Coffee Trip – Risteriet Blog

Kaffe i Warszawa

Vi har netop sendt vores kollega Lars til San Francisco på kafferejse. Byen på den amerikanske vestkyst er anerkendt for en fantastisk kaffescene og stor inspiration for mange kaffefolk. Det er bestemt en tur værd og vi der er blevet hjemme ser frem til nyt derovre fra meget snart.

Men indtil da kan vi lige snige en anden anbefaling ind. For man behøver ikke sætte sig 11 klemte timer i flyet for at opleve kaffe udenfor København eller resten af kongeriget for den sags skyld. Mindre kan også gøre det og vi i Risteriet har alene dette forår været på små tyske ture og samlet inspiration i både Hamborg og Heidelberg.

Så er man frisk på udflugt er der mange muligheder lige i vores egen baghave. Tyskland som sagt – Sverige Norge, England og ja – Polen! Allerede der er en håndfuld oplagte lande.

Netop Polen skal det handle om her hvor Risteriet netop også har været på kort – men godt – kaffe visit i Warszawa.

Turen går til Polen

Polens hovedstad kan man komme til nemt og billigt. Det er 90 minutter i luften og så lander man i Chopin Lufthavn der kun er nemme og bekvemme 10 km fra centrum. En taxa koster 40 zloty og det er på den fornuftige side af en dansk 80 krone-seddel. Så ind og afsted.

Som i København er cykelnettet bredt godt og grundigt ud over byen. Lejer man – ligeledes på samme velkendte måde – en bycykel, kommer man billigt, nemt og hurtigt rundt. Ved man også hvad man kan køre efter er der mange gode kopper kaffe at finde. Så vi har samlet et par forslag og de kommer herunder i helt tilfældig rækkefølge.

Forslag er fine som inspiration og udgangspunkt. Så kan det ikke gå helt galt. Kan man håbe. Men engang i mellem er det også de steder man støder på udenfor det planlagte der kan overraske positivt. Hvilket faktisk er hvor vi starter..

WakeCup Cafe
// ul. Franciszkańska 14/103

Efter den intense turistmagnet der er den gamle by i Warszawa kan man med fordel liste væk derfra af den nordlige byportsruin og holder man en anelse til venstre finder man WakeCup cafeen på Franciszkańska-gaden.

Lidt spøjst – næsten drilsk navn – og placeret uden stort ståhej. Ved siden af en kiosk og et apotek og uden andre butikker i nærheden. Sådan lidt tilfældigt dukkede den op og vi var tørstige i varmen, så ideen var egentlig blot en sodavand.

Men indenfor døren blev det hurtigt en ret hyggelig kaffeoplevelse. Fin lille cafe, indrettet med plads til måske 20-25 besøgende højst, med behagelige møbler og puder lavet af kaffesække samt en duft af frisk kaffe. Kold sodavand havde de, så vi slog os ned. Der var nemlig også fine kager til at følge kaffeduften. Så det var svært bare at gå igen.

Jeg fik en dobbelt espresso (9 zloty / 16 kr) og .. et stykke kage. Kaffen var lavet på deres egen brasilianske bønne. Serveret i kaffekop med hank og plads. Lige som jeg kan lide det. Perfekt. Og det smagte ret godt. Den mere traditionelle nordeuropæiske stil. Rund og blød. Lidt sød nød og dejlig elegant eftersmag. Som sagt .. som jeg kan lide det. Så derfor denne anbefaling af en cafe der egentlig ikke var på “ruten”.

Nancy Lee
// Wojciecha Górskiego 9

Om navnet er en hyldest til folk/country/pop duoen Nancy Sinatra and Lee Hazlewood er lidt uklart. Det måtte det godt være for min skyld. Fik bare ikke lige styr på referencen.

Måske også ligegyldigt. Det handler om cafeen der lå der lige midt i centrum af Warszawa og så alligevel på en måde placeret stille på en slags sidevej til diverse hovedåre gennem byen. Allerede lidt før ankomst – når man kommer gående mod cafeen af fortorv fornemmer man at her findes en lille hyggelige cafe. Stole udeforan og fin cafevibe i små enkle dekorationer (skilte sat op og udsmykning i der indrammer cafeens lille område).

Jeg vidste jeg nok skulle igennem et par espresso skud i løbet af dagen så jeg valgte at bestille en aeropress. Som blev lavet på sydamerikanske bønner. De havde forkærlighed for Colombia og Brasilien kunne man se på udvalget af kaffeposer i baren. Så hvorfor ikke se hvad det var for noget.

Udover min aeropress fik vi også en Cortado og det var brygget på Honduras. Hvilket så godt ud og man kunne godt fornemme lidt syrlighed pippe friskt frem gennem mælken. Her var ikke gjort meget ud af – eller i hvert fald ikke gået efter – nogen form for kunstnerisk præsentation med Latte Art. Men mælken godt skummet. Så måske det bare er deres måde. Mange – alt for mange? – har meget – for meget? – fokus på Latte Art når de skal lave noget som helst med mælk i cafeerne. Det er absolut trenden og snart klassisk ikon for alle steder der laver et produkt med koffein i. Hvilket er fint. Men det var ikke del af setup her. Og det var også okay.

På Google bemærker jeg i øvrigt at Nancy Lee er opført som vegetar restaurant. Det er den muligvis også. Det så jeg ikke efter. Jeg vil anbefale den som hyggelig, lille, selvstændig, cafe. Værd at besøge over de mange, mange, mange .. kaffekæder der også har ramt Warszawa.

Emesen (eMeSeN)
Panska 3

Lige i en kile mellem en del høje bygninger i det absolutte centrum – finder man Panska hvor en meget lang bygning står lidt i skyggen af naboerne der bl.a. er Intercontinental Hotel og Google Polski. Nummer 3 er lidt svær at finde. Det er faktisk for enden af bygningen og mere logisk skulle den have adresse efter parallelvejen som den ligger ud til (lige ud til Intercontinental)

Men – når man er vaks og vågen – og en smule insisterende – kan det lade sig gøre at finde frem. Det gjorde jeg i hvert fald og det var en meget klassisk bog-cafe oplevelse der ventede. Cafeen er del af boghandlen som er del af Warszawas museum for moderne kunst. Noget i den retning.

Emesen skrives eMeSeN. Betjeningen havde valgt en stil mellem interllektuel afstand, hipster distanceret og udbredt sløvt polsk service betjening .. så det var ikke helt nemt at komme af med min bestilling. Selvom jeg var den eneste derinde der skulle bruge kaffe lige den tid jeg var der.

Med det sagt – så stadig et sted vel anbefalet. For den energi som den unge dame ikke brugte på at byde mig velkommen, brugte hun så nok på at frembringe mig to godt bryggede kopper kaffe. Ok .. det var vel reelt set en americano med lidt for meget vand og en cappuccino med lidt for meget mælk. For min smag. Men det fik jeg ikke nævnt. Så det var svært for hende at vide .. men det var ikke helt oplagt med kaffesnak.

Ved godt det er lidt en paradoksal anbefaling med denne kritik. Men jeg tror måske jeg kunne have valgt mere proaktiv indsats selv. Lod dog hendes adfærd spille sig ud og det kom der så ikke meget ping-pong ud af. Eller forståelse barista og kunde imellem. Og det er desværre det jeg oplevede mest i Polen denne gang. Sløv betjening. På cafeerne, i butikker, på restauranter og ja .. det var lidt underligt.

Jeg tog kaffen med. “To go” som det hedder på polsk. Da jeg kom derfra havde jeg egentlig opgivet en større oplevelse. Måske endda fortrudt. Det må i sagens natur være den lidt sløve barista der gjorde forventningerne så små. Men smagen og kvaliteten overraskede. Det var som sagt velbrygget.

Bottomline: Leder man efter en stille stund med en god betænksom kop kaffe, kan eMeSeN være et godt bud. Men kan fint sidde derinde også. Det er absolut et sted man kommer forbi ret tæt hvis man besøger Warszawa. Selvom adressen driller lidt.

Stor
Tamka 33

En af de stolte sønner af byen er Chopin. Den kendte komponist og klaverbokser fra 1800tallet har derfor også et fint museum i byen. Lige lidt øst for byens centrum og syd for den gamle bydel. En cykeltur på 5 minutter fra begge. Højst.

Museet er på en relativ stejl vej og tager man turen ned af den på en tohjulet skal man midtvejs slå bremserne lidt i. Dels for at se museet og evt tage et billede. Dels fordi man lige efter musset skal stoppe op hvis man skal ind på cafeen STOR og have en kop kaffe. Som vi skulle.

Klassisk hyggelig New York inspireret lille casual cafe. Der er hvad der skal være af bøger, blade og tilfældige stueplanter. En veltænkt praktisk bar og det nødvendige og dyrt indkøbt udstyr til brygning af alle moderne former for kaffe.

Den (indretningen) havde de ramt meget godt. Og er man til de nymoderne kaffetrends med lys og syrlig kaffe går man heller ikke forkert. Deres espresso er en ren etiopisk Djimmah bønne. Okay. Så er der ikke mere at sige. De har stilen klar. Spørgsmålet er så hvordan det smager.

Det var frugtigt. Det var friskt. Det var .. faktisk ret godt. Der var ikke noget at komme efter med kvaliteten. Det er ikke den billigste Djimmah de har indkøbt. Serveringen i fine kopper med guldkant fulgte videre på den tråd. Men i fint miks med den nævnte afslappede stil. Som kunderne tilsyneladende var tiltrukket af. Der var et pænt rend af kaffegæster der hentede kaffe at tage med og der var også godt fyldt i cafeen på de pladser der var inde og ude. Populært og trods placeringen tæt på et stort turistspot virkede det ret lokalt. Hvilket altid er rart.

Jeg fik en Americano og vi bestilte også en cortado. Begge dele godt lavet og velsmagende. Men det var også en formiddag vi besøgte og så må det da gerne være lidt friskt.

Relax Cafe Bar
Złota 8a

I det der må hedde en passage finder man Relax Cafe Bar. En cafe og bar. Smart. Beliggende på siden af en større bygning der tidligere har huseret en større biograf der hed Relax.

Det er en velbesøgt sted både pga kaffebaren, men også fordi der modsat den er indgang til storcenter. Passagen binder to større handelsgader sammen (Zlota og ul. Marszałkowska). Super tæt på centrum.

Her kan de lave kaffe og de er stolte af det. Der står et par udmærkelser indrammet, men det er ikke pointen. Det er det derimod at de har plastret væggene til med billeder af espresso og kaffe kopper. Som jeg formoder er deres egne brygninger de har foreviget.

Men det er ikke kun espresso det handler om her. Der er i baren udstyr til at brygge pour-over og aeropress. Sikkert mere. Men jeg måtte prøve espresso. Når nu man var der og det var jo helt sikkert ok at tage mobilen frem og tage et lille snapshot. Så det gjorde jeg.

Er man til kolde drikke som øl er det et godt sted er jeg sikker på. Populær var bestillingen på kolde fra kassen i hvert fald imens vi var der. Og udvalget synes stort. Folk sad ude og nød en solrig eftermiddag i Warszawa. Hyggeligt.

Heldigvis var kaffen god. Igen lidt frisk og “ungdommelig” men kvaliteten også et match med lysten til at følge den lidt nørede vinkel. Som de havde valgt på Relax. Vi fik også en lille latte. Serveret i kop godt nok. Men fin og vi kunne se der var øvet lidt ..

Den søde fyr der lavede vores kaffe havde endda en tot i håret sat op som en lille rottehale på afveje. Havde han arbejdet på den anden side af gaden i shoppingcenteret hvor stilen nok var noget mere konservativ var det næppe set som særligt klogt træk. Men her i den lille cafe og med betjening af den store espressomaskine .. meget troværdig og næsten forventeligt. Om det var Warszawa eller havde heddet København, London, Oslo eller New York.

