Julekalender 19. december Miscela D’oro

Det er blevet fjerde søndag i advent og der er Miscela D’oro i dagens lille kaffepose.

For mange er D’oro en espresso – også selvom den er ristet i den mellemlyse City+ profil.

Men netop den mellemlyse ristning gør det meget oplagt at brygge på alle metoder og – for os at sætte lidt ord på vores tanker om hvad netop denne profil kan.

Mellemlyse ristninger er blevet mere og mere populære henover de seneste 10 år. I dag er det faktisk standard at man arbejder mest med mellemlyse og mellemmørke. End den ældre tradition med mørke og monstermørke ristninger.

Vi bruger begrebet City+ om den mellemlyse profil/ristning. Før den har vi den helt lyse City. Til den mørke side er hhv Full City (mellemmørk) og Full City+ (mørk). Vi rister ikke monstermørk .. så vi har ikke en betegnelse for dette. Men det findes stadig derude. Det er der hvor bønnerne er sorte og ofte har olieret overflade.

Men City+ og Full City er de mest populære fordi det er profilerne der kombinerer bevare både de nuancerede smage fra det land og den jord, den blev dyrket i. Og gør dem egnede til flest mulige bryggemetoder da de har udviklet mere fylde og lidt mindre syrlighed.

En mellemristet kaffe vil stadig beholde sine syrlighed – men den vil dog smages som frisk og energisk. Der vil også være mere koffein (denne sideeffekt er dog relativt lille og tegner sig kun for ca. 5 % forskel sammenlignet med en mørk ristning).

Der er ikke en fastsat “standard” farve for, hvad f.eks en mellemlys rist er – dette vil variere afhængigt af oprindelse, bønnevariant, friskheden i den aktuelle sæk – og ikke mindst af en den der rister kaffen. Mange små og store faktore spiller ind.

Brygger du dagens pose på stempelkanden, som aeropress, i moccamasteren, Clever Dripper eller som V60 – vil du få en fremragende mellemfyldig kop kaffe.

Miscela D’oro blev lavet som – og er som nævnt af mange stadig anset som – en espresso blend.

I ældre tradition var mørke – og isør meget mørke – ristninger typisk det der forbindes med “espresso” brygning. En intens, røget og nogle gange brændt smag .. var simpelthen det man gik efter. Lidt sukker i den lille espressokop for at få det ned og så vand ved siden af for hurtigt at fjerne den bitre eftersmag.

Det er nok meget godt der er sket lidt siden dengang.

Smagen i en mellemristet espresso – mellemlys eller mellemmørk – vil ændre sig til en smag med mere udtalte oprindelsesegenskaber. Altså – smagen af den specifikke kaffe der er i blandingen. Jo lysere jo mere frisk og syrlig. Der kan være afskrækkende for folk, der har udviklet en forventning om mere mørkristet smag.

Men flere og flere flytter deres smag – der er jo en naturlig nysgerrighed når man begynder at have en hobby eller interesse. Som mange heldigvis har og gør med kaffe. Det er julekalenderen også udtryk for. Her kommer man igennem mange smage og alle ristninger. Noget vil man være meget tryg ved og andre er nye og skal lige .. prøves lidt.

Om du allerede er fan af mellemlyse ristninger eller om du er mere ny – så er der god chance for at Miscela D’oro bliver et hit hos dig i dag. Den er ret elegant and balanceret. Om du brygger på den ene eller anden metode. Et tip generelt kunne være at man prøvede at holde lidt igen med mælken. Måske i alm brygning det kun er nødvendigt med halvdelene af hvad du plejer – eller slet ikke mælk. Og hvis cappuccino eller cafe-latte – så prøv en cortado i stedet. Eller macchiato.

God søndag.

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

Leave a Reply