Velkommen til efteråret og sæson-skifte..
..og velkommen til Guatemala Otoño, vores SÆSON KAFFE for efteråret 2018.
En mellemristet, fyldig, økologisk, lækker og superbehagelig bønne. På besøg i vores sortiment hele september, oktober og november.
Reminder: Hvad er SÆSON KAFFE?
SÆSON KAFFE er den “udvidede” udgave af Månedens Kaffe. Efter 99 runder/måneder med en ny gæstebønne hver måned i vores sortiment tog vi den lidt modige beslutning at lave om i konceptet.
Der har nemlig ofte været en følelse af at en måned var for kort tid. Selv for en gæstebønne. Med SÆSON KAFFE rykke vi gæstebønnens visit fra 1 måned til 3 måneder. Tid til at fordybe sig, både for kunderne og os selv.
Vi deler det ind i sommer, efterår, vinter og forår. Meget opfindsomt 🙂