meget mere mening for vores kunder.

Nedenstående er den inddeling i risteprofiler som vi bruger både i tekster, på webshop og på infotavler i cafeerne. Og den er ret nem at gå til. Hvilket den også skal være. For den er – som det er vigtigt at huske – en variant af mange når vi snakker baggrund for det bedst mulige kaffevalg for den enkelte kaffenyder.

Silvercity [SC]

Vores lyseste ristning. Lav bitterhed. Høj syrlighed. Friske frugtede og florale noter. Meget lys brun farve. Vi bruger mest denne risteprofil til at teste kafferne i. Oplevelsen er for mange kaffer ret urolig (uden retning). 

City [C]

Lys rist. Stadig lav bitterhed. Mere retning for kaffen: Kontrolleret syrlighed og sødme i tonerne. Helt tør bønne-overflade og rynket. Medium fylde. Medium brun farve. Her rister vi altid vores Kenya AA.

City+ [C+] 

Mellem ristning. Nedtonet syrlighed og tydeligere sødme. Balancepunkt. Mere tyngde men stadig meget bred (smags-) palet. Bønnernes overflade tør og lidt ujævn endnu. Brune bønner. Perfekt sted til Colombia.

Full City [FC]

Den mellemmørke risteprofil. Lille bitterhed. Svag syrlighed. Karamelisering. Tungere toner og god ramme for de søde noter. Overflade glattet ud. Mørk brun farve med lidt glød. Los Pinheros fra Brasilien rister vi her, hvilket der kommer mange gode kopper filterkaffe ud af for dem der godt kan lide en fyldig kop.

Full City+ [FC+]

Mørk rist. Bitterhed dominerede. Syrligheden forsvundet. Kraftig og forsimpler smag. Olier begynder at skinne på bønnernes helt glatte dybmørke overflade. Vi rister Miscela Potente her. Det er den espresso som er mest kompakt og smager af Syditalien. 

Så går vi ikke højere hos Risteriet. Men det ser man stadig andre steder. Ikke så olieret og brændt som for 10 år siden hvor de mørke riste egentlig var sorte og noter af gammel cigar og kul kunne dukke op fra asken.

4 risteprofiler fra City til Full City+

For at knytte al snakken om risteprofiler op på noget endnu mere konkret end de kaffer nævnt kort, har vi taget fire forskellig ristet kaffer frem. De er allesammen enormt forskellige, i den ene ende af skalaen har vi nemlig sammen med Kenya – vores lyse, bløde og syrlige Guatemala kaffe [City], i den anden ende ligger Miscela Potente [Full City+] vores kraftigste espressoblend for dem der godt kan lide den stærke smag der kommer ude i de helt mørke ristninger. Man kan også bruge filteret på webshoppen for valg af risteprofiler. Men husk – at det blot er en af flere parametre for at vælge den kaffe der passer bedst til dig.

Risteprofiler – en af flere guidelines til at finde den rigtige kaffe for dig!

Det er naturligvis meget forskelligt hvad der virker godt for den enkelte bønne. Nogle bønner kan være gode i så godt som alle profiler – bare meget forskellige i udtryk – og andre er begrænsede til at gøre sig godt i et område af skalaen og være ligegyldige i andre …men det er en helt anden og lang snak. Den tager vi på et andet tidspunkt.

Men ovenstående inddeling er for at give et indblik i hvad vi arbejder ud fra og også ofte henviser til. Men man skal også vide at risteprofilen er en af flere guidelines for at finde den kaffe der er rigtig for en. Det er som med geografien. Ikke alle bønner fra Kenya smager ens og kan det samme. Ikke alle bønner fra Tarrazu regionen i Costa Rica vil smage ens.

Der er mange varianter der spiller ind. Men netop derfor er det godt at gøre sig klar over forskellen og betydningen – og så ellers prøve sig frem. Samt naturligvis altid at huske man kan tage en snak med baristaen bag baren i din kaffebix! 

Hvis du vil vide mere har vi også skrevet lidt om risteprofiler og bryggemetoder, hvor vi bla. tager et lille opgør med antagelsen om at man kun kan bruge espressoblends til espressokaffe.

Hvorfor riste kaffebønner selv?

Hvorfor skal man give sig i kast med at riste sin kaffe selv? Der er mange gode grunde til at riste sine kaffebønner selv, men det kommer lidt an på hvem man er. Nogle bliver tiltrukket af tanken om at få fuld kontrol over processen fra ristning til kop. Andre syntes det er spændende at eksperimentere med forskellige risteprofiler på samme slags bønner, nogle gør det for at spare lidt og andre igen synes bare det er sjovt.

En ting er sikkert, hvis du rister din kaffe selv så får du et færdigt resultat der er friskere end hvad du kan købe dig til. Men omvendt har du også selv ansvaret for at styre processen undervejs og det kan nogle gange være en kunst at ramme den risteprofil man som hjemmerister satte sig for, men mere om det senere.

Risteprofiler – hvad skal man gå efter når man rister sin kaffe selv

Når man går igang med at riste grønne kaffebønner selv, skal man først finde ud af hvilken metode man vil riste med og derefter hvilken risteprofil man gerne vil have til den pågældende kaffebønne.

Jeg vil starte med at snakke lidt om risteprofilerne, for det er en grundlæggende ting der går igen uafhængig af selve ristemetoden. Men inden vi går i gang med at snakke konkrete risteprofiler, er det vigtigt først at nævne at der ikke findes nogen industri standard når det kommer til risteprofiler. Derfor har vi som kafferisteri udarbejdet nogle navne for vores riste, fra de lyse til de mørke, og det er dem som vi tager udgangspunkt i her. Naturligvis inspireret af andre der har brugt disse navne eller nogle der minder om. Så søger man på nettet for viden om ristning og profiler kan man genkende meget eller lidt fra vores valgte navne, alt efter hvor man læser.

Det kan måske virke lidt forvirrende at der ikke er nogen standard. Men det giver meget større frihed både som kafferisteri ikke at skulle indordne sig under nogle fastlåste standarder og i stedet kan vi så mere frit bevæge os i mellem nuancerne af lys, mellem og mørk og give navne vi mener passer dertil.

Traditionelt deles risteprofiler ind i kategorier fra lys til mørk og jo længere du rister dine rå bønner jo mørkere ristning får du. Der startes med ret blege bønner. Alt efter friskhed og oprindelse kan de være helt lys brun over mørkegule til dyb grøn.

Lyt til “knækket” når du rister

Men hvordan ved man så hvornår man rammer den rigtige risteprofil og skal stoppe?

Det at ramme en præcis profil som f.eks. “Full City”, er meget, meget svær som hjemmerister, og vi opfordrer derfor til at man istedet går efter en lys, mellem eller mørk rist – og så i høj grad bruger sine sanser.

Som hjemmerister gælder det her i høj grad om at bruge ørene, lige så meget som øjnene og næsen. For hvis man er opmærksom kan man høre hvor langt i ristningen man er kommet.

Kaffebønner “knækker” nemlig når de bliver ristet og det giver en tydelig og meget karakteristisk lyd. Hvis man lytter godt efter. Nogle ristemetoder larmer meget og så er det svært at skelne lydene fra hinanden. I hvert fald i starten.

Når de grønne kaffebønner knækker, som de kan gøre to gange undervejs, er det første gang fordi de indeholder mellem 12-15% procent vand. Når vandet undervejs fordamper kan man høre de her knæk, hvilket kommer fra bønnerne der udvider sig.

Som nævnt knækker kaffebønnerne to gange. Første knæk skal man have bønnerne igennem før de er egnede til at drikke. Med de senere års tendens til meget lyse riste er det her lige efter 1. knæk at mange nu vælger at stoppe risten.

Når andet knæk kommer skyldes det at kaffebønnens struktur begynder at kollapse, når du hører 2. knæk er det som regel på tide at stoppe risteprocessen. Hvis ikke den burde være stoppet allerede. Kunsten er jo nemlige lige præcis det, at stoppe risteprocessen det rigtige sted:

Silvercity [SC] (I slutningen af 1. knæk)

Meget lys ristLav bitterhed. Høj syrlighed. Friske frugtede og florale noter. Meget lys brun farve.

