Kom i julestemning med kaffe og kanel

Risteriets økologiske julekaffe 2017

Så er årets julekaffe landet, denne gang har vi fornøjelsen af at præsentere jer for en karakterfuld økologisk juleblend. Smagen er fyldig med delikat og balanceret sødme. Aromaen er intens med en afdæmpet syrlighed og en god tyngde der giver kaffen en flot lang eftersmag.

Årets julekaffe er meget alsidig og du kan bruge den til alle bryggemetoder; lige fra klassisk filterkaffe over aeropress, til kompakte espresso skud der også gør sig godt som bund for en lækker cortado, latte eller cappuccino.

Julekaffe

Opskrifter på julekaffe med kanel

Med julekaffen er der i år vedhæftet en lille stang kanel. Fordi det er jul. Men hvad kan du så bruge den til?

Hvis man er lidt forsigtig kan en lille smule kanel give din kaffe en spændende aromatisk julesmag Det kommer selvfølgelig lidt an på hvilken metode du brygger med (hvis du har brug for inspiration kan du kigge forbi vores bryggeguides).

Julekaffe på stempelkande

Oplagt er det i stempelkanden. Fordi det er nemt. Her gør du som plejer. Men inden du hælder vand over kaffen – så knæk/flæk kanelstangen i 6-8 stykker. Dem ligger du ned til kaffen. Så hælder du vand på og  lader det trække 3½-4 minutter. Og så er der en ekstra julet julekaffe.

Julekaffe på kaffemaskine, Clever og Pour-over

Brygger du klassisk kaffekande er ideen lidt den samme. Flæk kandelstangen, giv den evt en tur i en morter eller slå i kvas med hammer, og bland sammen med kaffen i filteret før du starter brygningen. Stik næsen indover når der brygges og duft til dampen der kommer op undervejs. Der er en tydelig kanel sødme i aromaen og samme venter til dig i koppen.

Ovenstående gælder også for Clever Coffee og diverse v60/pour-over varianter. Men til aeropress og espresso brygning bliver det lidt mere tricky.

Julekaffe som Aeropress/espresso

Har du en gammel bladkværn. Dem der er bedre til krydderier end til kaffe. Så kan du knække kanelen igen og så bruge bladkværnen til at få hakket den i helt små stykker. Dem kan du få lagt under kaffen inden du hhv hælder vand på (aeropress) eller stamper (espresso). Vigtigt er det at kanelen her ikke blandes med kaffen da det vil give stor ujævnhed når der brygges med tryk.

Man kan også “bare” tilsætte en hel kanel stand i kaffen efter den er brygget. Som en slags rørepind. Eller 2-3 store stykker der flyder rundt. Hvis kanel får lov at være i kontakt med kaffen på den ene eller anden måde skal den nok smage. Det er jo så et temperaments spørgsmål hvor længe og hvor meget (det skal smage).

Det var et par forlag. Der er med sikkerhed mange muligheder for at twiste kanelstang og smag med i kaffen. Vi vil gerne høre om Jeres oplevelser og erfaringer med det – så tag os på FB eller instagram (@risteriet). Nogle synes det er super sjovt og andre gør det bare en enkelt gang.

Tips til smag og temperatur

Er man mest bare til duften af kanel for julehyggens skyld – og ikke så meget smagen. Så skal man nok drikke kaffen mens den er relativ varm. Så får man mest duft og mindst smag (af kanel). Men er man til kanel og vil have mest mulig smag i kaffen er det bare at lade temperaturen falde lidt. For det er tydeligt at smagen virkelig vokser og kommer klart frem i takt med at din kop køler lidt.

Med en enkelt kanelstang er der nok kun til et enkelt forsøg i en givet bryggemetode. Men hvis det er et hit kan man jo i denne tid finde kanelstænger de fleste indkøbssteder.

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply