Julekalender 9. december Etiopien Shenteweyna Village

Det er torsdag og der er potentielt kaos i kalenderen. I morgen venter comeback til restriktioner – alt imens højtiden er lige om hjørnet med familiebesøg og julefest.

Det kræver lidt samme is i maven som den der sidder på bilens forrude om morgen. Stop op, bryg en kaffe, genvind overblik .. imens du smager med med på top-top-top-kaffe. 

Smagsprofil: Hindbærsyltetøj, blomme, tropisk krydderi
Risteprofil: City (den lyse)

Som der står herover: Dette er en meget lys kaffe. Men også en meget rig kaffe med utrolig lækker smag og på trods af fantastisk friskhed – også meget blød oplevelse. 

Det er en utrolig flot smagsoplevelse. Ingen sur eftersmag eller andre uoverensstemmelser eller distraktioner. 

Introduceret til Kaffens Dag (1. oktober) i år. Men vi gemte en sæk til både jule- og adventskalenderen. 

Sidamo, en provins i Etiopien indtil 1995, er nu en del af Oromia-regionen beliggende i den berømte Great Rift Valley, der løber gennem Etiopien og Kenya.

De højt beliggende kaffeplantager, hvor denne kaffe dyrkes, giver bønnerne en naturlig kompakthed og bidrager til dens unikke florale aroma, smagsnoter af vin og chokolade, samt en velafbalanceret og afrundet citrunsyre.

Fik vi sagt stop op og smag med? 

Noget af det bedste vi har leget med meget længe. Så – we really hope you enjoy this!

Julekalender 8. december Costa Rica Tarrazu

Tarrazu, der ligger syd for San Jose i det indre af bjergene, skiller sig ud som en af ​​Costa Ricas mest legendariske kaffeproducerende regioner.

Farmerne, der dyrker Specialty Coffee, gør det efter en kvalitet-over-kvantitet-filosofi for at få det optimale ud af hver høst.

Passion og erfaring i kombination med rig vulkansk jord, tør solrig sommer og højtliggende bjergsider giver kaffe i verdensklasse.

Vi har haft Tarrazu stort set fast igennem 15 år. Flere forskellige risteprofiler. Den aktuelle er den mellemmørke Full City.

Smagsprofilen er: Moden appelsin sødme skiftende til karamel tone samt brun sukker i flot lang eftersmag. Lækker fylde med rundhed.

Du finder den i vores sortiment, hvor den er lagt i kategori sammen med de andre fyldige Full City kaffer.

Julekalender 7. december Indien Sunheri Plantation AA

Fremragende balanceret fylde med lav syre. En smagfuld blanding af aromatisk bittersød chokolade og cremet valnød.

Da vi havde den som SÆSONKAFFE tilbage i efteråret 2020* mente vi at der var et touch af grøn peber i eftersmagen.

Chikmagalur-distriktet er en del af Bababudandiri-regionen, som siges at være fødestedet for indisk kaffedyrkning.

De første kaffefrø blev bragt ind i landet omkring 1600 af Baba Budan, som smuglede dem ud af Yemen under sin pilgrimsrejse til Mekka.

Det meste kaffe i denne region er produceret af små bønder. Bønner fra forskellige plantager er udvalgt baseret på deres størrelse og kvalitet som kommer i de klassiske kaffesække og sælges som Sunheri Plantation AA.

Julekalender 6. december Mexico Chiapas

Mild men smagsfuld oplevelse. Noter af brun sukker og pære. I eftersmagen en god tone af frisk nød. Mandagens kaffepose er fra Chiapas regionen i Mexico.

Kvalitetskaffe fra Mexico har igennem de seneste årtier år været i en bevægelse væk fra fordums sløset dyrkning og manglende passion. Nu vægter de bedste farme i Mexico kreativitet, originalitet og klogskab højt og det vinder de stort på.

For de høster de her år helt fantastisk kaffe. For os i Risteriet har det været svært at komme udenom og vi har ret stabilt haft kaffe fra Mexico i sortiment.

Ikke mindst fra området der er kendt som Chiapas. Herfra har vi igennem mange år har hentet sække hjem fra. Det er også den mest anerkendte kafferegion i Mexico.

Som et af de største kaffeproducerende lande i verden – og den største producent af økologisk kaffe af alle – tegner Mexico sig for en markant del af den økologiske verdensproduktion. De var først ude – da denne grønnere og mere bæredygtig tilgang brød frem for et par årtier siden. Og det har kun forsat.

Langt størstedelen af ​​mexicansk kaffe, og især økologisk kaffe, dyrkes af småbønder i Chiapas. I vores faste sortiment har vi netop økologisk Chiapas i den City+ version som også er i dagens kalenderpose.

Naturligvis har vi også Chiapas i rå kaffe/grønne bønner til hjemmeristeren. Find alle vores Mexico muligheder ved at klikke her. Og så ellers god mandag derude. Vi er for alvor igang med julen.

Julekalender 5. december Kenya AA Estate

Kæmpen der er Kenya

I de + 15 år vi har købt, ristet, smagt, solgt og i det hele taget bare været privilegeret nok til at arbejde med kaffe – har Kenya været toppen. En kæmpe blandt de andre kæmper.  

Mange påstår at kaffe fra Kenya er det bedste i verden. Og det er helt klart blandt de allermest ypperste. Når man udvælger i Specialty Coffee standard og sætter disse mange forskellige kvalitetskaffer op mod hinanden ved man dog godt at den sidste vurdering om hvad der så er den bedste af de bedste  – så er det en smagssag mere end noget andet.

Kenya er blandt de 20 største kaffeproducenter i verden, og i Afrika ligger det på en femteplads.

Årligt producerer Kenya omkring 100.000 tons kaffe. bag dette tal er tesen om mange bække små. For de mindre farme – og dem er der mange af – dyrker kun mellem 50 og 500 kaffeplanter.

Takket være den vaskede efterbehandling er smagen af kenyansk kaffe mættet med frugtige nuancer.

Det meste af kenyansk kaffe vokser i højder fra 1.400 meter til 2.000 meter over havets overflade i vulkansk jord. På grund af højden vokser kenyansk kaffe langsomt, udvikler sig uden hastværk og optager mange næringsstoffer.

Smagsprofil

Du kan finde noter af citrus, endda peber, sammen med blåbær og brombær. Aroma ofte floral (duften er tæt og blomstret, men den kan også være sødlig chokolade) og eftersmagen vinøs .

Julekalender 4. december Honduras Bloom Coffee

Smagsprofilen: Dejlig mellemfyldig til fyldig kaffe. Står godt til både filter og stempel, Aeropress og pour-over. Gode runde toner med sødme. Meget klassisk og meget bredt rammende. Family friendly!

Risteprofil: C+

Hvad er Bloom Coffee?

Kaffedyrkning i Honduras har længe krævet udholdenhed og beslutsomhed, hvor producenter kæmper for at skabe kvalitet med minimale ressourcer.

​​Recuperando mi Cafetal, stiftet i 2015, var et lokalt program designet til at støtte genvindingen af ​​84 hektar kaffe, der blev ødelagt under rustepidemien. Dette program nu del af Bloom Coffee der er drevet og støttet af NKG – en af vores mest tætte kaffesamarbejdspartner.

NKGs Bloom Coffee, tilbyder producenter træning i planteernæring; håndtering af skadedyr, sygdomme og væv; og fremstilling af biogødning.

Honduras er placeret midt i det mest utrolig kaffedyrknings område og der er ikke langt fra handling til hop i kvantitet og kvalitet. Der er stadig en masse udfordringer, men de farme som er kommet med i Bloom Coffee har oplevet stor udvikling.

Vi vil gerne støtte op og har indkøbt 20 sække Bloom Coffee fra Honduras. Dels til at kunne få præsenteret her i julekalenderen 2021. Dels optræder den fast på webshop (ristet under CYC/Customize Your Coffee og som rå kaffe/grønne bønner).

https://nkgbloom.coffee/honduras/

Julekalender 3. december Malawi Pamwamba (RFA).

Malawi var SÆSONKAFFE i sommeren 2021. Kaffen kan stadig købes hos os. Den er i sortiment i Limited Edition Roast og du kan komme frem til den ved at klikke her!

Sommeren og denne mellemristede afrikanske bønne var naturligvis oplagt som cold-brew. Det lavede vi i cafeen og det gav en dejlig frisk kaffe med koffeinkick og alligevel en mere afrundet sødme. Det er jo det en cold-brew kan.

Men med vinterens allerede ret kolde tema er det nok mest oplagt at brygge dagens kalenderpose varm 🙂

RFA er forkortelse for Rainforest Alliance.

Julekalender 2.december Brasilien Fazenda Verde (økologisk).

Fazenda Verde er en kaffe vi har haft i sortiment i en del år. Fast til salg i rå kaffe/grønne bønner til den entusiastiske hjemmerister – men også under vores ret unikke Customize Your Coffee koncept (CYC). Her vælger du hvilken risteprofil du ønsker og vi rister til dig. I dagens pose er profilen City+ som er den mellemristede. Fantastisk fin til f.eks en kop Clever Dripper!

Julekalender 1. december  Nicaragua Limoncillo Red Catuai.

Familien Mierisch har dyrket kaffe i Nicaragua i over 100 år. De bor og arbejder i de høje bjerge i Nicaraguas Matagalpa- og Jinotega -regioner. Et af de absolut mest anerkendte mellemamerikanske kaffeområder. Vores husgrafiker har lavet den hyggeligste lille morgenbrygningsvideo. Se den via dette link til Instagram.

Julekalender føljeton 2021

Hvis du er kommet her forbi på risterietnews.dk er det sandsynligvis fordi du har købt dig en af årets kaffejulekalender fra Risteriet.

Tillykke med den og velkommen til!

Vi skal smage os igennem de 24 kommende decemberdages 24 poser. Det bliver hyggeligt. Hver dag vil vi her på siden fortælle kort om dagens kaffe. Land, blend, risteprofil, certificeringer, etc.

Vi vil også komme med links og henvise til lidt tips og tricks til brygning. Nu er temaet jo “one to brew on all” så vi skal igennem de fleste metoder. De klassiske såvel som de mere hjemmebryggede (..), nye, sjove, kreative, etc.

Coffee is social and so are we

Der kommer hver dag opslag på Instagram og Facebook. Udover opslag her. Bemærk dog at vi om søndagen – udover dagens julekalenderkaffe – også laver opslag om dagens adventskaffe.

Du er selvfølgelig velkommen til at dele dine billeder, opslag, osv. med os.

Hver dag vil vi der komme et lille blog indlæg med dagens julekaffe…læs med her på Risteriets Blog for info om den aktuelle kaffepose.

Not so black friday

Vi kommer ikke til at have særligt tilbud på ECM, Gene Cafe eller andet kafffeudstyr den 26. november.

Men vi laver nogle nye kaffe præsentationer som sælges i blackfriday-weekenden. Altså 26, 27 og 28 november.

Men det bliver ikke en stor udsalgskasse med farverige knaldtilbud.

Det bliver Specialty Coffee. Særligt udvalgte højkvalitetskaffe i nye udgaver men stadig 100% nyristede selvfølgelig. Og vi vil have lidt til den glade hjemmerister der leder efter at tanke op på grønne/rå bønner.

Der er allerede nu oprettet en side hvor du fra fredag vil kunne se hvad vi har fundet på. Find den her

https://www.risteriet.dk/online-shop/196-notsoblackfriday/

Er du tilmeldt vores nyhedsbrev eller følger du os på de sociale medier vil du kunne læse mere fra fredag morgen.

Selve konceptet med Black Friday er blevet noget vi, som så mange andre mindre- og mellemstørrelses virksomheder, er begyndt at føle nødvendigt at have en holdning omkring.

Det er i hvert fald noget der er flere meninger om. Vi har også vores.

I år har vi lavet dette lille blog-indlæg. Det er egentlig en gentagelse af de svar vi sender retur til de henvendelser som vi får ind.

Black Friday har vokset sig stort. Meget stort. Alene i netop de henvendelser vi får op til denne fredag kan vi hvert år mærke hvordan dagen vokser sig større og større.

Vi er ikke super tilhængere af det der driver Black Friday. Det er nok essensen uden at det behøver at være et tema. Det er ikke sådan at vi føler så meget modstand at vi vil boycutte, gå aktivt ind i den ulmende modstand eller på anden vis blive politiske.

I stedet vil vi tage den naturlige opmærksomhed som dagen giver – og forsøge at få fokus over på det som driver os – nemlig den enormt spændende kaffeverden der er og de muligheder den rummer.

Dem der leder efter kæmperabatter på espressomaskiner og storkøb af kaffebønner – de kan med sikkerhed finde det andre steder.

Den lille meningstilkendegivende er ikke stor og larmede – men mindre og alligevel nok sådan at vores holdning fremgår.

Men i stedet for at gøre et meget stort nummer ud af det, vil vi netop blot lave vores egen version – og dele vores passion med dem der som os selv er nysgerrige og nørder den gode kaffeoplevelse. Uden at det hele skal handle om knaldtilbud.

Er du en af dem. Så klik på banner herunder og se hvad vi har fundet på.