City [C] (Lige efter 1. knæk)

Lys rist. Stadig lav bitterhed. Kontrolleret syrlighed. Sødme i tonerne. Helt tør bønne-overflade og rynket. Medium fylde. Medium brun farve.

City+ [C+] (mellem 1. og 2. knæk)

Mellem ristning. Nedtonet syrlighed og tydeligere sødme. Balancepunkt. Mere tyngde. Bønnernes overflade tør og lidt ujævn endnu. Brune bønner.

Full City [FC] ( inden 2. knæk)

Den mellemmørke risteprofil. Lille bitterhed. Svag syrlighed. Karamelisering. Tungere toner. Overflade glattet ud. Mørk brun farve med lidt glød.

Full City+ [FC+] ( omkring 2. knæk)

Mørk rist. Bitterhed dominerede. Syrligheden forsvundet. Kraftig og forsimpler smag. Olier begynder at trække ud af bønnerne og skinne på bønnernes helt glatte dybmørke overflade.

Hjemmeristerens udfordringer

Det var risteprofilerne, men hvordan gør man så rent praktisk når man skal riste sine grønne kaffebønner? Når vi rister professionelt bruger vi i produktionen store gasdrevne tromleristere – så hvordan overfører man bedst det til et lille køkken, og kan man overhovedet riste lige så godt selv?

Lad os starte med at sige det som det er, det er svært selv at riste lige så godt som de små professionelle kafferisterier. Vi har både mere erfaring, bedre udstyr, og så kan det være særligt svært at opnå samme ensartethed i ristningen som når man rister med en tromlerister.

En af årsagerne hertil er at det er svært at styre temperaturen præcist. Det er som sådan ikke så svært at ramme både første og andet knæk; men der hvor magien sker og kaffebønnernes smag virkelig udvikler sig, vil ved de fleste risteprofiler være i perioden mellem 1. og 2. knæk. Og her kan det være en stor udfordring som hjemmerister at opnå tilstrækkelig temperaturstyring når man rister på pande.

Når vi i produktionen rister, holder vi øje med temperaturkurven; eller sagt på en anden måde, vi vil styre temperaturen fra start til slut, så vi ved hvor hurtigt den stiger, hvornår og ved hvilken temperatur kaffebønnerne knækker og hvor længe de bliver holdt ved de forskellige temperaturer før vi lader dem køle af.

Men lad dig ikke slå ud, for når alt dette er er sagt, så kan du som hjemmerister sagtens selv riste en kaffe der vil smage bedre end meget af det du køber i butikkerne, men det kræver både øvelse og tålmodighed.

Hvad angår metoder til hjemmeristning, så er der her flere forskellige veje at gå. De mest almindelige fremgangsmåder er at riste i ovn, på panden eller med en lille hjemmekafferister som Gene Café.

Ristning af kaffebønner på pande

Du skal bruge følgende:

• Grønne kaffebønner
• Wok eller pande
• Røreske
• Tallerken til afkøling.
• Timer
• Tid: 12-15 min.

1. Skru op for blusset på komfuret, har du et termometer så prøv at ramme en temperatur på 220-230 grader.
2. Tænd for emhætten (for det kommer til at ryge)
3. Brug en pande eller en billig wok – sørg for at den er rengjort
4. Fordel kaffebønnerne i et lag i wokken/panden og sæt den på blusset.
5. Sørg for konstant at røre i kaffebønnerne undervejs, ellers bliver ristningen ikke jævn og kaffebønnerne brænder på.
6. Rør, ryst, rør, ryst
7. Efter 12-15 min. burde din ristning være færdig, men det kan variere så lyt efter hvornår kaffen popper.
8. Når du er tilfreds med din ristning, hælder du bønnerne over på en tallerken og lader dem køle af.
9. Hæld de ristede kaffebønner i en lufttæt beholder, helst en ventilpose da de nu afgiver Co2.
10. Lad dem hvile 1-3 dage før du brygger kaffe på dem.

Hjemmekafferistere

En anden metode er at bruge en af de små hjemmekafferistere som f.eks. Gene Café eller Aillio Bullet R1. Med en hjemmekafferister er det meget lettere at styre både tid og temperatur når man rister kaffen; og resultatet bliver også bedre og mere ensartet. Desværre er kafferisterne heller ikke helt billige, men giver større kontrol over processen. Dette gør også at mange hjemmeristere over tid vælger at skifte til kafferisterne.

I sidste uge havde vi her på vores kaffe blog et længere interview om pour over kaffe med vores barista Sebastian der også underviser vores Espresso Corso kursister (du kan finde hele interviewet her).

Som en ekstra service til jer kære læsere, har vi kortet interviewet ned til en super kort og letlæst lille guide til jer der gerne vil igang med pour over kaffe.

Du kan finde en oversigt over alle vores kaffeguides her.

Vi brugte følgende udstyr:

• Hario V60 m. filter
• Hario: Buono Kedel
• En god vægt, vi har brugt
• 250 ml 93 grader varmt vand
• 16g nyristet kaffe kværnet til filterkaffe
• En lille kande eller kop.

Den ultra korte guide til pour over kaffe:

Hold en samlet trækketid 2½ min.

• put 16g kaffe i et filter.
• Blooming: start timeren og tilsæt ca. 30g vand og lad kaffen bloome i 30 sekunder.
• Tilsæt dernæst 120g vand og vent til der samlet er gået et minut.
• Tilsæt dernæst de sidste 100g vand.
• Sørg for at holde en samlet gennemløbstid på højst 3 min. Går du over så fjern filteret så du ikke overekstrahere.
• Din pour over kaffe er nu færdig.

Den grundige guide til pour over

Her kommer en lidt grundigere indføring i hvordan du laver pour over.

Første skridt: Skyl filteret og varm dit udstyr op.

Sæt et filter i Hario V60 og placer den oven på den kande du vil brygge i.

Start med at skyld filteret ved at hæld varmt vand i det, sørg for at det dryppe ned i kanden. Dette fjerner smagen af papir fra filteret og varmer både filter og kande op, så kaffen ikke bliver så hurtig kold.

Andet skridt: Blooming af kaffen

Hæld 16g nyristet kaffe i filteret.

Ristede kaffebønner indeholder CO2 som kan give kaffen en lidt grim bismag, man kan fjerne det meste af CO2 indholdet ved at lade kaffen bloome.

Start derfor din kaffetimer og hæld ca 30g varmt vand (93°) ud over kaffen og lad det bloome i 30 sekunder. Brug en ske til forsigtet at røre et par gange rundt i kaffen undervejs. Alt efter hvor nyristet kaffen er vil du kunne opleve at kaffen hæver sig lidt når der bliver frigivet CO2.

Tommelfingereglen når du bloomer din kaffe er at bruge ca. dobbelt så mange gram vand som du har kaffe. 

Tredie skridt: Tilføj mere vand

Når kaffen har bloomet tilsætter du 125g vand og lader det trække til der samlet er gået et minut. Det er her væsentlig lettere at styre vandet hvis du har en god kande med hældetud.

Herefter tilsætter du de sidste 100g vand til filteret og holder godt øje med timeren. Selve brygning skal samlet ikke tage længere tid en 2½-3 minutter.

Går der længere tid er det bedst at tage filteret af og stoppe processen, selvom det ikke er alt kaffen der er løbet igennem.

Når gennemløbstiden kan variere skyldes det at forskellige kaffer, alt efter sort og ristning, kan producere fine kaffepartikler, såkaldte fines, disse kan blokkere gennemløbet i filteret og derfor forlænge eller forkorte trækketiden.

Fjerde skridt: Lad kaffen køle lidt

Når kaffen er færdig med at trække er det en fordel at lade den stå lidt og køle inden du smager på den. Filterkaffe giver en meget klar kop kaffe, dvs. der kommer rigtig mange smagsnoter frem og nogle af disse kan du ikke smage når kaffen er rigtig varm.

Faldgrupper når du brygger pour over kaffe

• Vær opmærksom på vandets temperatur når du brygger, selv små temperatur ændringer har meget stor betydning for smagen af den færdige kop.
• Anskaf dig en ordentlig elkedel med en god hældetud – det gør alting så meget lettere, særligt ved blooming fasen.

God fornøjelse

-Thomas Cæsar Borum

Vedligeholdelse og afkalkning af din espressomaskine

Hvordan vedligeholder og afkalker man bedst sin espressomaskine? Er man ejer af en espressomaskine er dette dette et ret så vigtigt spørgsmål der bør give anledning til ekstra  opmærksomhed. Nu udfører vi jo service på espressomaskiner, og har i årenes løb set en del slemme tilfælde hvor vedligeholdelsen er blevet forsømt og maskinen er endt hos os til service. Derfor har vi lavet denne guide til vedligeholdelse og afkalkning af espressomaskiner.

Oversigt

• Hårdt vand, kaffe og espressomaskiner
• Afkalkning og espressomaskiner
• Symptomer på kalk
• Hvor ofter skal man afkalke en espressomaskine
• Hvordan afkalker man en espressomaskine?
• Vedligeholdelse af espressomaskine
• Generel vedligeholdelse af espressomaskiner

 Hårdt vand, kaffe og espressomaskiner

Når man beskæftiger sig med vedligeholdelse af espressomaskiner, er man nød til at starte med at snakke om vand, så det er også her vores guide starter. Faktisk vil vi gå så vidt som at sige at hvis du kun får en ting med dig fra denne guide, så er det at du skal være hysterisk med kvaliteten af det vand du bruger.

 Det danske grundvand

I Danmark bruger vi grundvand, og vores postevand er generelt både rent og af en uhyre høj kvalitet. Det skal vi selvfølgelig være glade for, men der dog en enkelt ting der kan slå skår i glæden – vi snakker selvfølgelig om kalk!

For selvom vi har dejligt rent vand, så er det de fleste steder i landet også meget kalkholdigt, og desværre ikke specielt velegnet til at lave kaffe af.

Meget kalkholdigt vand gør at din espressomaskine hurtigere kalker til, så simpelt er det!

Og vælger man bare at bruge postevand fra hanen, skal man ikke regne med at ens maskine holder særligt længe.

Heldigvis kan problemet let løses ved at forbedre vandkvaliteten på ens kaffevand. Her er der flere løsninger, de mest anvendte er følgende:

Vandfiltre

En meget populær løsning er at bruge et vandfilter til at forbedre vandkvaliteten, der er flere fordele her, alt efter hvilken løsning man vælger. Men grundlæggende er det i længden både lettere, bedre og sikrere end f.eks. at købe kildevand.

Vandfiltre falder typisk i to kategorier:

• Dem der monteres direkte på vandintaget til espressomaskinen, som vandfilteret fra BWT.
  • Vær her opmærksom på at filteret med mellemrum skal skiftes.
  • Hvornår afhænger af hårdheden på det vand du bruger, men typisk efter et sted mellem 750-1500l og som minimum en gang årligt.

• Er maskinen ikke forbundet direkte til vand, kan man bruge kander med indbygget vandfilter som filterkanden fra Dafi.
  • vær dog opmærksom på at filteret her skal skiftes noget oftere, allerede efter 30 dage.

Vælger du at anvende et vandfilter, er det meget vigtigt at du husker at skifte filteret. Springer du over her gambler du virkelig med din dyre maskine.

 Kildevand:

Kildevand kan være en udmærket løsning til at kompensere for vores hårde danske vand, dog er der her et par ting man skal være opmærksomme på.

Først og fremmest er der stor forskel på de forskellige slags kildevand der sælges, og det at vandet kommer fra en kilde, er desværre ikke i sig selv garanti for at det også er blødt vand der er i flasken – kildevand kan sagtens være hårdt alt efter hvilke mineraler det indeholder. Så sørg for at læse grundigt bag på flasken og fat eventuel en lommeregner, for det er de to mineraler Calciumoxid og Magnesiumoxid der bestemmer hvordan kalken i vandet opfører sig, og dermed dets hårdhed.

For at være lidt tekniske så bruger vi i Danmark den tyske scale for hårdhed (°dH = grad Deutsche Härte), hvor en hårdhedsgrad svarer til 10 mg opløst calciumoxid pr. liter, eller 7,19 mg opløst magnesiumoxid pr. liter.

Man skal altså lige regne lidt for at finde ud af hvor hårdt ens kildevand egentlig er. Som reference har vandet i København en hårdhed på mellem 19-28 °dH, hvilket betegnes som hård til meget hårdt vand.

Vil du være på den helt sikre side, kan du skaffe nogle papirstrips der kan måle vandhårdhed og så teste dit kildevand.

 Afkalkning og espressomaskiner

Har man en espressomaskine kommer man ikke uden om afkalkning, her er følgende råd vigtige at holde sig for øje:

• Afkalk regelmæssigt (mindst 2-4 gange om året afhængig af vandet)
  • Den samme espressomaskine vil f.eks. kalke hurtigere til i KBH end i Silkeborg.
• Husk at afkalke før du får problemer med kalk
• Betragt afkalkning som en nødvendig vedligeholdelse af en dyr maskine
• Husk, får du fast et kalk problem, skal maskinen muligvis skilles helt af og renses.

 Konsekvenserne af kalk

Kalk er espressomaskinens hovedfjende, og et problem som rigtig mange undervurdere. I første omgang gør kalk måske bare din espressomaskinen langsommere til at varme op, andre for problemer med at nå de rigtige temperaturer, men for alles vedkommende vil kalken på sigt ødelægge maskinen med meget høje reperationsomkostninger til følge!

Det der gør kalk særligt farligt er, at når du først opdager at du har fået kalk, er det som oftest en risikofyldt affære at begynde at afkalke maskinen.

Problemet her er at espressomaskiner generelt er ret avancerede; og det der ofte sker når man begynder at afkalke en espressomaskine der har problemer med kalk, er at kalken løsner sig og bevæger sig rundt i maskinen – og får man først en kalkprop i nogle af de mindre dele, så har man virkelig problemer.

Det er ikke unormalt at en tilkalket espressomaskine stopper med at virke helt efter en afkalkning, så nøgleordet her er forebyggende afkalkning

 Symptomer på kalk

Der er flere symptomer på et kalkproblem ved en espressomaskine, her er nogle af de mest almindelige:

• Espressomaskinen er sløvere til at varme op
• Maskinen vil larme mere under både opvarmning og brug.
• Det kan være svært at ramme de korrekte temperature selvom man skruer op for kedlen.
• Magnetventiler sætter sig fast
• Niveau sonden har svært ved at registrere vandet
• Samlingerne er begyndt at tære

Den eneste sikre måde at holde sin espressomaskine kalkfri på, er ved at afkalke den regelmæssigt. Er man i tvivl om hvorvidt man har et problem, kan man prøve at tjekke gruppehovederne for kalk. Disse kan virke som indikatorer, men vi skal understrege at metoden er meget upræcis, og man kan sagtens have et stort kalkproblem uden at der er noget at se på gruppehovederne. Så du kan ikke frifinde din maskine på den baggrund – omvendt, har du kalk i gruppehovederne, har du det sandsynligvis også i selve maskinen.

Hvor ofte skal man afkalke en espressomaskine

Hvor hurtigt kalker en espressomaskine til? Det er svært at sige noget konkret, da der er mange faktorer der spiller ind, dog er der en klar sammenhæng mellem vandkvaliteten, hvor ofte en espressomaskine bliver brugt, og hvor hurtigt den kalker til.

• Jo oftere du bruger din espressomaskine → Jo oftere skal du afkalke den.
• En tommelfingerregel er at du skal afkalke din maskine efter 100-150 kopper/hver 2-4. måned.
• Husk størstedelen af alle espressomaskiner går i stykker på grund af kalk!

Vi har lavet en video guide til afkalkning af en ECM HX maskine, som vi ofte bliver spurgt til. Du kan se vore andre vedligeholdelsesvideoer her.