Guide: Sådan renser du din steamarm

Risteriet er stadig ramt af lagersalgsfeberen og har derfor sænket prisen på Rinza med 50% i en kort periode og kun i webshoppen.

Ved du ikke hvad Rinza er, så kan du læse med her! For vi er her tilbage, med endnu en vejledning til den espresso glade hjemmebarista. Læs blot videre ..

Denne gang skal vi se lidt nærmere på den del af espressomaskinen, der desværre ofte bliver enten overset eller nedprioriteret; nemlig rengøring og vedligeholdelse af espressomaskinens steamarm.

Vi får med jævne mellemrum maskiner ind til service, der har problemer med at steame, og den hyppigste årsag hertil er manglende vedligeholdelse af steamarmen.

 

Hvorfor og hvor tit skal du rense din steamarm?

Når du med jævne mellemrum skal rense din steamarm, er det fordi der sidder en række meget små huller for enden af den; og selvom du er grundig med at tørre den af efter brug, så vil den stadigvæk suge en smule mælk op i steamarmen når du skummer mælk.

Disse mælkerester vil med tiden størkne og kan så blive til små klumper der sætter sig i steamarmens små damphuller, hvilket betyder at damptrykket sænkes, eller at armen helt blokeres.

 

Vi anbefaler at du renser din steamarm ugentlig, eller hyppigere hvis du ofte steamer mælk.

Hvordan renser man en steamarm?

Denne guide tager udgangspunkt i produktet Rinza fra Urnex, bruger du et andet produkt er fremgangsmåden muligvis anderledes.

Visse fuldautomatiske maskiner kan også renses på sammen måde, men husk altid at jævnfør med din manual.

Dette skal du bruge:

  • Renseproduktet: Rinza
  • Et glas, kande eller anden beholder der kan rumme 530 ml væske.
  • 15-30 min.

Sådan gør du:

  • Afmål 30ml Rinza og hæld det i dit glas/kande.

Her har Rinza dunken et praktisk målebæger som du let kan fylde ved at skrue det ene låg af, og trykke let på flasken.

  • Bland renseproduktet med 500 ml vand.
  • Stil beholderen med rensevæske under espressomaskinens steamarm og sørg for at steamarmen er godt dækket.
  • Det er normalt ikke nødvendigt at skrue selve tippen af.
  • Lad steamarmen trække i opløsningen i 15-30 min. Du kan også lade det stå natten over hvis din steamarm er meget beskidt/stoppet.

Forebyggende rutiner ved mælkeskummning

Når du har steamet mælk så husk altid følgende:

  • Tør steamarmen af med en fugtig klud
  • Åben steamventilen kort og blæs mælkeresterne ud

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply