Another not so black friday


Ligesom det var tilfældet for et år siden – kommer vi ikke i år til at have særligt Black Friday tilbud på ECM, Gene Cafe eller andet kaffeudstyr til Black Friday.

Vi beklager. 

Der er de almindelige tilbud der er rundt om på webshoppen. Dem må man gerne benytte. Mangler du f.eks en ECM Elektronika .. så er det nu du skal slå til. Der er tre styks til skarp pris. Så der er bestemt interessante tilbud – men bare ikke opfundet særligt til Black Friday.

Men vi gør noget andet på dagen, og weekenden der følger.

I stedet for at tilbyde slagtilbud med store farverige rabatter finder vi i stedet på et par nye spændende kaffer, som sælges med de almindelige muligheder for rabat på vores webshop. Vi roder lidt rundt i eget sortiment og giver det et twist. 
Og vi vil have lidt til den glade hjemmerister, der leder efter at tanke op på grønne/rå bønner.

Det kalder vi så


Hvor vil det være?

Kun på webshop. Det er her du skal ind og kigge. Så når vi kommer til fredag så klik ind på risteriet.dk.

Skal du bruge det meste af dagen på at stå i kø hos Elgiganten eller er du flygtet i shelter dybt inde i skoven – så husk vi lader kaffemulighederne stå både lørdag og søndag med.  Og webshoppen har åbent døgnet rundt.

Er det en anti-bevægelse?

Tilbage til konceptet og nu også bevægelsen lidt imod: Black Friday er som sagt blevet noget vi, som mange andre mindre- og mellemstørrelses virksomheder, er begyndt at føle nødvendigt at have en holdning til.

Det er i hvert fald noget, der er flere meninger om. Vi har også vores og er – i super kort oprids – ikke super tilhængere af det, der driver Black Friday. Det er essensen uden at det behøver at være et tema.

I stedet vil vi tage den naturlige opmærksomhed, som dagen giver – og forsøge at få fokus over på det som driver os – nemlig den enormt spændende kaffeverden og de muligheder, den rummer.

Så meget kan vi godt melde som erklæring og stå på mål for.


Dem, der leder efter kæmperabatter og storkøb af kaffebønner, de kan med sikkerhed finde det andre steder.

Hvilke twists er det I finder på?

Det kommer op fra fredag morgen. På webshoppen. Men ikke før.

Vi går og arbejder med forskellige ideer og tester af. Både i ristet kaffe, men også i rå kaffe/grønne bønner. Der vil være lidt til alle.

Kaffen ristes og pakkes mandag og tirsdag. Dvs d. 28 og 29 november.

Leave a Reply