Nye kaffespots venter

Det var en lille rundtur i indre Warszawa. Der er flere steder at besøge for den kaffeinteresserede. Absolut. Men det her er dem vi nåede som var værd at få anbefalet.

Warszawa er en ret fin by. Det er billigt at rejse til, komme rundt i, spise, drikke og sikkert også at shoppe. Men det er stadig moderne og kaffen har haft sit indtog. Den seriøse kaffe. Som stederne herover tyder på.

Ausflug nach ECM

Onsdag var jeg en tur i Heidelberg med Henrik, Kasper og Søren.

Nærmere bestemt var vi på besøg hos ECM en kort tur udenfor Heidelberg. De har nemlig deres hovedkontor i Neckargemünd, en mindre flække langs floden Neckar øst for Heidelberg.

Her har de deres administration samt værksted, showroom og endda også en lille kaffebar og et mindre espressomaskine-museum. Det er et super fint sted og vi var omkring det hele. Nu er det ikke første gang jeg er på besøg dernede hos vores gode partnere – og havde også taget noget Miscela Uno med til deres smagsbar. En espresso blanding som heldigvis altid har været et stort hit blandt de glade ECM folk.

Efter der var vist rundt og vendt stort og småt fra både Risteriets og ECMs kaffeverden, blev der så netop lige brygget lidt Uno. Vi havde jo Søren med på turen – vores dygtige cafeboss fra Studiestræde – og han fik budt ind med lidt barista-skills. Kombinationen af fremragende ECM udstyr – maskine, kværn, stamper – med nyristet kaffe fra vores egen lille produktion i Rødovre .. Sehr Gut 🙂

For en håndfuld år siden måtte ECM udvide pladsen og de købte et par industri bygninger mere i området. Både for at kunne få plads til det voksende lager og for at kunne tage dele af deres produktion op til dem selv fra Italien.

Nu bygges alle pro/cafe maskiner hos og af ECM selv. Samt størstedelene af maskinerne Synchronika, Controvento – og til dels den nye Mechanika Slim. Sidst, men ikke mindst, bygges alle ECM kværne her i de nye bygninger. Så der er gang i ECM og vi fik oplevet hvordan der forsat arbejdes med at få mere produktion hjem til dem selv. De leder allerede efter at kunne udvide.

Det går godt for dem, det er dejligt at se.

Så blev vi budt på frokost tilbage på hovedkontoret. Der er en sød italiansk kok som slår sig løs i køkkenet og Nadia, som hun hed, bød både på forret, hovedret og dessert. Fint skal det være når der er besøg fra det danske. Nu bilder vi ikke os selv ind at vi er deres største forhandler i verden, men man føler sig bestemt som den vigtigste når man er forbi og bliver mødt med så stor gæstfrihed.

Efter næsten 8 timer med ECM og kaffeprogram .. for vi skulle lige brygge lidt mere inden vi sagde farvel .. trillede vi fra Neckargemünd igen.

Men Søren havde lige et par stops i selve Heidelberg vi skulle nå. Den unge mand havde undersøgt kaffemulighederne – og de lød fristende – så vi fulgte trop. Tiden og vejret var til det, så selvom vi var lidt trætte i hovedet det blev til et par gode solskinstimer i den fantastisk hyggelige by. Og vi fik også hurtigt hjælp til at genopbygge energien..

Vi drak først kaffe hos Coffee Nerd (Rohrbacher Str. 9, 69115 Heidelberg). En ret hip cafe med det vilde udstyr og endda dansk importerede bønner som pour-over mulighed. Det skulle vi da prøve og en ret lys blød – stille og rolig – filter nydt på fortovet i skyggen, stod godt til eftermiddagens varme i den indre by.

Kaspers næse fangede lidt senere noget kafferøg og det ledte os til en mini kafferister. Så det måtte vi også prøve, se og høre hvad det var for noget.

På små 12 kvm havde Rada Coffee & Roesterei (Untere Str. 21, 69117 Heidelberg, Tyskland) presset både espressomaskine, et par kværne, diverse filterbryg, kaffeposer og en rister ind – samt plads til 3-4 gæster. Ude stod et par stole. Det var et lille hyggeligt sted. De ristede indisk kaffe med dobbelt koffeinindhold da vi kiggede forbi. Det blev testet og med fin effekt.

Lettere hypede gik turen derfor op af Autobahn og tilbage til Frankfurt lufthavn hvor vi var kommet aftenen før. Så var den lille hurtige halvandendags tur ovre og var det ikke for SAS .. som dog sagde det var pga vejret .. var det en tur som var gået både givende og godt. Nu blev det givende, godt og .. en grueligt forsinket.

Men vi kom frem og tilbage. I god behold. Det er det vigtigste.

Og kan snart fortælle om mange nye spændende ting på vej fra ECM. De fleste større ting er dog lidt hemmelige endnu og da vi meget gerne vi inviteres ned på stor pasta-ret igen – så vil vi helst ikke her få afsløret for meget.

Det som vi fik med hjem som ikke var hemmelige men blot nogle små nye tiltag er ECM Apron (forklæde til baristaen), ECM Knowcbox Small (lille udgave af deres skuffe-knockbox). ECM læder-stamper måtte (!) og ECM Upgrade-kit til Synchronika. Som et par eksempler.

Resten – og ikke mindst de kommende større afsløringer/nyheder – må man holde øje med vores webshop for. Samt naturligvis bloggen her + Risteriets sociale medier (FB, Insta) og nyhedsbrevet.

God weekend.
Rune

Costa Rica Tarrazu – kaffesmagning i London

Onsdag d 6 september var Risteriet inviteret til London af vores engelske samarbejdspartner. Dagens program var møde med repræsentanter fra Coope Tarrazu og det fælles projekt Community Coffee som vi i Risteriet – og vores kunder – har nydt godt af siden forrige sommer.

For det var i juli 2016 de første sække af den fantastiske La Trinidad kaffe landede i produktionen i Rødovre og hurtigt derefter fordelte sig ud til vores cafeer. Efter flere år med forskellige kaffer fra Tarrazu regionen i Costa Rica havde vi nu fundet en lille farm som vi ville satse mere langsigtet på. La Trinidad er et af otte fællesskaber i den kaffemæssige del af Coope Tarrazu.

Baggrunden for kaffesmagning

Tarrazu er beliggende kun et par timers kørsel fra Costa Ricas hovedstad San Jose. Og det er ubetinget det bedste af landets kaffe man finder her. Mener mange – og vi er blandt dem. La Trinidad, som vi har i sortiment, er en helt fremragende kaffe. Til dagens kaffesmagning stod den også tydeligt ud med herlige orange/citrus noter pakket ind i blød ramme med små søde toner af nød og karamel. Lidt anderledes end man kender den fra os, men det er der forklaring på.

Til en kaffesmagning som denne er ristningerne lyse. Og La Trinidad fremstod derfor med mere spil mellem kirsebær og citrus i balancen end når vi rister den til Risteriets mørkere ‘full city’ version. I vores version kommer sødmen mere frem og syrligheden mere dæmpet. Det er med andre ord end meget alsidig kaffe.

Efter at have smagt, smasket og spyttet (ja.. det gør man nu engang til cuppinger) os igennem 10 varianter af lyse, smukke og super spændende – men også ret syrlige Tarrazu kaffer – kunne jeg faktisk godt bruge en klassisk mørk fyldig Risteriet kop af La Trinidad. Som jeg bedst kender den og kan lide det. Heldigvis som mange af vores kunder også kan det. Det er dog absolut værd at prøve den både lysere og mere mellemristet også, så det kan anbefales til de af vores kunder der handler den hos os og rister selv. Som mange gør.

Kaffefællskabet Coope Tarrazu

Det var som sagt en spændende kaffesmagning – og en spændende dag med stort program der gik fra middagstid til henunder aften. Først blev jeg taget pænt imod og vist rundt på kontoret, fik hilst på alle og de var super glade for besøget. Det kneb lidt med at udtale ‘ Risteriet’ og de fleste så lettede ud over vi nu gerne tilføjer ‘Coffee’ til vores navn. Det har de ok styr på at udtale 😉

Det er altid godt at få hilst personligt fra tid til anden og efter færre besøg hos os og møder på diverse messer var dette mit første besøg på kontoret i London. Søde, dygtige og spændende kaffe-glade folk.

Dernæst blev jeg introduceret for de tre repræsentanter fra Coope Tarrazu. Her var det jo ikke mindre spændende at hilse og få sat ansigt – og håndtryk – på. Risteriet er naturligvis blot en blandt mange samarbejdspartnere. Men af de 8 fællesskaber bag den kaffemæssige del af Coope Tarrazu køber vi lidt over 10% af den årlige produktion fra en af de ældste (og tydeligvis mest anerkendte) af dem.

Vi er bare et lille risteri men de er også et lille fællesskab, så det er et rigtig fint match. Det er også temaet bag dagen. At understrege og synliggøre den tætte kontakt mellem producent og rister. I vores tilfælde mellem Coope Tarrazu/La Trinidad og Risteriet.

To præsentationer startede det officielle program i konferencelokalet og vi var en lille gruppe på 20 inviterede der alle havde en form for tilknytning til gæsterne fra Coope Tarrazu. Der blev fortalt stort og småt om fællesskabet som startede tilbage i det helt små i 60erne og frem til i dag hvor det er en solid og stabil ramme for de næsten 5.000 medlemmer. Siden 2011 har programmet Community Coffee kørt og taget produktionen i udvalgte fællesskaber på højere niveau, på mange planer fra produktionens mange faser til økonomiens store betydning for alle involverede – og ikke mindst; kvalitetsmæssigt, som er afgørende for den videre succes og udvikling. Det er et program vores engelske partnere er stor drivkraft bag. Så stemning, forståelse og respekten god. En meget fin og nærværende oplevelse i en samling af folk fra ret forskellige dele af verden. Men naturligvis med fælles interesse og passion.

Kaffesmagning – cupping

Så var der cupping. De 8 fællesskaber – her i blandt altså La Trinidad – var gjort klar i det lille tilstødende ‘coffee lab’. En af fællesskaberne var medbragt i tre proces versioner. Udover den standard vaskede var den til kaffesmagningen i en honey og natural proces. Hvilket var ret .. vildt. Samme kaffe men forskellig proces efter høst og enormt forskellig i udtryk. Absolut noget at overveje på sigt, som supplement eller anden vis, til vores klassiske version med vasket La Trinidad. Der dukkede peanut og mint-citrus hybrid smag op i natural-udgaven og sødmen eksploderede også på ny i honey-udgaven. Og vi kan jo godt lide det søde i Risteriet .. så der er som sagt lidt at overveje.

Så 10 kaffer blev smagt grundigt igennem og noter taget. Et par glas vand og en tissepause senere sad vi igen ned til yderligere præsentation og et medbragt slideshow. Den gik til sidst over i en lille panel snak og lidt Q&A, som man siger herovre. Om vi alle var tømt for spørgelyst ved jeg ikke – der var meget at høre og være mere nysgerrig omkring – men sikkert var det at vi til sidst var godt møre og trængte til et nyt input.

Det var der tænkt på og i en lille gårdhave blev der snart serveret lidt at spise som afslutning på en god dag. Små lækre smagsbidder fra Costa Ricas køkken og ikke længe derefter – fyldt godt med øl fra engelsk tradition på bordet også.

En meget fin dag i London. Med meget mere at berette, men det må blive i et andet indlæg engang. For denne klumme er allerede lang og nok kun de færreste der når helt igennem.

Ps. Men dem der gør skal da ikke snydes for bonus, så herned en kode til brug på website. Skriv “London” i rabatkode felt når du står i indkøbskurv på risteriet.dk og opnå 20% rabat på vores Costa Rica Tarrazu La Trinidad kaffe udvalg. Gælder t.o.m. 16. september og naturligvis kun på webshop.