Julekalender 18. december Kenya AB

Smagsprofil: Meget lys og energisk syre. Medium fylde. Noter af ribssaft, sort te og et lille strejf af brombær.

Risteprofil: City+ (mellemlys)

Dette er en af de kaffer i julekalenderen som vi ikke har fast i sortiment. Vi har haft den frem til efteråret, men tog så det sidste fra for at bruge netop her i en af poserne på vej mod jul. 

Derfor kan den nu dukke op her på opløbsstrækningen. Men den kan desværre ikke findes på vores webshop lige nu. Så du skal lige nyde dagens brygning. Der kan få lidt før vi kan tilbyde en ny pose nyristet Kenya AB til salg.

Vi har dog et glimrende alternativ. Hvis vi bliver i Kenya har vi jo den meget beslægtede AA-sortering. Og forskellen er der – men den er ikke større end at hvis man er glad for AB vil man kunne sætte stor pris på AA. Og omvendt. 

AB-sorteringen henviser til størrelsen der kvalificeres som screen 15/16. En lidt mindre bønne end Kenya AA der så er screen 16/18. Så det er størrelsen og ikke gørelsen.

Nogle kaffe entusiaster – såvel som professionelle – ser AB som en overordnet overlegen kaffe. Det er en smagssag og det er meget år for år der kan gøre hvilken der smager mest/bedst i din kop. Uanset om du foretrækker AB eller AA, er virkeligheden for mange kafferisterier, at Kenya er et must-have i sortiment. Vi vil også gøre meget for at vi altid har Kenya. 

Dagens kaffe er resultatet af et samarbejde mellem mange små bønder, der dyrker i det centrale kenyanske landbrugsområde omkring Mount Kenya. Høste transporteres til den lokale mølle, hvor de gennemgår en dobbelt-gæringsmetode, der fremhæver dens kompleksitet. 

Pergamentet soltørres på højbede (kendt som ‘African beds’) og transporteres til kaffebørsen i Nairobi, hvor det sorteres, måles for kvalitet og til sidst sælges på auktion. En proces der driver prisen op og både Kenya AA og Kenya AB er år for år blandt det dyreste kaffe i verden. Men, som mange mener, er det også år for år blandt det bedste. 

Smag selv med. Pour-over, Aeropress eller stempelkande – vil de fleste nok prøve. En frisk filterkande eller et hipt espresso skud er også værd at kaste sig ud i.

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply