Advents-kafferne 2022

Vi er klar til at starte julen. Det håber vi også du er.

I din adventskalender var jo lovet en bonus og du har naturligvis for længst opdaget, at det er en pose kaffe ekstra.

Derfor åbner vi i dag op for en pose med El Salvador La Joya Christmas Bourbon

El Salvador er et af de her helt fantastiske kaffeproducerende lande i Mellemamerika. Faktisk er det dét tættest befolkede land i Mellemamerika – men de har heldigvis stadig fundet plads til at dyrke fremragende kaffe. Landet grænser op til Honduras og Guatemala, og det har kystlinje ud til Stillehavet.

Kaffeproduktion i El Salvador har givet næring til den salvadoranske økonomi og formet dens historie i mere end et århundrede.

Det vi skal smage her i de mest intense juledage, er en juleristning af vores La Joya. Dyrket under skygge ca. 1.200 – 1.400 meter over havet udenfor byen Apaneca på La Joya farmen.

La Joya betyder juvelen. Og det er netop, hvad denne kaffefarm er. En juvel i hjertet af den nordvestlige del af El Salvador.

Bourbon henviser til at posen består 100% af kaffe varianten bourbon. Bourbonbønner er kendt for deres dybe, smøragtige chokoladesmag, såvel som deres sødme og meget lette frugtovertoner.

Vi tænker, at det er lige hvad der skal til her hvor julen, og måske en masse gæster, er i hus. Det er en dejlig kaffe, og vi håber den vil være med til at bringe ekstra juleglæde i de små hjem.

Og skal du bruge mere en anden gang, er den lige her!

– og godt nytår når kalenderen kommer så langt.

Ps. Når juleposen er tom..

Online

   Husk vi har åbent på webshop alle dage, døgnet rundt. Det er bare på risteriet.dk som altid, at du kan opleve vores kaffeverden og webshop (men husk vi sender først bestillinger igen fra tirsdag (27/12).

Outlets

   Det er også tirsdag at cafeen og produktionen åbner igen. Cafeen har åbent 7:30-18 som normalt, men fabrikken går lidt senere i gang og vil først starte op kl 8. Hvilket også er den nye åbningstid i 2023: 8-15 på adressen i Glostrup: Farverland 9.

Akut..

Unomaten er altid åben. Og vi fylder op løbende. Her triller du bare ud og tanker op. Det er også i Glostrup, men vejen dertil går via Fabriksparken 23, og så skal du bare om på bagsiden. Der står de to kaffeautomater med 20 hylder fyldt med nyristede kaffebønner.

Læs mere om Unomaterne her!


Peaberry i advent nr 4

De fine perlebær fra Mbeya regionen i Tanzanias sydlige højland. Det er dem du finder i advents-pose nr 4.

Perlebær er den danske oversættelse af “peaberry”. Den unikke sortering af små hele runde bær fra en høst. Disse er af varianten bourbon-arabica der er skyggedyrket på Lunji farmen i 1.500-1.700 MoH.

Peaberry er en spændende sortering. Du kan læse mere om dem her:
Peaberry: Perfect Daily Grind website

Smagsprofil

Denne kaffe var SÆSONKAFFE hos os i efteråret 2022. I dagens pose finder du kaffen i samme profil som da vi der havde den i sortiment.

Det er i den mellemristede version vi kalder City++ (C++).

Oplagt til b.la filter- eller stempelkande hvor man kan brygge en kop med afbalanceret fylde, ananas og lavendel/blomstrede noter samt få en lang sød eftersmag.

Dagens design


Nu er det i mellemtiden blevet vinter og i dag har de sidste sække Tanzannia Peaberry fået plads i vores Customize Your Coffee sortiment. Find den her!

Customize Your Coffee

Vil du have mere af denne Tanzania, så klik ind på link herover og vælg “City++” profilen. Så rister vi den sådan til dig.

Men vil du gerne smage den mere eller mindre lys/mørk, så kan du vælge det også. Det er nemlig dig der bestemmer.

Ønsker du f.eks mere syrlighed/friskhed så er det en af de to lysere profiler (C og C+) imens de to mørkere kan give mere saft i sødmen og blive mere appelsin end ananas.

Den mørkeste profil får nok bundet det lidt sammen til kompakt kaffeoplevelse. Men det kan også noget for dem der er til meget fylde og mørk intensitet.

Guatemala Huehue

Mørk aroma med en lille blomster tone. Smagen er karakteristisk med både stor og rund fylde, og en delikat frugtagtig sødlig smag. Eftersmagen er blød,
og bliver hængende i behagelig lang tid.

Comebacket
OMG .. it’s back again. Det er svært at lave et fantastisk comeback uden først at have været lidt væk. Med søndagens adventskaffe er det netop situationen og vi kan gøre forsøget med en kaffe, der har været fraværende siden den udgik i sensommeren.