Så meget kan vi godt melde som erklæring og stå på mål for.

Kaffens dag 2021

Et år er gået og vi nærmer os endnu engang en vigtig dato for alle kaffeelskere; Kaffens Dag.

Der er i skrivende stund faktisk under en uge til.

For det er den 1. oktober der hvert år fejres som Kaffens Dag – eller også kendt som “International Coffee Day”.

I korte træk er Kaffen Dag en event en række lande og organisationer er gået sammen om – for at lave en fælles fejring.
(læs mere om baggrunden længere nede)

Kaffen fejres via events og arrangementer rundt om i verden.

Det gælder også hos os i Risteriet hvor vi begejstret støtter op om konceptet, og har gjort det hvert år siden starten i 2015.

I år gør vi det ved en præsentation af to særligt indkøbte kaffer fra to førende kaffelande.

Den 1. oktober er kommende fredag og i dagene op til vil vi lave lidt optakt. Så hold øje med vores facebook og instagram.

Vi har hentet hjælp ind udefra til at gøre det hele lidt ekstra lækkert – og vil få det krydret med lidt fortællinger fra kaffens spændende historie.

Så kryds datoen ind i kalenderen!

Vi sælger primært via vores webshop – www.risteriet.dk – hvor vi har Kaffens Dag Weekend*.

*Eventen er fredag, og det er kun fredag der sælges fra cafeen, men vi holder webshoppen åben med tilbuddene fra Kaffens Dag frem til og med søndag. Mandag d. 4. oktober rister vi til alle bestillinger – og får dem gjort klar til afhentning eller sender.

http://www.risteriet.dk

Men også fra både cafeen på vesterbro og produktionen i Glostrup vil vi fredag have årets udvalgte kaffer til salg.

Hvilke kaffer og hvordan de sælges – følger der information om direkte fra risteriet.dk samt Facebook og Instagram.

Vi håber der vil være god interesse for dagen.

Både generelt og blandt Risteriets kunder. Flere af vores kollegaer i branchen bruger også dagen til at sætte nyt/anderledes/særligt fokus på kaffe.

Det er i det hele taget bare en god lejlighed til at få sat fokus på mere end kun smagen i koppen.

Den er selvfølgelig ret vigtig, men før du sidder med den magiske drik er der altid en spændende forhistorie.

Eller flere. Og over de næste par dage vil vi gerne tage dig med på lille tur tilbage i tiden med fortællinger fra de to lande vi i år har særlig kaffe fra på Kaffens Dag.

Følg med i kommende uge.

Herunder kan du læse lidt mere om baggrund for at 1. oktober blev Kaffens Dag – og om de andre kaffedage der er.


De nationale kaffedage eller den internationale kaffedag?

Der er altid lidt forvirring forbundet med den internationale kaffedag, for de fleste lande har ofte deres egen nationale kaffedag.

Kineserne fejre kaffen først i april, danskerne fejrer den d. 6 maj, og i Tyskland ligger den altid den 1. lørdag i september, andre igen fejrer den d. 29 sept. osv. Den internationale kaffedag derimod er faktisk en ret ny opfindelse.

Den internationale Kaffens Dag blev fejret første gang i 2015 som en del af Expo15 i Milano.

Arrangørerne bag dagen er International Coffee Organization (ICO); som omfatter 77 kaffe importerende/eksporterende medlemslande (herunder Danmark), tilsammen repræsenteres 98% af verdens kaffeproduktion og 83% af verdens forbrug.

Formålet med dagen er at sætte fokus på kaffen og produktionen af denne, med særlig vægt på vilkårene for kaffebønderne.

Det er jo ikke nødvendigvis en skidt ting med flere kaffe dage, for alle dage er selvfølgelig gode at fejre kaffen på.

Men fordelen ved en fælles international kaffe dag, er at der er en stor sammenslutning af organisationer og medlemslande der står bag.

Kaffen Dag er derfor en god måde at sætte fokus på kaffen og kaffebønderne, da den inkluderer både kaffeproducerende og importerende medlemslande; og følger dermed kaffen hele veje fra kaffefarmen, til forhandleren, til den ender hos forbrugeren.

Hovedorganisationen har hvert år et tema og sætter deres fokus på aspekter indenfor branchen. I år handler det om den næste generation i kaffebranchen. Især i den producerende del. Der er mange udfordringer der møder de unge kaffebønder – ikke mindst i tiden under og efter Covid-19 panemien.

Se mere her.
https://www.internationalcoffeeday.org/