Sunheri som Sæsonkaffe

Da kaffen kom til Indien

Den første kaffe i Indien blev sået for godt 350 år siden på Baba Budan Giri Hills bakkede terræn i Chikmagalur regionen.

Historien går at en pilgrim der blev kaldt Baba Budan (hans rigtige navn, Hazarat Shah Janab Allah Magatabi var også lidt langt) smuglede syv kaffefrø med hjem fra en pilgrimsrejse til Mecca.

Hjemme igen plantede Baba Budan kaffefrøene i sin have og det var – i meget forkortet udgave – starten på kaffe dyrkning i Indien!

Et langt hop frem og her i september 2020 tager vi så hul på en periode med kaffe fra Indien på besøg.

Det vi kalder SÆSONKAFFE.

Sunheri Plantation AA

Baba Budans have hvor de første kaffefrø voksede lå i den østlige del af central Indien. Vores kaffe i september, oktober og november – Sunheri Plantation AA – kommer fra den vestcentrale del.

Vi er i Bababudandiri regionen. Her kan de, udover at byde på de helt fantastiske navne, lave nogle dejlige kaffer. Det gør de på mange små farme og de fleste af dem beliggende ca. 1.300 meter over havets overflade.

Varianterne der dyrkes er SLN-9, S-795 og klassisk Catimor. Alle vaskede og i screen 18. Det er med andre ord nogle ord også nogle flotte store bønner.

Smagsprofil

Sødlig mørk chokolade, intens ristet hasselnød og et dejlig touch af grøn peber.

Det er den store overskrift på smagsprofilen og vi håber det lyder lovende og lokkende. For det er en utrolig spændende – og relativ unik – smagsoplevelse.

Aromaen især har en fin sæbe duft. Det er den her lethed over nuancerne og de træder for alvor frem og får præsenteret sig mest optimalt når de første 5-10 grader er gået af temperaturen.

Risteprofil

Ristet til City +

Denne relativt moderne mellemristning med lyst twist passer perfekt på de her indiske Sunheri-bønner.

Bryggeguide
Det er simpelthen bare så nemt .. Sunheri kan bygges på alle måder.

Clever Coffee Dripper er hvor vi har testet den mest – sammen med gode morgenbrygninger på vores moccamaster. Så er dagen igang. Men når tiden tillader at lege mere er pour-over og en sensommer-koldkaffe også utroligt interessante. Det er oplag for at give den en mere blød og sød smag. Få mere blødhed over chokoladen og tydeligere grøn peber. Alt efter temperatur, formaling og ratio kan andre nuancer dukke op.

Brygger man espresso er Sunheri en særlig speciel størrelse. Vi arbejder lidt med hvordan vi synes den bedste opskrift kan være. Vi har ikke helt fundet den perfekte formel men .. det skal nok lykkes og så giver vi besked.

Efterårsbønner

Sunheri er som nævnt hos os i september, oktober og november. Det er nemlig vores efterårs SÆSONKAFFE.

Køb den her:

https://www.risteriet.dk/online-shop/?search=indien+sunheri+plantation

Udgivet af

Risteriet Coffee

Risteriet Coffee. We are Danish based coffee roaster with production in Glostrup and a coffeeshop in central Copenhagen. Find us there or find us here: www.risteriet.dk

En tanke om “Sunheri som Sæsonkaffe”

Leave a Reply