Espresso Corso – kursus for hjemmebaristaen

Espresso Corso er et kursus i espressobrygning til hjemmebrug.

Det anbefales til nye espressoentusiaster, såvel som hjemmebaristaer, der ønsker at få forbedret teknikkerne.

Der er godt med tips og tricks at hente over de 2 timer kurset tager.

Udgangspunktet er en forståelse for, hvad der er nødvendigt at være OBS på, fra maskinen og kværnen tændes, til de slukkes igen.

ecm_machines3

Kurserne afholdes cirka hver 2. måned Se kommende datoer ved at klikke her!

Opskriften der følges

  • Espressoforståelse 1-2-3
  • Formaling – og hvorfor det er en væsentlig faktor for succes at kende sin kværn og kunne bruge den.
  • Brygning – jagten på det perfekte skud og gennemgang af de mange aspekter hjemmebaristaen skal kunne kontrollere.
  • Mælken –  og mysteriet omkring at få den optimale microskum. Her snakker vi både temperatur og teknik (som stadig vægter mere end tegning)
  • Vedligehold – en espressomaskine er som oftest en stor investering og man bør passe på den.

Og apropos investering, så bover ECM – som er de maskiner vi forhandler, står inde for os som selve kurset gennemgås på – for kvalitet. Maskiner som ECM kan og bør holde i rigtig mange år.

ecmlogobanner

Kalk er fjende nr. 1 og derfor er det anbefalelsesværdigt at brygge kaffen på blødt vand. Vi giver selvfølgelig gode råd og vejledning til rengøring og vedligehold, så du derhjemme i sidste ende kan stå med den perfekte kop espresso eller caffe latte.

Holdene på vores Espresso Corso kurser er små. Typisk 6-8 deltagere og alle får god tid med maskiner og kværne.

Man skal ikke drikke alverdens kaffe hjemmefra – der skal nok blive drukket mere end rigeligt. Det er faktisk bare op til dig selv at sige stop..

kursuspic2

Apropos stop, så slutter kurset kl. 19. Så det anbefales, at man kommer mellem 16:45 og 17, hvor døren vil være åben. Vi går i gang klokken 17 sharp.

Velkommen til det vestlige 2610 Rødovre, kilet ind på grænsen mod Glostrup/Ejby/Hvissinge. Vores adresse er Tørringvej 17 D i industrikvarteret omkring Islevdalsvej.

Parkeringspladser er der nok af. Det er naturligvis nemt at komme frem med bil, da vi bor tæt på Jyllingevej og motorvejen. På cykel kommer man også frem og der er stoppested for busser tæt på.

2610 stempel

Du kan som sagt se de aktuelle datoer her: klik for kursus! Og vi oplever deltagerne har god oplevelse af at komme både solo såvel som i par eller lille gruppe. Er I over 4 der følges så send os lige en mail i forvejen for grupperabat: kaffe@risteriet.dk

Samme mail adresse for spørgsmål. Så skal vi se at få svaret hurtigt.

Skriv et svar