Panama Anselmito

Et vinterkram i en kaffekop!

Smagsprofil

Fylden og frugten i denne kaffe er dejlig tung og intens.

Absolut en kaffe der vokser sig varm og mørktonet når den folder sig ud. Hvilket gør den til den perfekte vinterkaffe.

Når den køler lidt ned kommer der mere energi og der vil smages endnu mere frugt imens syrligheden igen viser at dette er en absolut højkvalitets kaffeoplevelse.


Risteprofil

Mellemmørk (Full City)

Note: Panama er SÆSONKAFFE i vintersæsonen som går fra december 2022 til og med februar 2023. Det er den første SÆSONKAFFE hvor vi laver en split-profil og skifter ristningen af den undervejs. Panama var derfor at finde som City+ og mellemlys i december – og vil så i januar + februar være i en mellemmørk Full City.

Brygning

Anselmito kan være oplagt filter og stempelkaffe, men da vi sad i efteråret og testede den for at finde ud af hvordan vi ønskede at præsentere den – så afprøvede vi jo også en del espresso shots. Naturligvis.

I denne mellemmørke profil var Anselmito helt forrygende. Så vi synes faktisk at alsidigheden kun er vokset i skiftet fra mellemlys til mellemmørk. Og så er den på alle måder blevet meget sæson-aktuel med at give den heldige smager et vinterkram i en kaffekop.

Om Anselmito

Anselmito Estate er en klassisk farm der har sin unikke kaffefortælling tilbage fra 1920. Der høstes i unik jord og eksklusive atmosfæriske forhold i den bjergrige Jaramillo region (Chiriquí provinsen).

Boquete er nærmeste by og vi er omkring 60 kilometer fra grænsen til Costa Rica. Caldera-floden løber igennem denne del af Panamas grønne bjerghøjland. På grund af højderne, omkring 1.200 meter over havets overflade, er dens klima køligere end lavlandets og ideelt til kaffedyrkning. Sol og regn kommer der nemlig rigeligt af.

Panama

Vi er som nævnt i højlandet i Boquete-regionen i Chiriquí-provinsen i Panama. Kaffedyrkning i stor højde giver mulighed for en langsommere modningsproces og resulterer i en mere udviklet smagsprofil.

Kaffe fra Boquete er den mest ansete af Panama, og det er der en god grund til. Hvis du er til mellemamerikanske bønner, som vi ved mange af vores kunder er, så skal du prøve en pose Panama imens den er på besøg hos os som SÆSONKAFFE.


SÆSONKAFFE

Læs om konceptet her!

Aktuelle sæson er december 2022 (mellemlys ristning), januar og februar 2023 (mørkere ristning).

Smags på Anselmito

Køb kaffen på vores webshop, fra Unomaten, cafeen (Vesterbro, Kbh) eller Fabrikkens lille butik (Glostrup)

Leave a Reply