Boom Boom. Here’s The Bloom

Forårets SÆSONKAFFE er blandingen The Bloom. En ægte inhouse blend.

Det er vores kollega Anders der har arbejdet i værkstedet (bogstaveligt talt) og endt med en fremragende mellemlys forårsbebuder.

Den aktuelle sæson dækker marts, april og maj.

Vi lukker lyset ind og drikker ..

Smagsprofil

En nuanceret blend, med noter af moden citrusfrugt og en bund af nødder. Måske med et lille strejf af mynte? Sød og frisk, men stadig med en dybde, som taler til både moderne og lidt mere klassiske kaffedrikkere.

   Køb den her.

The Bloom kan bruges til alle bryggeformer. Sådan er det jo heldigvis blevet nu – at ingen kaffe behøver at være begrænset til at være “stempel”, “espresso” eller “filter”.

Selve The Bloom er udviklet med en del smagninger undervejs af Anders hjemme i hans køkken. Og her er brugt V60 Hario pour-over.

isteprofil

Ristet til en City+ profil (mellemlys rist)
En profil som får de forskellige bønner, i denne blend, til at have forskellige nuancer. 

Læs mere om vores risteprofiler her.

Bryggeguide

Umiddelbart god til alle bryggemetoder. 
Vi har haft rigtig gode resultater med en pour-over. 
Den moderne kaffedrikker vil helt sikkert forsøge sig med at lave den som espresso. 

Læs mere om vores bryggeguides her. 

Om The Bloom

Som forårets sæsonkaffe er The Bloom inspireret af det tidlige forår. Stadig med en smule mørke, men med det spirende lys som langsomt breder sig. 
Det er en kaffe som fortæller en at nu er vi på vej mod lysere tider, med en fantastisk sommer i møde. 

Blandingen

The Bloom består af kaffe fra 3 forskellige kontinenter, med 3 forskellige smagsprofiler. En bund og fylde som kommer fra Sydamerika. Den friske og syrlige del kommer fra Afrika. Broen som binder begge kontinenter sammen kommer fra Oceanien. 

En unik blanding, som vi ikke gør os i normalt, men vi synes at vores eksperiment har givet en hamrende godt resultat. 

SÆSONKAFFE koncept

Vi har en ny kaffe på besøg som SÆSONKAFFE hver 3. måned. Vi følger årstiden – så det er sommer, efterår, vinter og forår. Kafferne kan være valgt fordi de er fra et land vi ellers ikke fast har kaffe fra i sortiment. Men det kan også være fra et land vi allerede besøger med med ny region, udmærkelse, eller en tredje twist. 

Læs mere om SÆSONKAFFE og se bl.a. historikken: her.

V60 opskrift

Opdateret V60 opskrift. Video version i bunden af indlæg/tekst.
Af Anders 01-03-22

Det man har brug for:

● Elkedel med vand på 93 grader
● 30 gram kaffe malet til filterkaffe
● Vægt med mulighed for at tage tid
● 1 V60 tragt og kande (størrelse 2 eller 3)

Fremgangsmåde:

  • Start med at væde papirfilteret i V60 tragten, og sæt den oven på din kande.

Put de 30 gram kværnet kaffe i filteret, og stil kanden på vægten og nulstil vægten.

  • Start tiden på din vægt og hæld 60 gram vand på kaffen. Hav fokus på at væde alt kaffen i tragten (også kaldet at bloome kaffen).
  • Når der er gået 30 sekunder på uret, hæld op til 300 gram med en direkte stråle, så kaffen hvirvler rundt i tragten.
  • Når der er gået 1 minut på uret, hæld op til 500 gram med en direkte stråle, så kaffen igen hvirvler rundt.
  • Din kaffe burde være færdig med at brygge efter to et halvt, til tre et halvt minut på timeren. Hvis den løber hurtigere, så kværn din kaffe en smule finere. Hvis den løber for langsomt, så kværn lidt grovere.
  • Hvis din kaffe er helt nyristet, så gentag dit bloom en gang til, så du laver 2 gange hæld af 60 kaffe, med 30 sekunders mellemrum.

CPH CAPS 

Kaffekapslerne CPH CAPS er navnet på en nyhed i Risteriet. 

Netop lanceret på webshoppen og til salg fra cafeen på Vesterbro og butikken i Glostrup. 

