Mexico Sweet Cherry – SÆSONKAFFE

Vinteren 2020/2021 byder på en SÆSONKAFFE-tur til det sydlige Nordamerika. Vi er i Mexico og her henter vi både varm glød og lidt sol.

Smagsprofil
Sikke en fantastisk aroma! Det er noget sprød nød der fylder næsen. Pistacie og en fornemmelse af lidt fremragende sødme er på vej.

Det er en dejlig god sød – rund – oplevelse der starter når du smager på Sweet Cherry. God frugt – og måske er det solmoden saftig kirsebær – og så denne ret bløde ramme der pakker det hele så dejligt ind.

Risteprofil er en Full City (FC). Altså den mellemmørke. Det giver en solid fyldig bund og den relativt tunge fornemmelse.

Men det er også en kold tid der er på vej. Så man kan sagtens bruge noget at stå imod med når vinden rusker og der er lidt frostfornemmelse helt ind på maveskindet.

Læs mere om vores risteprofiler her.

Bryggeguide
Det er simpelthen bare så nemt .. og moderne .. for Sweet Cherry kan bygges på alle måder.

Clever Coffee Dripper er hvor vi har testet den mest – sammen med gode morgenbrygninger på vores moccamaster. Så er dagen igang. Men når tiden tillader at lege mere er pour-over og espressomaskine også utroligt interessante metoder at brygge på.

Se i øvrigt vores bryggeguide her.

Om Sweet Cherry

Det opleves ofte at kaffebeskrivelser stikker helt af. Du skulle egentlig bare have anbefalet en dejlig kaffe til dine brygninger derhjemme. Men du bliver kastet ind i en strøm af romantiske beskrivelser og højt anlagte argumentation for det helt unikke ved bjergskråningens perfekte placering.

Og det er jo bare på vores sider 😉

Det kan med sikkerhed stikke endnu mere af (jo det kan det) rundt om hos kollegaer eller ude i mere internationale webshops.

Men vi skal faktisk bare til Mexico og smage på Sweet Cherry Natural. Og den er i alt sin enkelthed sådan her: God sød, god frugt og ret blød.

Boom!

Det var i hvert fald en lille øvelse i overskrifter. For naturligvis er der meget mere til den valgte og aktuelle SÆSONKAFFE.

Selvfølgelig er der det. MEGET mere.

Dette kan f.eks være din introduktion til natural-kaffe. Det er nok den primære årsag til at vi valgte Sweet Cherry som SÆSONKAFFE denne gang.

For den er ikke (alt) for funky og slet ikke helt in-your-face fermeteret. Nogle naturals giver dig et voldsomt gær-kick hvis du sætter næsen til. Som man gør.

Men Sweet Cherry er en afrundet udgave af en kaffe der er efterbehandlet natural. Og det på en fremragende fin måde.

Som navnet indikere er den sød. Ikke cherry som kirsebær men som frugt der er lidt mere rund og mindre syrlig. Måske en meget moden kirsebæroplevelse. Det hjælper på at bygge en bro mellem de vaskede mere rene kaffer som de fleste kender – og over mod de natural-kaffer som der arbejdes mere og mere med rundt om.

Udover det er Mexico jo ikke kendt som et kaffeland med de højeste skråninger. Det i sig selv gør at friskheden får et andet udtryk end f.eks Kenya og Guatemala. Vi er kun ca 600 meter over havets overflade.

Sweet Cherry kommer fra kaffefarmen Puebla i det nordøstlige af regionen med samme navn.

Puebla er Mexicos fjerde største kafferegion. Vores faste Mexico i sortiment er Chiapas – og det er for alvor det største og mere kendte kaffenavn.

Men SÆSONKAFFE kan jo bl.a. netop det at udforske alternativer til det vi kender. Vi er 90 km vest for den Mexikanske Golf og 225 km nordøst for Mexico City. Og skal vi lige runde geografiafsnittet af så skal det med at vi er i det sydlige nordamerika.

Prøv en pose. Det er super godt.

Efterbehandling

Sweet Cheery er en natural kaffe. Det er den på en semi-hemmelig måde. Den smager nemlig ikke hverken fermenteret eller dufter af gær. Med det sagt er den heller ikke særlig ekstra sødlig eller dufter af kirsebær. Så det er et navn der snyder lidt. Men det gør den også ekstra spændende!

Natural kaffer kan komme i mange udtryk. Det er helt op til den enkelte metode/opskrift der benyttes og naturligvis hvilken jord der dyrkes i, hvilken saft og kraft miljøet giver og hvilke variant det er. Men bliv lidt klogere på de mange efterbehandlingsmetoder ved at læse mere via link er

SÆSONKAFFE
Vi har en ny kaffe på besøg som SÆSONKAFFE hver 3. måned. Vi følger årstiden – så det er sommer, efterår, vinter og forår.

Læs mere om vores lille SÆSONKAFFE koncept her:

https://www.risteriet.dk/saesonkaffe/

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply