Kaffens Dag 2022

Det er igen blevet 1. oktober og tid at fejre Kaffens Dag. Også kendt som International Coffee Day.  

Dagen er valgt som en fælles dato hvor kaffe-industrien og organisationer i mange lande går sammen om en fælles markering. Der sættes fokus på aktuelle temaer i industrien – samt opfordres til at aktører fejrer dagen.


Hos os i Risteriet, hvor vi begejstret støtter op om konceptet og har gjort det hvert år siden starten i 2015, betyder det at vi hvert år laver en særlig kaffe-promovering på vores webshop, risteriet.dk


I år handler det om verdens største kaffeland og vi har en smagsprøve på noget .. helt historisk kaffe! Simpelthen. Intet mindre.

Virkede den clickbait? Så hop allerede nu videre direkte ind til årets særlige “Kaffens Dag” side og se hvad vi har i Kaffens Dag sortiment. Bare klik her eller herover!

Eller var det en cliffhanger så du må simpelthen først må have fortsættelsen? Læs blot med lige herunder.

– starten på en stor kaffehistorie –

Trofaste følgere af vores forskellige påhit, skriverier og lignende opslag – f.eks fra sidste år – vil se at vi netop fortsætter lidt på tema fra Kaffens Dag 2021. Der var Brasilien et af to lande vi havde fokus på. 

I år er Kaffens Dag i Risteriet kun om Brasilien. Det er det største kaffeland og alligevel lidt undervurderet. Sådan er vores påstand. Men vi elsker helt ufiltreret Brasilien og det vil vi gerne dele med jer.

Det vi har fundet frem til årets Kaffens Dag promovering er kaffe fra Mogiana, der af mange anses for at være fra det område, der kickstartede Brasiliens store kaffeindustri. 

Store ord der mindst kræver en lille historie..

For selv de helt store ting kan starte helt småt. Og for at underbygge den påstand, skal vi genbesøge en af legenderne der fortælles om hvordan kaffen – som ikke oprindeligt er fra Brasilien – blev sneget ind igennem romantiske intriger. 

Det handler om ..

– og den kan godt tåle at blive fortalt igen –

For faktisk fortalte vores gode ven Waqas netop legenden om hvordan kaffen blev smuglet ind til Brasilien. Det gjorde han i en af optagelserne fra sidste år.

Se med herunder og lyt til fortællingen påny eller for første gang. Den er super hyggelig.

Den kaffebuket Waqas fortæller om i videoen gav frø, der kunne plantes til nye kaffetræer.

Nogle af dem blev plantet i haver i byen Jundiai, og frø fra disse træer igen blev de første træer i Campinas, som senere skulle blive centrum for kaffeindustrien i São Paulo. 

Kaffen var så småt i gang med at blive rullet ud i Brasilien.

Campinas var et af de første steder hvor der blev forsøgt med at dyrke kaffe i Brasilien. Dengang en meget lille by i den sydlige delstat São Paulo.

Faktisk var Campinas så lille, at den ikke officielt var anerkendt som en by, men blot noteret som en simpel grænseforpost.

Alt det blev dog forvandlet af sukkerindustrien, som havde haft sin storhedstid og domineret området. Internationale sukkerpriser nåede rekordhøjde omkring 1800tallets begyndelse, og både Campinas og området voksede i størrelse og status.

Bønderne fik politisk indflydelse og brugte blandt andet den til, at ansøge om at Campinas blev ophøjet til status som en rigtig by.

Kravet der kom retur var at de skulle kunne demonstrere, at den var hjemsted for ”61 gode mænd”. Hvilket Campinas for længst var og kravet fremstod helt klovnagtigt.

Så skørt blev kravet anset, at der efterfølgende eksisterede et begreb om ”61 gode mænd” som noget der var overdrevet åbenlyst eller – mere diplomatisk formuleret – en selvfølgelighed.

Men kort opsummeret: Campinas blev til en officiel by! Og i lang tid så så byen sig ikke tilbage. Der var fart på, men ikke længere med sukker som drivkraft.

For snart efter den var blevet en by skiftede Campinas identitet. Om de (minimum..) 61 gode mænd stadig var med fortæller historierne ikke umiddelbart noget om, men det var kun tredive år senere, at Campinas ikke længere var en sukkerby. Den var forvandlet til at være en kaffeby. 


Det går som stærkt i hele området nu. Dyrkningsområder omlægges i stort hast. Eventyrlystne folk flytter stadig til og forsøger sig med at dyrke dette nye spændende produkt.

Vi er stadig kun lige startet på 1800 tallet, og selvom landet jo reelt stadig er en relativ ny aktør, producerer Brasilien allerede 30 % af verdens kaffe.

En stor procentdel som skulle stige yderligere over de kommende årtier. 

– en kaffe får sit navn –

I 1872 var 21 af de førende kaffebønder de første til at investere i en ny jernbane i det nordøstlige Sao Paulo, nær grænsen til Minas Gerias.

Den nye jernbane blev døbt “Mogiana Railroad Company”. På rekordtid blev denne jernbane så vigtig, at hele regionen ville tage navnet som sit eget til fælles salg af deres afgrøder. Heriblandt kaffen, som nu forlængst var den absolutte økonomiske drivkraft.

Kaffen fra lille Campinas og de andre små kaffebyer der lå i regionen blev dermed til Mogiana kaffe.  

I dag er jernbanesporene stort set helt demonteret og navnet for længst ændret, men kafferegionen beholdt sit vedtagne navn. At bygge en jernbane for at få kaffe på markedet står tilbage som et tegn på den innovation, producenter af Mogiana-kaffen altid har bragt til kaffeudbredelse.

Og det hele startede altså blandt andet med 61 gode mænd fra Campinas. Sådan går nogle historier i hvert fald, og når de fortælles af folk fra området påpeger de gerne at det jo er helt overdrevet åbenlyst at de var hjemsted for Brasilien start som kaffeland.


Der er mange historier i kaffenindustrien generelt.

Heldigvis skal vi igen om et år holde Kaffens Dag igen og så kan vi fortælle en mere.

Men for i år blev det denne lille historie fra Campinas – byen der voksede sig stor på sukker og kaffe (det er også en kombination der kan noget og sætter fart på!).

Er du nysgerrig efter at smage på historisk kaffe, så smid en pose eller to i kurven på Kaffens Dag. Det kan du gøre på risteriet.dk her i weekenden når vi laver fejringen af Kaffens Dag.

– Årets Kaffens Dag tilbud: Campinas 61 i mellemlys og mørk (og grøn) –

Måske skruer vi i de her dage mere ned for gasfyret og radiatoren. Det er sparetider og vi har det lidt mere koldt end normalt her på vej ind i oktober.

Men hjælpen er nær! Vi har lagt rabat udover weekendens Kaffens Dag kaffer.

Tillad dig selv at koge lidt vand og lad skærmen her være tændt lidt endnu. Så kan vi i stedet varme os sammen både på kaffen i koppen .. og i historien.  

Vi sælger i hvert fald to særlige nyristede versioner af Mogiana på Kaffens Dag til rigtig gode priser.


Vælg imellem en mellemlys ristning og en mørk ristning. Kafferne kalder vi: CAMPINAS 61.

Begge ristninger af CAMPINAS 61 sælges i 250 gram og 1.000 gram. Som standard i hele bønner, men man kan som altid ændre til en formalingsgrad hvis man ønsker.

Vi sælger også grønne/rå CAMPINAS 61 bønner til dem der gerne vil riste selv. Her sælges bønner i 500g, 1.000g og 5.000g. Også her med rabat.


Så kom vi igennem. Weekenden står for døren. Fra alle os til alle jer: Rigtig god kaffedag!

Ps. Skal du hygge endnu mere kan du jo sætte Risteriets to podcasts på.
Her er mere nutidige kaffefortællinger. De går kun små 20 år tilbage, og i den store kaffebog er det jo nærmest ingenting 🙂

Dia Internacional do Café

But wait, there is more ..

Vi er ikke de eneste der har fokus på Brasilien. Helt naturligvis prøver de også selv at stille spotlight på deres fantastiske kaffeland.

I forbindelse med Kaffens Dag i år har BSCA (den nationale kaffeunion) lavet denne video der beskriver lidt om industrien bag verdens største kaffeproducerende land og det at de både kan kvantitet og kvalitet. En rigtig god pointe.

Kaffens dag 2021

Et år er gået og vi nærmer os endnu engang en vigtig dato for alle kaffeelskere; Kaffens Dag.

Der er i skrivende stund faktisk under en uge til.

For det er den 1. oktober der hvert år fejres som Kaffens Dag – eller også kendt som “International Coffee Day”.

I korte træk er Kaffen Dag en event en række lande og organisationer er gået sammen om – for at lave en fælles fejring.
(læs mere om baggrunden længere nede)

Kaffen fejres via events og arrangementer rundt om i verden.

Det gælder også hos os i Risteriet hvor vi begejstret støtter op om konceptet, og har gjort det hvert år siden starten i 2015.

I år gør vi det ved en præsentation af to særligt indkøbte kaffer fra to førende kaffelande.

Den 1. oktober er kommende fredag og i dagene op til vil vi lave lidt optakt. Så hold øje med vores facebook og instagram.

Vi har hentet hjælp ind udefra til at gøre det hele lidt ekstra lækkert – og vil få det krydret med lidt fortællinger fra kaffens spændende historie.

Så kryds datoen ind i kalenderen!

Vi sælger primært via vores webshop – www.risteriet.dk – hvor vi har Kaffens Dag Weekend*.

*Eventen er fredag, og det er kun fredag der sælges fra cafeen, men vi holder webshoppen åben med tilbuddene fra Kaffens Dag frem til og med søndag. Mandag d. 4. oktober rister vi til alle bestillinger – og får dem gjort klar til afhentning eller sender.

http://www.risteriet.dk

Men også fra både cafeen på vesterbro og produktionen i Glostrup vil vi fredag have årets udvalgte kaffer til salg.

Hvilke kaffer og hvordan de sælges – følger der information om direkte fra risteriet.dk samt Facebook og Instagram.

Vi håber der vil være god interesse for dagen.

Både generelt og blandt Risteriets kunder. Flere af vores kollegaer i branchen bruger også dagen til at sætte nyt/anderledes/særligt fokus på kaffe.

Det er i det hele taget bare en god lejlighed til at få sat fokus på mere end kun smagen i koppen.

Den er selvfølgelig ret vigtig, men før du sidder med den magiske drik er der altid en spændende forhistorie.

Eller flere. Og over de næste par dage vil vi gerne tage dig med på lille tur tilbage i tiden med fortællinger fra de to lande vi i år har særlig kaffe fra på Kaffens Dag.

Følg med i kommende uge.

Herunder kan du læse lidt mere om baggrund for at 1. oktober blev Kaffens Dag – og om de andre kaffedage der er.


De nationale kaffedage eller den internationale kaffedag?

Der er altid lidt forvirring forbundet med den internationale kaffedag, for de fleste lande har ofte deres egen nationale kaffedag.

Kineserne fejre kaffen først i april, danskerne fejrer den d. 6 maj, og i Tyskland ligger den altid den 1. lørdag i september, andre igen fejrer den d. 29 sept. osv. Den internationale kaffedag derimod er faktisk en ret ny opfindelse.

Den internationale Kaffens Dag blev fejret første gang i 2015 som en del af Expo15 i Milano.

Arrangørerne bag dagen er International Coffee Organization (ICO); som omfatter 77 kaffe importerende/eksporterende medlemslande (herunder Danmark), tilsammen repræsenteres 98% af verdens kaffeproduktion og 83% af verdens forbrug.

Formålet med dagen er at sætte fokus på kaffen og produktionen af denne, med særlig vægt på vilkårene for kaffebønderne.

Det er jo ikke nødvendigvis en skidt ting med flere kaffe dage, for alle dage er selvfølgelig gode at fejre kaffen på.

Men fordelen ved en fælles international kaffe dag, er at der er en stor sammenslutning af organisationer og medlemslande der står bag.

Kaffen Dag er derfor en god måde at sætte fokus på kaffen og kaffebønderne, da den inkluderer både kaffeproducerende og importerende medlemslande; og følger dermed kaffen hele veje fra kaffefarmen, til forhandleren, til den ender hos forbrugeren.

Hovedorganisationen har hvert år et tema og sætter deres fokus på aspekter indenfor branchen. I år handler det om den næste generation i kaffebranchen. Især i den producerende del. Der er mange udfordringer der møder de unge kaffebønder – ikke mindst i tiden under og efter Covid-19 panemien.

Se mere her.
https://www.internationalcoffeeday.org/

Kafferne fra KAFFENS DAG (2020)

Efter Kaffens Dag er kommet og gået kan man ikke længere se de fire udvalgte bønner på vores webshop. De var der naturligvis kun da vi havde dem på tilbud ifbm fejringen.

Men det kan jo være rart lige at læse op på dem – og derfor kan de ses herunder. Først Brasilien, så Den Dominikanske Republik og Tanzania og til sidst Papua Ny Guinea.

Nu skal der jo smages over de kommende dage.
Håber alle vi få mange gode kopper ud af årets Kaffens Dag bønner.

Hvis andre spørgsmål eller andet – så skriv til os via rune@risteriet.dk

Tak for interessen.

SYDAMERIKA
Brasilien F. Lagoa Catucai

RISTEPROFIL
Full City. Dette er den mellemmørke profil.

SMAGSPROFIL
En spraglet affære. Både i udseende og smag. Først en fyldig oplevelse med stor pondus over let røget friskhed som ramme. Ristet jordnød, mørke frugtnoter og mellemlang kakaotone i eftersmagen.

Catucai er et ægte kaffegadekryds mellem Catuai og Icatu og typisk garant for netop en fyldig, frugtagtig og sød kop. Denne krydsning kan ses i det før omtalte spraglede udtryk.

BRYGGEPROFIL
Er du til en kaffe med solid bund i, og må der gerne være modspil til selv lidt større mængde mælk og stadig smage godt igennem – så er dette et godt valg.

Særligt oplagt til filterkaffe og espressobrygning.

GEOGRAFI
Der er kun få hundrede kilometer fra gigantbyerne São Paulo og Rio de Janeiro til kaffefarmen (Fazenda) Da Lagoa.

Beliggende i den nordøstlige del af den anerkendte kafferegion Sul De Minas dyrkes der kaffe på grønne sletter i ca. 1.100 meters højde.

BEAN BULLITS
Semi-vasket
Størrelse 14+

RFA certificeret (Rainforest Alliance)

CARIBIEN
Den Dominikanske Republik B. AA

RISTEPROFIL
Full City+

SMAGSPROFIL
Karamel, mandel, vanilje og rørsukker. De fire buzzwords kan du smide i samtalen, når du har inviteret gæster forbi til en kop dominikansk kaffe.

Den er ristet mørkt og der er også godt med smæk på saft og kraft, røg og flirten i gråzonen mellem det fyldige og 80er-agtige.

Men den holder nu balancen super godt og vil være en kærkommen kaffeoplevelse for dem, der godt kan lide det kraftigt på samme tid, som at kvaliteten værdsættes.

BRYGGEPROFIL
De fleste med en espressomaskine er nok allerede ved at putte denne i indkøbskurven. Det er simpelthen ikke en kaffe, man må gå udenom, hvis der brygges lidt kompakt og søges efter intensitet i kaffekoppen. Om det så er en espressokop, en moccamaster-model eller om der laves Bodum servering til desserten.

GEOGRAFI
Vi er i Barahona-provinsen i det sydvestlige af den Dominikanske Republik. Tre timers kørsel fra hovedstaden Santo Domingo.

Det er den primære kaffeprovins med højtbeliggende plantager og rig jord til dyrkning, der giver områdets fremragende fylde, tyngde og fint justerede syrlighed. Som kafferister er det en gave at arbejde med bønner herfra. Mulighederne er mange, og resultaterne altid i top.  

Den Dominikanske Republik producerer mellem 400.000 – 450.000 sække kaffe om året ifølge de seneste tal. Men det er kun omkring 20 %, der finder vej ud af landet. Eksporten er presset af et højt hjemligt forbrug – hvilket kun er en dejlig afveksling fra andre kaffeproducerende lande, hvor procenterne der bliver tilbage, ofte er forsvindende små.

BEAN BULLITS
Klassificerede AA, som er den største bønne de har.
Vasket kaffe efter klassisk efterbehandling.

Østafrika
Tanzania Rift Valley U. Peaberry

RISTEPROFIL
City. Dette er den lyse profil.

SMAGSPROFIL
Lys profil med stor fylde. Helt unik aroma og første smag vil også være en helt særlig oplevelse der kan være næsten svær at få placeret ifht kaffe man har smagt før.

Rift Valley er både viniøs, frisk og let med en relativ citrus/lemon syrlighed der åbner op for en kaffeoplevelse, der også vil brede sig ud og byde ind med sort te tone, milde chokolade- og blåbærnoter. Men den er også en kaffeoplevelse med god bund som hele tiden holder et fundament over førnævnte spændende input. Når man får sig smagt godt ind i kaffen kan den godt føles som en mørkere rist end tilfældet er. Men som temperaturen så køler vil man begynde at komme tilbage til et lettere udtryk.

Skygge over kaffen (shade grown coffee) er nærmest en signatur fra Utengule farmen, hvorfra disse bønner kommer – og sammen med den frodige vulkanske jord er det gødningen, der giver den særlige og spændende – komplekse – profil.  

EXTRA INFO
Vi har tidligere i år haft succes med en præsentation af denne smagsoplevelse, som vi kalder rå-friskhed. For dem der smagte med på Sake bønnerne fra Rwanda (sommerens SÆSONKAFFE), vil der nok være noget genkendelse.

BRYGGEPROFIL
Ikke for kraftig dosering. Den er lidt sart og man skal passe på ikke at fylde for mange bønner på disse bønner. Der er som nævnt herover – trods den lyse profil – godt med smæk på.

Det er nok en kaffe til den tid på dagen .. hvor du har tid at smage ekstra godt med. Gerne en solo-kop, altså uden brød, kage eller anden sidevogn. Bare kaffe og et glas vand til at rense ganen. Så smager du bedre, og de små fine peaberry bønner kommer bedre til deres re

GEOGRAFI
Vi er på kanten af (Great) Rift Valley i det sydlige Tanzania. For foden af Mbeya Range – en vulkansk bjergkæde, der danner en bue lige nord for byen Mbeya – finder vi Utengule Coffee Estate i 1.400 meters højde.

Great Rift Valley er del af et meget omfattende geografisk og geologisk system, som strækker sig over næsten 6.000 km fra det nordlige Syrien og helt ned gennem Østafrika.

Bjergkæden trækker varm sommerluft og giver friske vintre samt stabil nedbør over sæsonerne – alt sammen ideelt for kaffedyrkning.

BEAN BULLITS
Peaberry er de runde udelte bær. De traditionelle bær har en flad side, da et kaffebær normalt er delt i to (flat bean), men ca 5% af den gennemsnitlige kaffehøst vil være de her mindre peaberry, som sorteres og sælges separat.

Vaskede Bourbon/Kent bær.

OCEANIEN
Papua Ny Guinea K. Wahgi Valley

RISTEPROFIL
City+. Den mellemlyse ristning.

SMAGSPROFIL
Saftig og meget sprød, intens aroma med blåbærnote. Fin mellem til fyldig krop, der stadig har god plads til at friskheden får foldet sig ud. Ret elegant chokolade tone dukker op i en velafstemt eftersmag.

BRYGGEPROFIL
Så kan du godt støve alle remedierne af. Har du stempelkanden stående bagerst med støv på, skal den have en renæssance. Er du ikke sikker på, om du har tålmodighed til at få lavet kolbekaffe under spejderblus – så tænk igen. Den her kaffe fortjener, at du brygger på alle de måder du kan finde. Slow brew såvel som espresso.

GEOGRAFI
I den frugtbare Wahgi Valley ligger Kimel Plantation – en af de få deciderede kaffefarme på Papua My Guineas (PNG). Waghi er i PNGs vestlige højland, lidt nord for Mount Hagen (den tredje største by).

BEAN BULLITS
Vasket kaffe
PNGs kaffeproduktion er grundlagt fra Jamaica kaffe

Kaffens Dag 2019

Hele dagen i dag kan du klikke dig rundt på risteriet.dk og shoppe super tilbud i forbindelse med den årlige markering af Kaffens Dag.

Der er fire Limited Editions kaffer og dem sender vi lige lidt fokus på.

En lys, en mellemlys, en mellemmørk og en mørk. I al sin genialitet og opfindsomhed. Vi kommer forbi Brasilien, Etiopien, Papua Ny Guinea og Guatemala.

Alle fire kaffer sælges med 33% rabat hele dagen. Så det er både særlige Limited Editions kaffer og særlige limited priser. Men kun i dag og kun på risteriet.dk

Nogle af kafferne kender man allerede fra vores faste sortiment, men her på Kaffens Dag kan de købes i særlige riste. Det kan du læse meget mere om herunder.

kaffens_dag_banner2

Vi nævner det lige igen: Er din nysgerrighed fanget og må du smage på en eller flere af disse kaffer så husk at det er Limited Editions og det er kun i dag, 1. oktober, og kun via risteriet.dk. Husk også at se efter tilbud på grønne/rå bønner, abonnement, etc.


brasilien-web

 

Brasilien Café VENERANDO
#morrocavadogoeshipster

Venerando Cavalho er patriak – eller måske blot grand-old-man – i kaffesammenslutningen Morro Alto som blandt andet har farmen Morro Cavado under sig. Morro Cavado som er vores faste Brasilien i Risteriet og en super bønne i Pulped Natural og screen 18.

Når vi rister den gør vi det normalt i en Full City udgave. Men på Kaffens Dag kan vi jo udfordre det normale og få præsenteret noget .. nyt. Så vi har vendt profilen lidt på hovedet og tilbyder her Morro Cavado i en helt lys City profil som vi kalder Café VENERANDO.

Det er friskt, det er viniøst og det er pirrende syrlighed hvor karameltonen dukker op sammen med lidt let toffee og en eftersmag der indbyder til en kop mere. Så køb bare 2 poser, du får brug for dem.

KØB DEN HER


Kaffens-dag- Sidamo - web

Etiopien SIDAMO
#lemony (it-is-a-real-word)

Vasket etiopisk kaffe er kendt for deres fine fyldige oplevelse hvor munden mættes med søde komplekse smagsindtryk pakket ind i unik syrlighed, floral aroma og lys frisk eftersmag.

Især de spændende Sidamo bønner har med deres gode balance og tydelige bær-noter og citrus-tone et stort følge af kaffefans.

Er du en af de fans eller er du bare blevet lidt nysgerrig – så få fat i en pose. Vi har ristet i en mellemlys profil – det som vi kalder City+.

KØB DEN HER


PNG AKUTA
#coffeetropicana

Leder du efter lidt mellemristet magi? Så er AKUTA fra Papua Ny Guinea ret sikker noget for dig. Vi har de her fremragende bønner fra den lille kaffeproducent i Oceanien klar til Kaffens Dag.

Ristet i Full City profil og fyldt med chokolade noter og fornemmelsen for ristede jordnødder. Er der en lille underlæggende tone af ahorn sirup? Det kunne der godt være! Prøv A‘ KUTA og smag dig frem.

KØB DEN HER



Guatemala DARK

#backbypopulardemand

Vi har før lavet denne særudgave af Guatemala. I anledning af Kaffens Dag 2019 får den et skud mere. Så for dem der er vild med varm mørkglødet Guatemala kaffe er det nu der skal handles ind.

Normalt ristes vores Pacayalito i en lys City profil. Hvor den er frisk og citrus agtig med sødlig karamel tone. Her i DARK udgaven er den tung, rund og fantastisk fyldig med superb sødme. Ændringen skyldes at risteprofilen nu er Full City+ og det vender lidt op og ned på smag og styrke. Altid en sjov øvelse.

KØB DEN HER


 

kaffensdag_banner_x

Læs et indlæg fra 2017 og hvad Kaffens Dag er for noget. Du kan finde det ved at klikke her.

Ps. Husk kafferne og rabatterne .. kun i dag og kun på risteriet.dk

Kaffens Dag 1. Oktober 2016 (40% RABAT)

I morgen er det lørdag og det er kaffens dag. I hvert fald i de rigtig mange lande der er gået sammen om en fælles fejring som kaldes International Coffee Day.

Hvert år på den 1. oktober. Om det er en torsdag (som sidste år), en lørdag (som i år) eller en søndag (som næste år).

Vi vil gerne støtte op om dette. Ikke mindst fordi det er lidt svært med en håndfuld eller flere omgange kaffens-dag henover året, som der har været i de lande vi normalt sammenligner og sparre med rent kaffemæssigt.

Så en dato om året. Og det er 1. oktober.

Hvilket så naturligvis også betyder man må lave en ordentlig markering. Sidste år nedlagde vi vores egen webshop med en voldsom markering.

I år deler vi det op med en happening i vores tre københavnske cafeer, i vores weekend hangout i Tisvilde krydret med ligeledes tre udvalgte bønner på webshoppen. På den måde kan alle nyde godt af fejringen, lige meget hvor man bor i landet.

Så lørdag der er i vores fire cafeer følgende tilbud i åbningstiden: 40% på alle nyristede bønner og på alle kaffedrikke. Det er kun lørdag. Og man skal møde op derinde for at få denne rabat. Der kan ikke bestilles, gemmes eller på anden vis nydes godt af 40% rabat hvis man ikke møder op.

Så find frem til Studiestræde 36 i centrum, Helgolandsgade 21 ved HalmtorvetFrederiksberg Svømmehal på Helgesvej eller vores nordlige kaffebar i Tisvilde (Dog her med et meget begrænset udvalg af bønner).

Kan man ikke det, kan man også nyde godt at kaffens dag på Risteriets webshop. Her vil nemlig være 40% rabat på tre udvalgte bønner fra tidlig morgen til sen aften lørdag. De tre bønner vil være Guatemala Pacayalito (Rainforest Alliance Fair Trade), Etiopien Yirgacheffe (Økologisk) og Miscela D’oro (Risteriets gyldne espresso blend).

Det er kaffens dag 2016 i Risteriet. Det er på lørdag og en super god anledning til at besøge en (eller flere) af vores 4 hyggelige kaffe oaser…