Om kapslerne

Kapslerne er bionedbrydelige og danskproducerede kaffekapsler. Bæredygtige og Nespresso®* kompatible. 

Vi har lavet disse tre – alle økologiske varianter.

CPH CAPS Org
CPH CAPS Hue
CPH CAPS Pot

En mellemristet, mellemmørk og en mørk. Noget for enhver. 

Vi sælger CPH CAPS i pakker med 10 og 40 stk. Samt smagspakker med 15 (3x 5 stk.) og 45 (3x 15 stk.). 

Om smagen

CPH CAPS Org er mellemristet og har en energisk friskhed, der brygger en flot let karamel-tonet kop

CPH CAPS Hue er en mellemmørk kaffe.  Ristet i Full City og fantastisk flot fylde med bær og sødme

CPH CAPS Pot er den mørkeste af de tre. Der er mere bund og utrolig elegant balance med intense chokolade noter

Org, Hue og Pot er ikke nye som kaffer. Kun som kapsler. Det er tre kaffer, som er blandt de mest populære i vores faste sortiment af nyristet kaffe. 

Org er lavet på Miscela Organica. Hue er lavet på Guatemala Huehue. Pot er lavet på Miscela Potente. To blends og en single origin. 

Om kapselkritik

Det er ikke en stor hemmelighed: Kaffekapsler har ikke et godt ry. 

Det er enormt nemt at lave kaffe med kapsler – men det anses ikke som en særlig god kop kaffe rent smagsmæssigt.

Enormt god marketing fra producenterne af de største kapselmaskiner og kaffer har udbredt konceptet. Og netop den helt utrolige nemme måde at brygge kapsler har formået at udligne – til tider endda overdøve – den manglende kvalitet i smagen. 

I seriøse kaffekredse har kapselkaffe dog ikke vundet indpas. Her er det kun langsomt begyndt at ændre sig. 

Vi må også sige, at vi selv har været … stærkt skeptiske. For fem år siden kunne vi i hvert fald ikke se os selv tilbyde vores kaffe i kapsler.  

Men vi har udfordret os selv – og nu byder vi så ind med en udfordring af denne opfattelse. For vi synes, at vi har lavet nogle ret gode kapsler. 

Om kapselbrygning

Der står mange kapselmaskiner rundt om i de danske hjem. Netop fordi det er nemt. 

Kaffen er allerede ristet, malet og målt. Din maskine står for den korrekte temperatur. Alt, du skal gøre, er at være opmærksom på, hvor meget vand du bruger. Og have en kop klar. 

Lang holdbarhed

Kaffekapsler bevarer deres friskhed i længere tid end næsten alle andre kaffeprodukter. Kaffekapsler bevarer nemlig stort set alt deres aroma og smag, indtil de åbnes (når de brydes under brygningen). 

Kaffebønnerne er kort tid efter ristning blevet malet, stampet og pakket. Som et resultat undgår den enhver interaktion med ilt. Emballagen sikrer, at kaffekapslerne er friske ved effektivt at forsegle fugten indeni.

Hvis en kapsel er uåbnet, kan den holde sig i op til 18 måneder. Vi skriver ”bedst før” i op til 12 måneder efter produktionen.

Om CPH CAPS

Det startede på opfordring af en erhvervskunde, der på deres virksomhed havde et par kapselmaskiner 

Vi testede udvalgte af vores egne kaffer i en kapsel-udgave. I smagninger med forskellige mærker på markedet fandt vi, at vi kunne få en ret god – bedre – smag frem. Så vi fik mod på mere.

Først gik vi lidt stille med dørene. Det var jo egentlig et projekt og en produktion tilegnet denne ene kunde. Men som kunder og gæster på vores kaffefabrik fik nys om – og smagt på – kapslerne, kom der efterspørgsel på almindeligt salg også. 

Især op til jul hvor flere gode kunder kunne se en ide i at medbringe Risteriet kapsler, når turen gik til familie og venner, hvor man vidste, at der ventede en kop kapselkaffe. 

God gaveidé

Giv nogle du holder af en god kapseloplevelse. Det er oplagt. Måske du selv har kaffebrygger og kværn, men der står en kapselmaskine hos familie, venner og på din arbejdsplads. Så overrask dem med en bedre kaffeoplevelse.

Eller prøv dem selv. Måske du har fået en kapselmaskine i gave, eller der står en hjemme på bordet – eller i kontorets køkken – men du synes ikke, at du kan få god smag ud af dem. Så giv det et forsøg med Risteriets kaffekapsler.

Om kvaliteten

Det er den almindelig tårnhøje Risteriet kvalitet. Som du kender den fra vores klassiske kaffe. 

Nyristet specialkaffe og kværnet fint – og så bare klemt ned i en kapsel.

Vi arbejder for at sikre, at vores kaffeblandinger passer til enhver bryggemetode som en del af vores mission om at gøre kvalitetskaffe mere tilgængelig for vores daglige kunder. Nu også i kapselkaffe.

We really hope you enjoy this. 

* DK Nespresso® er et varemærke som ejes af en tredjepart som ikke har noget at gøre med Risteriet Coffee / Risteriet Aps

Espresso Martini Roast

Risteriets Espresso Martini Roast er en fyldig kaffeblend der giver et fantastisk lækkert løft til den klassiske cocktail

Espresso Martini Roast kan brygges både varm og kold (se bryggeopskrifter herunder) og er naturligvis ikke kun egnet i en Espresso Martini.

Du kan brygge på alle metoder du kan finde frem derhjemme – så længe som du godt kan lide en godt fyldig, chokoladesødlig tone og god vedvarende intensitet i eftersmag.  Oplagt filterkaffe, men også stempelkanden og klassisk kolbe hvis nogen finder sådan en frem.  


Vi anbefaler at man køber i hele bønner og maler lige før brug. Kan man ikke det så kan man i drop-down menu vælge formaling der passer til den bryggemetode man vil benytte.

Og husk – især hvis man brygger kaffen som kold-kaffe – husk at lave den ekstra kraftig (bemærk i opskriften på kold-kaffe at ratio er næsten dobbelt op ifht alm).

Lidt inspiration og under billeder opskrift til suveræn Espresso Martini + fremgangsmåde. Samt opskrifter på brygning af kaffen. 

Kold kaffe giver mindre syrlighed og mere sødme. Giver også en anelse mindre skum på toppen

Simpel opskrift til smuk Espresso Martini:

1/3 Espresso Martini Roast
1/3 Kaluah
1/3 Vodka

Derudover skal du bruge

En shaker
Isterninger

The shake

Isterninger, kaffe, Kaluah og vodka kommer i shaker og du ryster løs. Du må gerne give den gas med rystningen. Jo mere jo bedre (ikke mindst for skum)

Præsentationen

Alt kan bruges, men ret classy med cocktail glas og hvis muligt gerne martini-glas. Skal det være helt traditionel så kom et par kaffebønner på toppen

Klassisk varm brygning, udvalgte opskrifter

Espresso. Bryg gerne med mindst ratio 1:2 for god kraftig kaffe. Hvis du f.eks brygger med 18 gram dobbeltskud skal du så have 36 ml til din martini. Lad espresso køle ned før brug i drink. 

Stempelkande. 1 liter stempelkande (standard 8 kops bodum). Dosering: 54-56g groftmalet kaffe. Trækketid: ca. 4 minutter.

Filterkaffe. Til 1 liter kaffe skal du normalt bruge 60 gram kaffe.

Kold kaffe, med stempelkande

Nemmeste metode er med en stempelkande. Vi tager udgangspunkt i standard 8 kops bodum der kan brygge 1 liter. Afmål 80 gram groftmalet kaffe. Hæld koldt frisk vand over. Sæt ikke stemplet på, men luk med f.eks. film over eller pose med elastik så der lukkes tæt. Sæt i køleskab i minimum 15 timer. Tag kanden ud. Rør forsigtigt rundt. Sæt stempel på og tryk ned. Dejlig kold kaffe med mindre syrlighed, mere sødme, super fylde og godt med koffein .. er klar til din shaker. 

Kæmpen der er Kenya

I de + 15 år vi har købt, ristet, smagt, solgt og i det hele taget bare været priviligeret nok til at arbejde med kaffe – har Kenya været toppen. En kæmpe blandt de andre kæmper.  

