SÆSONKAFFE [efterår 2021] Nicaragua Limoncillo Red Catuai

Efter en sommer med frisk og livlig Malawi Pamwamba RFA er vi kørt vestpå, sejlet over Atlanten og sneget os igennem det Caribiske hav – for at kunne finde frem til Nicaraguas kyst i Mellemamerikas hjerte.

Vi skruer op for risteprofilen og vil for efteråret riste SÆSONKAFFEN i en Full City. Kombinationen mellem Limoncillo Red Catuai og denne mellemmørke rist giver på mange måder en ny kaffeoplevelse. Lidt varmere til de lidt koldere måneder – kunne man sige. Mere glød end glimt.

Limoncillo Red Catuai er Risteriets SÆSONKAFFE i efterårets tre måneder: september, oktober og november.

Hop direkte til køb her: Nyristet SÆSONKAFFE eller RÅ bønner (Grøn) SÆSONKAFFE. Eller læs mere herunder. God fornøjelse

[SMAGEN]
Smagsprofilen spænder fra frisk æble – over sød og rund karamel/rørsukker – til fyldig mørk mangofrugttone med lidt valnød i eftersmagen.

[KOPPEN]
Det er en ret fin smagsudvikling man vil få med Limoncillo Red Catuai i koppen. Alt efter om man drikker med eller uden mælk – og i hvor store mængder. Samt hvordan man brygger og de mange andre steps fra formaling til kaffen er i koppen.

[BRYGNINGEN]
Bryggemetoden er som altid helt op til den enkelte kaffemand eller -dame. SÆSONKAFFEN her er ikke særligt oplagt i en metode frem for en anden. Det er den moderne alsidighed samt reel logik. Du bestemmer selv hvordan. Bønnerne er mellemmørke til mørke i smag. Derfra er det brygning og opskrift.

[RISTEN]
Vi rister i en relativ dyb Full City. Det betyder, at vi strækker den lidt videre fra klassisk mellemmørk rist – men trækker den før andet knæk starter op for alvor og bønnerne går i den helt mørke Full City+ profil.

[MIERISCH]
Familien Mierisch har dyrket kaffe i Nicaragua i over 100 år. De bor og arbejder i de høje bjerge i Nicaraguas Matagalpa- og Jinotega -regioner. Et af de absolut mest anerkendte mellemamerikanske kaffeområder.

[GENERATIONER]
Som en familiedrevet farm har de produceret skygge-dyrket kaffe af høj kvalitet siden begyndelsen af 1900’erne. Og det er meget klassisk historie om en familie hvor håndværket går i arv. Det startede for Mierisch med Bruno Mierisch, der sammen med sin søn Wilfrido arbejdede på kaffefarmen. Derefter arbejdede Wilfrido så med sine drenge, som i dag arbejder med deres sønner og døtre.

[EL LIMONCILLO]
Mierisch har haft succes med deres arbejde og har i dag flere farme. El Limoncillo er en dem. Drevet som en økoturismegård der strengt bevarer den flora og fauna der bor deri. Farmen er placeret mellem 850 og 1.200 meter (oho). Under disse forhold tilpasses sorterne.

[RED CATUAI]
Den sort som er i sorteringen til SÆSONKAFFEN er Red Catuai. Den dyrkes på det første stykke, hvor skyggedyrkningen er mest, intens hvilket for den er det optimale match. Her får Mierisch det bedste ud af Red Catuai i både kvalitet og produktivitet.

Sonora Red Honey – SÆSONKAFFE fra Costa Rica

SÆSONKAFFE besøg fra det lille mellemamerikanske land der har dyrket kaffe siden 1808. Hele marts, april og maj skal vi smage løs på Red Honey fra Sonora farmen.

sonora_blog

Costa Rica, Central Valley

Vi er i Alajuela regionen i Central Valley (lidt nordvest for San José). Herfra kommer denne ‘red honey processed’ bønne. Dyrket under Don Alberto og Diego Guardias ledelse på Sonora farmen i ca 1.250 meters højde og på red-catuai varianten.

Nogle vil nok have bemærket der er nævnt en proces der ikke er klassisk ‘vasket’, ‘pulped natural’ eller ‘tør’/’natural’. Har man ikke stødt på begrebet ‘red honey’ før bør man se at få smagt på SÆSONKAFFEN imens vi har den (køb her). Og man kan læse op på vores blog om efterbehandlingsmetoder.

Smagsoplevelsen

Sonora Red Honey er en enormt spændende aromatisk oplevelse for næsen. Den har en fornemmelsen der ved første smag er en ret friskt og ungt udtryk – men som udvikler sig til en fyldig kaffe med en unik flerfoldig smagsprofil.

Red honey efterbehandlingsteknikken har giver bønnerne en spændende flerfoldig smagsprofil med sort te, blød note med karamel, frugt (bær) sødme og (grape) syrlighed, urte tone og lidt fermeteret vildskab.

Sonora farmen

Hacienda Sonora finder man for foden af den kendte Poás vulkan. Farmen strækker sig over 100 hektar med lidt over halvdelen brugt til kaffe dyrket under skygge (shadegrown coffee) og resten som skov-kaffe hvor træer er blandet ind blandt alm træer under delvist frit og delvis kontrollerede forhold ´.

Farmen har også en lille del sukker-dyrkning og måske her inspirationen kom til at arbejde med honey-process. Det virker oplagt.

SÆSONKAFFE

Vores SÆSONKAFFE-periode er delt ind i fire etaper henover året. Og vi følger kalenderåret, så det er sommer, efterår, vinter og forår.

Sonora Red Honey er så forår 2020 (marts, april og maj) og derfor på besøg hos os i en periode der nok vil gå over i historiebøgerne som coronavirus-tiden hvor covid-19 vendte alt på hovedet.

Og en del hjemmearbejdspladser er oprettet.

IMG-2070

Forhåbentlig er tingene mere tilbage til normalt når vi til juni skal have præsenteret en ny SÆSONKAFFE.

Køb fra webshoppen

Nyristede bønner: https://www.risteriet.dk/online-shop/41-nyristede-kaffeboenner/1892-costa-rica-hacienda-sonora-red-honeynbsp-saesonkaffe/

Grønne (rå) bønner: https://www.risteriet.dk/online-shop/28-groenne-kaffeboenner-rist-selv/1888-costa-rica-hacienda-sonora-red-honey-saesonkaffe/

Læs mere

Besøg Sonora farmen online: http://www.sonoracoffee.com/

Perfect Daily Grind om Honey Process: https://www.perfectdailygrind.com/2017/02/yellow-red-black-honey-processed-coffees-whats-difference/

Wiki om Costa Rica: https://da.wikipedia.org/wiki/Costa_Rica

staff