Guatemala Huehue har absolut været en af vores mest populære kaffer igennem de seneste år, og det var ikke med vores gode vilje, at den udgik af vores sortiment. Men i sensommeren nåede vores beholdning ned til de sidste få sække og så var spørgsmålet: Skulle vi sælge ud, eller skulle vi gemme lidt til senere…

Vi besluttede at gemme de sidste sække til bl.a denne Adventskalender.

Kaffeoplevelsen
Velkommen til tredje søndag i advent, hvor du kan åbne op for en økologisk top-favorit. Den komplekse og super interessante guatemalanske bønne fra Huehuetenango regionen, som vi har ristet i en mellemmørk Full City.
Smagen er karakteristisk med både en stor og rund fylde, og en delikat frugtagtig sødlig smag. Den har en mørk aroma med en lille blomster tone. Eftersmagen er blød, og bliver hængende i behagelig lang tid.

Brygningen
Det er hele samlingen der kan tages frem når der skal brygges Huehue til kaffekoppen. Om du brygger den på den geniale Clever Dripper, som Tanja hygger med, eller om du brygger på en espressomaskine, som kafferister Morten selv gør derhjemme, så går du ikke fejl af denne bønne.
Du kan også gå med den hippe aeropress som Anders, eller bruge klassiske metoder som filterkande, moccakande eller stempelkande. Bottomline; du kan ikke gå galt med denne kaffe. Alle disse muligheder er også med til at gøre Huehue til en af vores top-favoritter.


Grafikken
I Guatemalas regnskov bor den grønne fugl quetzal (ket-sal). Den er Guatemalas nationalfugl. På mayaernes sprog betyder quetzal halefjer. Det er den der er lavet så fin grafik af på dagens pose.
De første mayafolk i Guatemala brugte quetzalens halefjer som penge og i dag hedder pengene i Guatemala stadig quetzal. Samtidig er en dominerende del af moderne Guatemalas økonomi bundet op på kaffeproduktionen. Og på den måde bindes så fint sammen i kaffekalenderen på denne tredje søndag i advent.

Onurs grafik til 3. søndag i advent i – som til de andre fire advent – et nationaldyr fra det land vi besøger. Se Onur fortælle om sig selv og opgaven han fik med at lave grafikken til årets adventskalender: klik her.

Regionen
Huehue er vores forkortelse af Huehuetenango som er en af de helt store kafferegioner, og en af tre ikke-vulkanske regioner, i Guatemala.
Beliggende ved foden af Cuchumatanes-bjergene i det vestlige højland, er det den højeste og tørreste region under dyrkning, hvilket gør den til en af de bedste til kaffeproduktion.

Rigtig god søndag. Vi håber kaffen smager, både i dag og i ugen der kommer.


Glædelig anden søndag i advent

Det er blevet tid til at smage på årets anden adventskaffe.

Livlig solbær og citron tone er introen for en kaffeoplevelse der vokser sig fyldigere med sirup/honning agtig fornemmelse i en flot sødlig smag. Eftersmagen kan give en lidt tør men flygtig hvid-chokolade note.

Variationer af ovenstående venter – om du brygger en forsigtig filterkaffe via pour-over, Clever Dripper eller bare den trofaste kaffebrygger.

Brygger du espresso vil du nok oplevele syrligheden vægte lidt mere markant, men prøve en americano og lad temperaturen falde lidt før du smager. Og vent også med mælken til du lige har givet Rwanda en chance helt ren først.

Er stempelkanden din go-to-brygger så prøv evt at twiste med at følge denne guide. Det gør en forskel – og fremhæver bedre det fine nuancer i denne mellemlyse kaffe (det tester måske din tålmodighed lidt, men er ikke på nogen måde kompliceret – det er stadig bare stempelkande)

Vi finder flere tips og tricks til Rwanda brygning i kommende uge. Hold øje med vores opslags på sociale medier.

Rwanda i fokus

Kaffefolk – internationale såvel som selvfølgelig lokale – stiller ofte spørgsmålet om hvorvidt Rwanda er den mest undervurderede afrikanske kaffe?

Det kan du selv bestemme svaret på – for det er 2. søndag i advent og du har åbnet op for en pose med 250 gram mellemlyse bønner fra Kinini-vaskestationen i Rwanda.

Som indledningen til dett afsnit hentyder er det sådan at der ofte, når der tales om kaffe fra Afrika, er Rwanda ikke normalt blandt de første nævnte. De fleste kender til kaffe fra Kenya eller Etiopien, imens rwandisk kaffe er mere ukendt.

Men der er sket meget de senste 10-15 år og Kinini er absolut i højeste kvalitet og anerkendt specialkaffe.

Dyrket højt (op omkring 2.000 moh) før de plukkes og bringes til Kinini-vaskestationen hvor den fermenteret fra mellem 5 til 20 timer før den soltørres i to uger afhængig af solens intensitet.

Som smagsprofilen også er indepå er Kinini kendt for sin syrlige og frugtagtige smag. Der er saft og kraft i smagsprofilen – og ønsker du at fortsætte opdagelsen af denne kaffe – så skal du efter posen er tom kigge ind i vores Customize Your Coffee kategori.

Vi har nemlig et lille lager endnu af disse bønner og du kan så vælge en ristning i lige præcis den profil du er nysgerrig på. Fra helt lys til meget mørk. Den profil du har i posen i dag er som nævnt den mellemlyse (City+).

https://www.risteriet.dk/online-shop/172-afrika/2245-500-gram-cyc-rwanda-kinini-aa/

Kaffe industrien i Rwanda

Kaffe blev introduceret af tyskerne i begyndelsen af ​​1900-tallet. Organisering og viden er, af forskellige årsager, først kommet sent til. Så længe var det en ukendt størrelse – både i kvantitet og kvalitet.

Men det har som sagt ændret sig og i dag fremstår kaffe fra Rwanda som en seriøs spiller i specialkaffe industrien.

Måske den rwandiske kaffeindustri er måske først for alvor er startet i nyere historie, men der er fart på og kaffe spiller også allerede en stor rolle i landets økonomi hvor den bidrager væsentligt til økonomien.

I øjeblikket er ca. 400.000 små landbrugsfamilier indvolveret og lever af kaffeproduktion. Så det er alvor nu. Og der arbejdes seriøst og hårdt på forsat forbedringer. Snart står landet ikke i skyggen af kæmperne fra Østafrika mere.

Glædelig første søndag i advent

Det er blevet tid til at smage på årets første adventskaffe. Det er første advent og vi sætter de første nåle. Har du den ristede adventskalender, så læs med herunder.

Obs! Har du den grønne adventskalender (den med den
rå uristet kaffe) så klik her og læs med

Nyristet kaffe med moderne twist
KAFFE 1. SØNDAG I ADVENT: HONDURAS HONEY

Det er i Mellemamerika vi sætter første nål og skænker op for en herlig honduransk kaffeoplevelse.

Om du brygger filterkaffe eller espresso, stempelkande eller clever dripper, aeropress eller koldkaffe – så burde du kunne få en fornemmelse for hvad det er der er ekstra særligt. Mere om det om lidt.

Brygning af årets første adventskaffe

I de kommende dage vil vi på vores lille kaffefabrik rulle en adventsterning og brygge en kop på den metode som den sekskantede juleskæbne bestemmer.

Vi anbefaler at du brygger din første kop præcis på den metode og måde som du mest benytter derhjemme. Det vil vi anbefale hver søndag. Alt efter hvordan du synes det smager – og hvordan tid, lyst og kaffeudstyr tillader – så leg lidt med at teste og tweeke hen over ugen.

Der er forskellige bryggemetoder, der er ratio, der er temperatur, der er teknik, der er .. så meget man kan gøre.

Prøv dig frem. Og hold øje med vores sociale medier. Det er nok her vi vil fortsætte med udforskningen og fortælling om kaffen fra denne første adventspose.

Om grafikken

På dagens pose finder du en hjort.

Hjorten er en af Amerikas mest almindelige store pattedyr, officielt betragtet som det nationale symbol på dyrelivet i Honduras.

Illustrationen er af Onur, årets adventskunstner.

Hvad er det der var særligt med Honduras?

Honduras Guara Roja Honey er .. en farverig og moderne kaffe. Opkaldt dels efter de lokale røde papegøjer og dels efter den særlige efterbehandlingsmetode bønnerne gennemgå efter de er høstet.

“Honey process” er noget helt andet end den vaskede metode (som vi har mest af og som vores standard Honduras kaffe også kommer fra). Navnet kommer fra den sukkerholdige hinde – som frugtkøddet efterlader på bønnen – der er meget klistret.

Denne hinde sidder tilbage  efter kaffebærets yderste skal og hovedparten af frugtkødet er fjernet. Det er klistret og det omgiver kaffebønnen og bliver normalt også fjernet, men i denne metode bliver hinden faktisk siddende imens bærret tørres langsomt. ‘

Det giver et mere fugtigt miljø og det gør smagsudviklingen der foregå lang mere aromatisk. That’s what so special. Og det håber vi kan smages. I denne ristning er det tonet lidt ned, men du kan købe Honduras Honey fra vores hjemmeside – og her selv vælge risteprofilen. Skal du smage efterbehandlingsmetodens særlige egenskabab bedst muligt, så skal du vælge den helt lyse profil: City.

Klik herunder på billede og læs mere om hvordan du selv kan bestemme din ristning. Du bliver sendt ind på vores webshop og under kategorien: Customize Your Coffee.

God søndag. God Advent.

– Risteriet

Leave a Reply