Mange påstår at kaffe fra Kenya er det bedste i verden. Og det er helt klart blandt de allerypperste. Når man udvælger i Specialty Coffee standard og sætter disse mange forskellige kvalitetskaffer op mod hinanden ved man dog godt at den sidste vurdering, om hvad der så er den bedste af de bedste  – så er det en smagssag mere end noget andet.

Men Kenya dukker bare altid op. Kvaliteten – i smags og stabilitet. Men også i pris. Vi har så godt som altid haft Kenya i sortiment og det er få gange det ikke var været vores dyreste kaffe. For det er en særlig kaffe og der følger også en særlig pris med.

Men lad os se mere på Kenya og kaffen derfra.

Kenya er blandt de 20 største kaffeproducenter i verden, og i Afrika ligger det på en femte plads.

Men kvantitet har aldrig været et mål i sig selv for lokale kaffefarmere. Landet er berømt som stedet, hvor nogle af det mest raffinerede kaffe i verden dyrkes. Farmerne bag de bedste kaffer foretrækker kvalitet frem for kvantitet. De ved det kan betale sig.

På grund af de store højder, hvor den dyrkes, udvikler kaffe i Kenya sig gradvist og absorberer fuldt ud de rige næringsstoffer fra jorden.

Afhængigt af regionen, sorter og forarbejdning kan kenyansk kaffe have en bred vifte af smagsvarianter.

Lidt om klimaet

Kenya ligger i midten af kaffebæltet – ækvator løber lige igennem landet og dette tropiske klima er ideelt til kaffeproduktion. Der ikke er nogen særlige årstider i landet der er mere oplagt end andre da der er afbalancerede temperaturer hele året rundt. Der er dog to regntider: fra april til juni og oktober-november. Høsten foregår hovedsageligt fra oktober til december.

Lidt om historikken

På trods af dets nærhed til Etiopien, har Kenya dyrket kaffe siden 1893, hvor den franske Helligåndsordenen, Ordo Sancti Spiritus (en såkaldt tiggermunkeorden) plantede kaffebuske fra Réunion Island. Da munkenes mission var placeret nær hovedstaden Nairobi, var det dér, hvor der blev plantet kaffe for første gang.

Ifølge en anden historisk kilde var det den skotske missionær John Patterson der er krediteret for at have plante de første kaffebuske i Kenya.

Uanset hvilken der kunne være den mest korrekte version var var det sådan at der, indtil 1923, kun blev dyrket kaffe i landområder, hvor europæiske bosættere boede.

Lidt om nutiden

Der er omkring 150.000 kaffebønder i Kenya. Omkring seks millioner lokale finder direkte eller indirekte beskæftigelse gennem kaffeindustrien. To tredjedele af produktionen er koncentreret på små farme. Resten kommer fra store plantager. På trods af bønnernes fremragende kvalitet er kaffebønder i Kenya desværre blandt verdens fattigste.

Blandt fagfolk er kaffeindustrien i Kenya kendt som en af de mest udviklede i verden. Dette skyldes systemet med produktion, forarbejdning og salg, som hovedsageligt udføres inden for et højt udviklet samarbejdssystem. Landet har moderne forskningscentre, som overvåger kaffens kvaliteter og udvikler nye varianter. Nøglen til succesen med kenyansk kaffe rundt om i verden er det åbne auktionssystem.

Et auktionssystem der så også er stor del af forklaringen på de høje priser. Der er et problematisk paradoks fra kaffebonde til kaffepris. Desværre.

Lidt om efterbehandlingsproces

Den største del af kenyansk kaffe er vasket/washed. Bønnerne gennemgår en lang gæringsproces. Derefter soltørres bønner på afrikanske senge. Som et resultat af den våde forarbejdning er koppen renere, unik syrlighed med umiskendelige smage med fremherskende frugtnoter, floral aroma og fylde.

De bedste kaffer fra Kenya er sorteret som Kenya AA – det er de største bønner, som også anses for at indeholde de mest aromatiske olier.

Lidt om eksport

Årligt producerer Kenya omkring 100.000 tons kaffe. bag dette tal er tesen om mange bække små. For de mindre farme – og dem er der mange af – dyrker kun mellem 50 og 500 kaffeplanter.

Næsten 95 % af den samlede kaffeproduktion er til eksport. Det kan umiddelbart lyde underligt, men det skal tages in mente af denne procentdel kan let forklares med den mangeårige tradition for at drikke te i landet.

Lidt om dyrkningsområderne

Området, der breder sig syd for Mount Kenya til hovedstaden Nairobi, er den største kafferegion. Nær grænsen til Uganda, ved foden af Mount Elgon, ligger en anden vigtig kafferegion.

Hovednavnene på kaffedyrkningsområderne er Ruiri, Tika, Kirinjaga, Western Mount Kenya, Nyeri, Kiambu og Muranga. De har forskellige økosystemer med forskellig flora og fauna. Interessant nok påvirker faktorer, såsom om kaffeplanterne står i morgen- eller eftermiddagssolen, dannelsen af smagen.

Takket være den vaskede efterbehandling er smagen af kenyansk kaffe mættet med frugtige nuancer.

Det meste af kenyansk kaffe vokser i højder fra 1.400 meter til 2.000 meter over havets overflade i vulkansk jord. På grund af højden vokser kenyansk kaffe langsomt, udvikler sig uden hastværk og optager mange næringsstoffer.

Lidt om .. størrelsen

Karaktererne af Kenya kaffebønner er sorteret efter størrelse, form, farve og tæthed.

Størrelserne inkluderer Kenya E (Elephant Bean eller Ear), Kenya PB (Peaberry), Kenya AA, Kenya AB, Kenya C, Kenya TT, Kenya T og Kenya MH/ML.

Den største mængde Specialty Coffee, der nærmest udelukkende går til eksport, er Kenyas AA-kvalitet.

Lidt om den kenyanske kaffesmag

De bedste kenyanske kaffer er ekstremt velafbalancerede med en livlig smag som kommer fra den store syrlighed som især lyse ristninger sætter fokus pp. Kenya er kendt for ren kop og sprød friskhed.

Du kan finde noter af citrus, endda peber, sammen med blåbær og brombær. Aroma ofte floral (duften er tæt og blomstret, men den kan også være sødlig chokolade) og eftersmagen vinagtig.

Julekalender 24. december Papua Ny Guinea Simbu Province

Glædelig jul derude. Det er blevet d. 24 og vi er forhåbentlig i mål med det meste – inklusiv julekalenderen. Nu skal der bare nydes en sidste brygning og hygges. Håber alle for en god juleaften. 

Dagens pose kan sagtens være til lidt mere end en brygning. For der er dobbelt op og derfor 80 gram i denne sidste kalenderkaffe. Og vi slutter af med et besøg i Papua Ny Guinea (PNG)

Ristegrad: City ++

Vi er begyndt at arbejde mere om med med en ristning vi trækker til et sted mellem City+ og Full City. Det kommer lidt an på bønnerne – men f.eks denne PNG er ret oplagt for at få både lys nuancer med tropisk friskhed og let nød samt fornemmelsen af lidt mørkere bær og mere fylde. Best of both worlds – det er ofte det der er mellemristens magi.

Smagsprofil: Sublim aroma, energisk og spændende. Let nøc, mørkere chokolade, tropiske bær, moden mango. Sprød med frisk lime/gulerod tone i eftersmagen.

Papua Ny Guinea er SÆSONKAFFE her i vinteren. Det vil sige hele december 2021, samt januar og februar 2022. Vi har ført besøgt PNG og haft mange gode kaffeoplevelser herfra. Denne fra Simbu Province er ingen undtagelse.
Køb den her

Simbu er kaffe fra mindre regionsfarmere under Yha Huaka Kopi Ltd. i Simbu Province. Sammensat af varianter: Bourbon, Typica

Proces: Semi-vasket og tørret i solen. Højde: 1.450 – 1.750 m.o.h.o.

Simbu, også ofte stavet Chimbu, er en provins i højlandsregionen i Papua Ny Guinea. Provinsen har et areal på 6.112 km² og en befolkning på ca. 380.000.

Hovedstaden i provinsen er Kundiawa. Mount Wilhelm, det højeste bjerg i Papua Ny Guinea, ligger på grænsen til Simbu.

Vi vil lige ønske god jul igen. Og sige tak for at I har fulgt med. Og smagt med! Håber det har været spændende og der er kommet både nye og kendte kaffer i kopperne. 

Nu går vi også selv på juleferie men er retur 27, 28, 29 og 30 december. Både i produktionen/fabrikken og i cafeen. Webshoppen har åbent døgnet rundt alle dage. Men vi printer først nye bestillinger d. 27 og begynder at riste, pakke og sende derfra. 

Unomaten er åben. For alle, alle tider. Bare kom forbi. Du finder Unomaten her

23. december julekalender Guatemala Antiqua Los Volcanes

Full City

Lillejuleaften. Der er besøg af en gammel kending i kalenderen. Det er kaffe med god krop og stor rundhed samt eftersmag der ruller langsomt af med dejlig fin karameltone

     [anˈtiɣwa ɣwateˈmala]

I denne absolutte juleuge rister vi rigtig meget den den klassiske Antiqua. Det er Los Volcanes høsten og den er blevet ret populær i webshoppen – hvor man kan bestille den med en risteprofil man selv bestemmer. Mange vælger den ristet i netop den mellemmørke FC som også er profilen den er ristet i til dagens kalenderpose. Den er også med i alle kaffe-smagsprøver på abonemment i denne uge.

Antigua (eller la Antigua), er en by i det centrale højland i Guatemala, kendt for sin bevarede spanske barok-arkitektur samt en række ruiner af kolonikirker. Tjente tidligere som hovedstad i Guatemala og er udpeget som UNESCO verdensarvssted.

Byen fungerer som det kommunale sæde for den omkringliggende kommune af samme navn. En kommune hvor de har idelle forhold for kaffedyrkning og her hvor Los Volcanes høstes fra. For tæt på Antiqua finder man nemlig Acatenango, en stratovulkan med to toppe, Pico Mayor og Yepocapa.

Acatenango og den næringsrige vulkanske jord derfra har lagt navn til bønnerne (Los Volcanes)

Link kaffen i vores til webshop.

Julekalender 22. December Brasilien Morro Cavado

Full City. Fyldig, toffee tone, kakao, peber, lakrids og lang mørk chokolade eftersmag. 

Vi er ude af svinget og det er den absolutte opløbsstrækning nu. Det er ikke her man stopper op og ser tilbage på året der er gået. Det er øjne fikserede på målstregen to dage fremme. 

Og alligevel .. dagens pose er fyldt med bønner fra en Risteriet grundpille. Morro Cavado fra det største kaffeland på kortet. En kaffe som vi i de her uger faktisk bliver helt sentimentale omkring. I hvert fald semi-sentimentale. 

For helt uvant for os er vi så godt som løbet tør! Den nye høst der var på vej til os er forsinket. Med to måneder. Hvilket alligevel er mere end vi kan klare. Kaffesækkene er alle tømte og kun få bønner er tilbage og bruges med omhu i vores smagspakker. Men smager du dagens pose og tænker “yes! sådan en pose skal jeg have mig!” så må du væbne dig med tålmod. Som vi selv gør det. 

Skibet der er lastet med Morro Cavado forventes at være fremme i starten af januar og vi håber kort tid efter at have første levering på fabrikken. 

Så det er status. Vi har selvfølgelig hevet vikar ind til at dække imens vi venter på Morro Cavado. Så skal du have noget der minder om dagens pose til nytårsfesten eller bare juledagene, så se i Customize Your Coffee sortiment. Der er Brasilien Aracacu Estate Natural på besøg og den kunne være ret relevant

I standard sortiment kan vi anbefale de andre store Full City ristninger: Guatemala Huehue (øko), Costa Rica Tarrazu eller prøv Miscela Uno (!!!!), blandingen der hitter overalt den brygges.

Julekalender 21. december Honduras Capucas

Capucas brygger en dejligt mellem til fyldig kop med både klar mørk glød og fristende sød karamel. Noter af tropisk frugt, banan og honning.

Det er ikke en stærk kaffe men den efterlader dog en ret robust eftersmag til at nyde selv efter koppen er tom. 

Det er en bønne der kan bruges til det hele. Fantastisk god kaffe til dem der søger en kop med god rund smag, lidt sødme og denne spændende fylde. Om det er espresso der brygges, filterkaffen der er i gang eller en af de moderne bryggemetoder som pour-over, aeropress osv. 

Risteprofil

Ristet til mellempunktet mellem City+ (mellemlys) til Full City (mellemmørk rist). Vi kalder den dog bare City+

Producenterne

Andelsforeningen COCAFCAL er sammenslutning af kaffefarmere i Copan regionen. Det er dem der er producenterne bag vores økologiske Capucas.

COCAFCAL (Cooperativa Cafetalera Capucas Limitada) bidrager til en bedre udnyttelse af miljømæssige, økonomiske og menneskelige ressourcer for at forbedre livskvaliteten for deres familier og kvaliteten af ​​kaffe produceret i Copan.

COCAFCAL fremmer bæredygtig udvikling af den lokale økonomi. Sammenslutningen hjælper med at udvikle finansielle, tekniske, produktive og marketing områder. Det er en fælles indsats, der forsøger at reducere fattigdom og øge livskvaliteten i landdistrikterne. 

Opstart

I 1999 ønskede Omar Rodriguez Interiano, en kaffebonde i Capucas, at dele sin viden om dyrkning og succes med salg af kaffe med andre bønder i Capucas, de fleste af dem slægtninge til familien. Samme år blev COCAFCAL grundlagt. Inden for de næste ti år kom flere og flere småbønder til, men nogle forlod også. Nu har andelsforeningen mere end 70 medlemmer, som er aktivt involveret i COCAFCAL’s vision og mission. “Der er stadig et stort potentiale for nye medlemmer,” siger Omar Rodriguez Romero, General Manager for kooperativet. “Men småt er ikke kun smukt, småt er vores garanti for god landbrugspraksis og bedste kvalitet for vores kunder,” tilføjer han.

Julekalender 20. december Nicaragua Natural (Las Morenitas)

Risteprofil: Full City

Smagsprofil: Fyldig, intens og blød. Hindbær, granatæble, papaya og skovfrugter.

Las Morenitas er en af ​​syv farme, der strækker sig over Jinotega og Matagalpa, der ejes af Victor Robelo som en del af Las Nubes-gruppen.

Vi er hårdt i Nicaraguas bjerge. Las Nubes betyder skyer.

Dagens kaffe er en ‘natural’ og har gennemgået en naturlig tør proces. Den forarbejdningsmetode, der normalt involverer tørring af kaffebønnerne enten på f.eks terrasser eller højbede i solen. En natural proces, som normalt kan tage 3-6 uger, er den mere traditionelle metode til forarbejdning af kaffe.

Las Morenitas består af omkring 200 hektar i Jinotega. Op til 80% af farmens kaffesorter er Caturra, men hvor Catimor engang voksede, er denne nu blevet erstattet med Marsellesa, en ny sort, der viser meget lovende i Nicaragua og Mexico.

Julekalender 19. december Miscela D’oro

Det er blevet fjerde søndag i advent og der er Miscela D’oro i dagens lille kaffepose.

For mange er D’oro en espresso – også selvom den er ristet i den mellemlyse City+ profil.

Men netop den mellemlyse ristning gør det meget oplagt at brygge på alle metoder og – for os at sætte lidt ord på vores tanker om hvad netop denne profil kan.

Mellemlyse ristninger er blevet mere og mere populære henover de seneste 10 år. I dag er det faktisk standard at man arbejder mest med mellemlyse og mellemmørke. End den ældre tradition med mørke og monstermørke ristninger.

Vi bruger begrebet City+ om den mellemlyse profil/ristning. Før den har vi den helt lyse City. Til den mørke side er hhv Full City (mellemmørk) og Full City+ (mørk). Vi rister ikke monstermørk .. så vi har ikke en betegnelse for dette. Men det findes stadig derude. Det er der hvor bønnerne er sorte og ofte har olieret overflade.

Men City+ og Full City er de mest populære fordi det er profilerne der kombinerer bevare både de nuancerede smage fra det land og den jord, den blev dyrket i. Og gør dem egnede til flest mulige bryggemetoder da de har udviklet mere fylde og lidt mindre syrlighed.

En mellemristet kaffe vil stadig beholde sine syrlighed – men den vil dog smages som frisk og energisk. Der vil også være mere koffein (denne sideeffekt er dog relativt lille og tegner sig kun for ca. 5 % forskel sammenlignet med en mørk ristning).

Der er ikke en fastsat “standard” farve for, hvad f.eks en mellemlys rist er – dette vil variere afhængigt af oprindelse, bønnevariant, friskheden i den aktuelle sæk – og ikke mindst af en den der rister kaffen. Mange små og store faktore spiller ind.

Brygger du dagens pose på stempelkanden, som aeropress, i moccamasteren, Clever Dripper eller som V60 – vil du få en fremragende mellemfyldig kop kaffe.

Miscela D’oro blev lavet som – og er som nævnt af mange stadig anset som – en espresso blend.

I ældre tradition var mørke – og isør meget mørke – ristninger typisk det der forbindes med “espresso” brygning. En intens, røget og nogle gange brændt smag .. var simpelthen det man gik efter. Lidt sukker i den lille espressokop for at få det ned og så vand ved siden af for hurtigt at fjerne den bitre eftersmag.

Det er nok meget godt der er sket lidt siden dengang.

Smagen i en mellemristet espresso – mellemlys eller mellemmørk – vil ændre sig til en smag med mere udtalte oprindelsesegenskaber. Altså – smagen af den specifikke kaffe der er i blandingen. Jo lysere jo mere frisk og syrlig. Der kan være afskrækkende for folk, der har udviklet en forventning om mere mørkristet smag.

Men flere og flere flytter deres smag – der er jo en naturlig nysgerrighed når man begynder at have en hobby eller interesse. Som mange heldigvis har og gør med kaffe. Det er julekalenderen også udtryk for. Her kommer man igennem mange smage og alle ristninger. Noget vil man være meget tryg ved og andre er nye og skal lige .. prøves lidt.

Om du allerede er fan af mellemlyse ristninger eller om du er mere ny – så er der god chance for at Miscela D’oro bliver et hit hos dig i dag. Den er ret elegant and balanceret. Om du brygger på den ene eller anden metode. Et tip generelt kunne være at man prøvede at holde lidt igen med mælken. Måske i alm brygning det kun er nødvendigt med halvdelene af hvad du plejer – eller slet ikke mælk. Og hvis cappuccino eller cafe-latte – så prøv en cortado i stedet. Eller macchiato.

God søndag.

Julekalender 18. december Kenya AB

Smagsprofil: Meget lys og energisk syre. Medium fylde. Noter af ribssaft, sort te og et lille strejf af brombær.

Risteprofil: City+ (mellemlys)

Dette er en af de kaffer i julekalenderen som vi ikke har fast i sortiment. Vi har haft den frem til efteråret, men tog så det sidste fra for at bruge netop her i en af poserne på vej mod jul. 

Derfor kan den nu dukke op her på opløbsstrækningen. Men den kan desværre ikke findes på vores webshop lige nu. Så du skal lige nyde dagens brygning. Der kan få lidt før vi kan tilbyde en ny pose nyristet Kenya AB til salg.

Vi har dog et glimrende alternativ. Hvis vi bliver i Kenya har vi jo den meget beslægtede AA-sortering. Og forskellen er der – men den er ikke større end at hvis man er glad for AB vil man kunne sætte stor pris på AA. Og omvendt. 

AB-sorteringen henviser til størrelsen der kvalificeres som screen 15/16. En lidt mindre bønne end Kenya AA der så er screen 16/18. Så det er størrelsen og ikke gørelsen.

Nogle kaffe entusiaster – såvel som professionelle – ser AB som en overordnet overlegen kaffe. Det er en smagssag og det er meget år for år der kan gøre hvilken der smager mest/bedst i din kop. Uanset om du foretrækker AB eller AA, er virkeligheden for mange kafferisterier, at Kenya er et must-have i sortiment. Vi vil også gøre meget for at vi altid har Kenya. 

Dagens kaffe er resultatet af et samarbejde mellem mange små bønder, der dyrker i det centrale kenyanske landbrugsområde omkring Mount Kenya. Høste transporteres til den lokale mølle, hvor de gennemgår en dobbelt-gæringsmetode, der fremhæver dens kompleksitet. 

Pergamentet soltørres på højbede (kendt som ‘African beds’) og transporteres til kaffebørsen i Nairobi, hvor det sorteres, måles for kvalitet og til sidst sælges på auktion. En proces der driver prisen op og både Kenya AA og Kenya AB er år for år blandt det dyreste kaffe i verden. Men, som mange mener, er det også år for år blandt det bedste. 

Smag selv med. Pour-over, Aeropress eller stempelkande – vil de fleste nok prøve. En frisk filterkande eller et hipt espresso skud er også værd at kaste sig ud i.