Julekalender 16. december Mexico Chiapas

Økologisk. FC+

For 10 dage siden var det 6. december og der var Mexico fra Chiapas regionen, certificeret økologisk, i julekalenderen.

Og i dag – 16. december – er vi der så igen.

Men, men, men .. da den dukkede op første gang var det den mellemlyse City+ profil. Og i dag er det to store skridt op til den mørke Full City+ profil.

Der er næsten en verden til forskel. Og så alligevel selvfølgelig ikke. Det er jo samme kaffe. Som i præcist den samme kaffe. Men det er dog ret interessant at smage på hvad der sker når der ristes forskelligt på samme kaffe.

Den lyse ristning gav en mild oplevelse med noter af brun sukker og pære. I eftersmagen en god tone af frisk nød.

Denne mørke ristning giver mørkere fylde og rundere smagsnoter af nøddesmør og chokolade, godt pakket ind af bærlignende syre før en relativ koncenteret eftersmag.

Vi er lidt nordligt i kaffebæltet men vores Chiapas-kaffe vokser i skyggen nær høje skråninger, kun et stenkast fra Guatemala. Så der er vulkansk jord, frisk havbrise og fugt, der blæser ind over Stillehavet. Det giver Chiapas-kaffen dens unikke egenskaber og gør at den skiller sig ud fra den mellemamerikanske naboer.

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply