The 12 Coffee-Days of Christmas (årets julekalender)

Så er det julekalender tid. Det er tidligt – men sådan er det jo. Vi skal være ude i god tid. Pludselig står julen for døren.

Julen tager for alvor fat d. 1. december. Det betyder jo ikke at alle gaver skal være købt og haven fyldt med nisser. Men årets forskellige julekalendere skal være klar. Derfor starter salget nu.

Efter et år hvor vi lavede en adventsudgave med fire poser, og en del år hvor vi kørte to forskellige udgaver med 24 poser i hver – så er vi i år klar med et tema, der lyder sådan her:

”The 12 Coffee-Days Of Christmas”

Med andre ord: Årets kaffe-julekalender fra Risteriet er fyldt med 12 poser nyristede kaffebønner. Alle poserne er naturligvis med forskellige kaffer. Kaffer der kan bruges til alle bryggeformer du kan finde på.

Illustrationen herover – og catchphrasen “One bag to brew on all” er i høj grad gældende for julekalenderen i år.

Der er lyse riste, mellemriste og mørke riste. Der er single origin og blends, Risteriet klassikere og nyheder. Du kan brygge alle poser fra julekalenderen på alle bryggemetoder.

Med 12 poser kommer vi igennem meget forskelligt, og man vil for alvor få smagt på en stor kaffeverden.

Hvad er der så i poserne i år? -kunne man lidt mere konkret spørge. Selve indholdet holder vi for os selv, og det afsløres først når kalenderens heldige ejer begynder kafferejsen fra 1. december og frem.

Vi har 44 gram i hver pose. Hele bønner. Så meget kan vi sagtens fortælle.

Årets variant med de 12 poser a 44 gram giver nye muligheder for at smage to gange på en pose. Eller man kan dele med nogen man holder af.

Vi vil lave opskrifter der følger med kalenderen og give tips og ideer til brygning. Om du brygger espresso, filterkaffe, aeropress, stempelkande, pour-over osv.

Hvordan bestiller jeg? – Måden du får fat i kalenderen, er den samme fremgangsmåde som de andre år: Den bestilles fra webshop og kun webshop. Vi kan ikke tage imod bestillinger pr mail eller over telefonen.

Er man i god tid, som mange er, anbefales det at man på ordre med julekalenderen ikke køber andre varer. Vi sender kun en forsendelse – også selvom der er kaffebønner, baristaudstyr osv tilføjet som ellers vil være klar før (se mere herunder*).

Kalenderen er til salg frem til og med 22. november. Eller så længe lager haves.

Vigtigt er det hvert år at sige at bestillingen man laver, kun er en slags forudbestilling.

*Vælger man at købe andre varer end kalenderen på en bestilling vil vi som udgangspunkt afsende det bestilte sammen med kalenderen. Ikke før. Dog vil vi – hvis beløbet for de ekstra varer er 350 kr eller over – sende dem afsted og så efterfølgende kalderen seperat. Kontakt os for spørgsmål.

Vi rister, pakker og sender først kalenderne 26. og 27. november.

Så om man bestiller 2. oktober, 2. november eller 22. november, vil man først modtage ultimo november. Lige inden julen står og banker på døren som nævnt indledningsvist.

Det er først til mølle osv. så der er naturligvis risiko for udsolgt, hvis man venter for længe – men der er en sund størrelse produktion planlagt, så vi håber at have nok til alle interesserede.

Og så en lille musikvideo at runde af på ..

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply