Cafe Organico Colombia [SÆSONKAFFE]

I januar og februar 2020 er det ren økologisk Colombia i lys rist der er SÆSONKAFFE i Risteriet. Efter decembers søde sager og tunge måltider – som vi matchede med Julekaffen – er der brug for et stilskifte.

sæsonbanner

Det er svært at se i den mørke morgen og aftenen der starter midt på eftermiddagen, men det lysner forude. Dagene bliver længere lidt for lidt. Vi hjælper lidt på vej med en lys og livlig SÆSONKAFFE.

De økologiske bønner er fra kaffeplantager på bjergkæden Sierra Nevada i det helt nordlige Colombia. Både ivrige og balancerede i deres udtryk med noter af kirsebær, citrus, mandel og chokolade. Næsten i den rækkefølge!

Smagen vil i hvert fald bevæge sig fra de første friske indtryk til at danne en fin fylde der stille og roligt samler sig i en sødlig fornemmelse. Det er de fine smagstoner der hopper op af koppen.

Nyd den sort og med et glas vand. Og selvom man ikke drikker sort kaffe normalt.. bør man unde sig selv at forsøge med en lille smag uden mælk først. Herfra kan man ganske forsigt lave dosering.

Bryggemetoderne er jo heldigvis så frie fra fortidens faste tøjler at man naturligvis bare brygger på hvad man har og kan. Forskellige metoder giver forskelligt udtryk. Det er sjovere – langt mere spændende – at skifte beyggemetode på en kaffe end at skifte kaffe hele tiden. Der er ikke en metode til en kaffe.

Der er flere små farme og farmere bag disse sække vi har hjemme til SÆSONKAFFEN i janaur og februar. Alle økologisk certificerede og fra farme samlet i andelsforening.

Årsagerne til at danne en andelsforening er mange. Colombia er ikke det mest sikre land i verden og yderområderne kan ofte være lidt lovløse. Så sikkerhed er et vigtigt aspekt – sammen er man jo stærkere. Hvis man skal have en chance i områder som Sierra Nevada – for at kunne tjene til dagen og vejen – er en andelsforening med til at sikre aftaler om priser og aftagning, transport og re-investering.

Efterbehandling

Efter at kaffebærene bliver høstet skal de igennem en efterhøstbehandling før de bliver til “kaffebønner”, du kan læse mere om de forskellige efterhøstbehandlinger og deres betydning for kaffens smag her.

Dette er en vasket kaffe.

SÆSONKAFFE konceptet

Hos Risteriet er vi nogle eventyrlystne og nysgerrige hoveder. Førhen fik vi udlevet det med Månedens Kaffe og hele 12 nye bønner præsenteret over et år. Nu hedder det SÆSONKAFFE, og vi når over samme periode omkring – med lidt mere fordybelse – mindst fire gæstevisit i sortimentet.

De her sæsonkaffer er vores måde at få stillet nysgerrighed, og samtidig tage jer i hånden hver tredje måned og kigge lidt ud i verden med præsentation af en kaffe fra et sted eller en farm, som vi ikke før har besøgt.

kaffeplante

SÆSONKAFFE begyndte i sommeren 2018 og siden har vi smagt Labirinto og Julekaffe, samt været i Burundi, Peru, Indonesien, Guatemala og Costa Rica. Nu er det Cafe Organico Colombia vi har til jer.

 

Smag & støt! Ny SÆSON KAFFE giver flere køkkenhaver og kaniner

Den nye SÆSON KAFFE er fra Musema landsbyen i Burundi
JUNI, JULI, AUGUST 2019

I Burundi er kaffe den vigtigste eksportvare i økonomien. Krig og ustabilitet har imidlertid gjort det svært for importører verden over. Musema kaffen trodser usikkerheden og hjælper dermed nogle af de 250.000 fattige kaffedyrkere.

Læs her mere om kaffe fra Burundi og måden vi støtter på via den aktuelle SÆSON KAFFE.

burundi_label_nodate

Køkkenhaver og kaniner
Helt konkret støtter vi i Risteriet med 10% fra salget af sommerens SÆSON KAFFE. I samarbejde med Kofoed Kaffe vil denne støtte gå direkte til køb og etablering af køkkenhaver i Musema. Der skal også købes nogle kaniner til avl, og befolkningen skal oplæres til begge dele.

Den direkte og bedre handel
Musema kaffen er hentet i det nordlige Burundi i provinsen Kayanza. Kaffe fra Burundi har længe været godt på vej frem. Mindre og uafhængige kaffesteder startede med at kaste opmærksomhed mod de mere centralafrikanske lande og snart blev Burundi – sammen med nabolandene Rwanda og Tanzania – helt en trend gennem hele branchen.

For 10 år siden da vi havde Burundi i sortiment var det absolut en ukendt faktor. I dag kan du gå ind på små kaffesteder i europas største byer og se single origin Burundi i kaffekværnene side om side med Costa Rica, Kenya og Indonesien.

Det er selvsagt af enorm betydning for Burundi. Kaffe er med sine 70-80% den vigtigste eksportvare i Burundis svage økonomi. Den kaffe der høstes, er eksistensgrundlag for kaffedyrkerne. Typisk er det små familiedrevne farme hver med et meget beskedent antal træer.

Så den voksende fokus udefra tages imod med kyshånd. Indenfor landets grænser er fokus nu rettet endnu mere skarpt på kaffen og dens betydning. Man vil gerne levere når nu interessen er der.

Desværre har Burundi været stærkt plaget af politisk uro. Ufred og regulær borgerkrig har siden selvstændigheden i 1959 skyllet hen over landet og vender ofte og uden varsel op og ned på tingene. Om og om igen må der bygges op på ny, hvad der under voldsomme omstændigheder er blevet revet ned. Denne uro forplanter sig i sagens natur fra top til bund i et lille tæt befolket land som Burundi.

Så det er hårde odds. Kaffen har som den altoverskyggende afgrøde og eksportvare naturligvis måttet betale den høje pris igennem landets uroligheder. Stabiliteten af kvantitet og kvalitet ødelægges om og om igen. Selvom kvaliteten nogle sæsoner er i verdensklasse, er der ingen garanti for den næste sæson.

Sådan en usikkerhed vil de store kaffeimportører ikke leve med. Og taberne bliver som altid de mindste – nemlig kaffedyrkerne. Men det er et hårdført folk, de holder tungen lige i munden, og håber på det bedste mens de fortsætter arbejdet med deres kaffe.

bur_pr_collage

Sådan er det i Musema og nu kan du smage med her i den kommende sæson: juni, juli og august. Vores samarbejde med Kofoed Kaffe har gjort, at vi her i maj fik en palle leveret og nu hvor vi rammer 1. juni er vi klar til at præsentere bønnerne for jer. Vanen tro til salg både i absolut nyristede bønner såvel som i grønne/rå bønner til hjemmeristerne.

Før kaffe kom til os og vi gik i gang med vores del af arbejdet – har bønnerne været igennem mange hænder. Når der høstes, ansættes der mange løsarbejdere til at hjælpe farmerne med at håndtere kaffen. Når kaffen afleveres, sorteres den første gang, så kun modne bær modtages ved vaskestationer. Bærrene gennemgår denne våde efterbehandlingsproces – og skallen og hinder mv. tages fra (dette genbruges i øvrigt til gødning til kaffeplanterne). Bønnerne tørres derefter i solen og håndsorteres flere gange inden de tørres på tørreri og er klar til eksport.

bur_pr_collage_v2

Bedre pris til kaffedyrkerne
Målet er egentlig simpelt nok. Der skal produceres kvalitetskaffe der kan indbringe den bedst mulige pris. Prisen på kaffen i Burundi er klassisk udbud og efterspørgsel. Men det gør naturligvis en forskel at interessen er steget de seneste år.

Normalt betales kaffedyrkerne med tilgodebeviser, der kan indløses, når kaffen er solgt på verdensmarkedet – 4-6 måneder efter høsten. Det har mange af de fattigste kaffedyrkere ikke råd til at vente på, så handel med tilgodebeviser for stærkt reducerede priser finder sted i stor stil.

Den Musema kaffe vi sælger som SÆSON KAFFE i Risteriet er købt direkte, uden om mellemmænd og andre interesser. Så kaffefarmerne får den bedst mulige betaling. Den støtte der efterfølgende sendes til Musema i form af økonomi til køkkenhaver og kanin-avl er ikke en del af prisen betalt. Det er ren bonus.

Men en bonus der vil have en stor betydning for befolkningen på sigt.

Vi glæder os til at kunne fortælle mere om køkkenhaver, kaniner og Burundi kaffen i Risteriet her i de kommende måneder. Det er vores håb at rigtig mange vil smage – og derved støtte.

bur_end

La Requia | SÆSON KAFFE

Foråret 2019 i Risteriet byder på besøg fra kaffefarmen La Requia fra Peru.

Finca La Requia finder vi nær byen Villa Rica i det centrale Peru, ca 300 km øst for Lima. Byen er kendt for kaffedyrkning.

Mange af byen indbyggere er engageret i de små farme der lokalt har mindre til mellemstore kaffemarker.

Der er årligt en lille kaffefestival og så er det et stoppested for turister. Villa Rica har en beliggenhed der gør den til en lille unik enklave lige der i smørhullet hvor bjergkæden i det centrale af landet møder det tropiske regnskov.

Derudover er regionen del af et bio-økologisk reservat (Reserva de Biosfera Asháninka Yánesha & Bosque Modelo). Så der er godt med flueben ved gode forhold for La Requia.

Tania Andrade Gabancho er ejer af Finca La Requia. Det er en kaffefarm med økologisk arabicakaffe fra varianterne Caturra, Bourbon, Geisha og Typica. Kaffen dyrkes i 1.600 meter over havets overflade. Så forventningerne kan sagtens være store .. som i høje 🙂

La Requia bønnerne lever op til det, synes vi. De har også priser fra bl.a. ExpoCafe i Peru i 2015 og det velrenommerede BIOFAC i 2016.

Kaffekendere vil have haft extra øje på at der i kaffen indgår geisha bønner. Og vi mener også det smager igennem. Ved cupping sessioner og ved brygning på alm hjemme-metoder.

Geisha er med til at give den balance, elegance – og det udtryk – vi prøver at fastholde med vores C+ profil/ristning.

God fornøjelse. Peru La Requia er i Risteriet hele marts, april og maj.

Køb den her