Julekalender 18. december Kenya AB

Smagsprofil: Meget lys og energisk syre. Medium fylde. Noter af ribssaft, sort te og et lille strejf af brombær.

Risteprofil: City+ (mellemlys)

Dette er en af de kaffer i julekalenderen som vi ikke har fast i sortiment. Vi har haft den frem til efteråret, men tog så det sidste fra for at bruge netop her i en af poserne på vej mod jul. 

Derfor kan den nu dukke op her på opløbsstrækningen. Men den kan desværre ikke findes på vores webshop lige nu. Så du skal lige nyde dagens brygning. Der kan få lidt før vi kan tilbyde en ny pose nyristet Kenya AB til salg.

Vi har dog et glimrende alternativ. Hvis vi bliver i Kenya har vi jo den meget beslægtede AA-sortering. Og forskellen er der – men den er ikke større end at hvis man er glad for AB vil man kunne sætte stor pris på AA. Og omvendt. 

AB-sorteringen henviser til størrelsen der kvalificeres som screen 15/16. En lidt mindre bønne end Kenya AA der så er screen 16/18. Så det er størrelsen og ikke gørelsen.

Nogle kaffe entusiaster – såvel som professionelle – ser AB som en overordnet overlegen kaffe. Det er en smagssag og det er meget år for år der kan gøre hvilken der smager mest/bedst i din kop. Uanset om du foretrækker AB eller AA, er virkeligheden for mange kafferisterier, at Kenya er et must-have i sortiment. Vi vil også gøre meget for at vi altid har Kenya. 

Dagens kaffe er resultatet af et samarbejde mellem mange små bønder, der dyrker i det centrale kenyanske landbrugsområde omkring Mount Kenya. Høste transporteres til den lokale mølle, hvor de gennemgår en dobbelt-gæringsmetode, der fremhæver dens kompleksitet. 

Pergamentet soltørres på højbede (kendt som ‘African beds’) og transporteres til kaffebørsen i Nairobi, hvor det sorteres, måles for kvalitet og til sidst sælges på auktion. En proces der driver prisen op og både Kenya AA og Kenya AB er år for år blandt det dyreste kaffe i verden. Men, som mange mener, er det også år for år blandt det bedste. 

Smag selv med. Pour-over, Aeropress eller stempelkande – vil de fleste nok prøve. En frisk filterkande eller et hipt espresso skud er også værd at kaste sig ud i.

Julekalender 17. december Peru Calles Las Flores

Den mellemmørke Full City bønner i dagen pose burde brygge dig en rund og blød kop. Alt efter bryggemetode kan du opleve en mild syre og en let fylde.

Det er i overskrifter definitionen på mange gode sydamerikanske kaffer. Det er klart. På det gode kvaliteter der findes indenfor de Specialty Coffee bønner vi indkøber er forventningerne også høje.

Nogle stikker mere ud og gør sig bemærkede. Dagens kaffe er ikke en af det. Men Peruansk kaffe kan generelt nemt blive overset i konkurrencen fra sine mange kaffebesatte naboer. 

Det er ikke meget vi i Danmark kender til kaffe fra Peru. Vi i Risteriet har egentlig haft mange kaffer fra Peru igennem årene, men sjældent fast. Det er når vi smager en særlig interessant høst at vi får nogle sække hjem. Men fast i sortiment har vi ikke haft Peru i mange år. 

Vi er jo ellers MEGET glade for mellemamerika. Så vi kunne sagtens se mere til Peru. For sandheden er, at kaffen fra Peru i årtier nu er vokset i både kvalitet og kvantitet. Det bliver spændende at følge fremover. Vi lover at holde øje. 

Kaffe som Calles Las Flores er jo en fornøjelse i denne profil. Og lidt lysere kan den også være spændende med friskhed. Men i dag er det den mellemmørke vi smager på.

Trækker vi tråden helt tilbage blev kaffe først bragt til Peru i 1700-tallet. Og det har været lidt en snoet vej frem til hvor de står i dag. Mod slutningen af det 20. århundrede var Peru slet ikke konkurrencedygtig på kaffemarkedet på grund af mangel på infrastruktur og forarbejdningsmetoder. Et problem, der plager en markant del af kaffelandene – da hovedparten af dem er udviklingslande, men især Peru har haft svært ved at løse udfordringen. Og det har kostet på udviklingen. 

Kaffeproduktionen har heller ikke været hjulpet på vej af år med guerillakrig og statsligt fokus på afgrøder som kakao i stedet. Og for at gøre tingene endnu værre, blev disse problemer kun forværret, da kaffepriserne faldt i 1990’erne.

Slut på historietimen. Nu skal der drikkes kaffe. Håber det smager. Og håber den er med til at få en god start på weekenden.

Julekalender 16. december Mexico Chiapas

Økologisk. FC+

For 10 dage siden var det 6. december og der var Mexico fra Chiapas regionen, certificeret økologisk, i julekalenderen.

Og i dag – 16. december – er vi der så igen.

Men, men, men .. da den dukkede op første gang var det den mellemlyse City+ profil. Og i dag er det to store skridt op til den mørke Full City+ profil.

Der er næsten en verden til forskel. Og så alligevel selvfølgelig ikke. Det er jo samme kaffe. Som i præcist den samme kaffe. Men det er dog ret interessant at smage på hvad der sker når der ristes forskelligt på samme kaffe.

Den lyse ristning gav en mild oplevelse med noter af brun sukker og pære. I eftersmagen en god tone af frisk nød.

Denne mørke ristning giver mørkere fylde og rundere smagsnoter af nøddesmør og chokolade, godt pakket ind af bærlignende syre før en relativ koncenteret eftersmag.

Vi er lidt nordligt i kaffebæltet men vores Chiapas-kaffe vokser i skyggen nær høje skråninger, kun et stenkast fra Guatemala. Så der er vulkansk jord, frisk havbrise og fugt, der blæser ind over Stillehavet. Det giver Chiapas-kaffen dens unikke egenskaber og gør at den skiller sig ud fra den mellemamerikanske naboer.

Julekalender 15. december Colombia Huila

Vores Colombia kaffe fra Huila regionen er  kendt for frugtige og nogle gange blomsteraromaer, med frisk, men ikke anmassende syrlighed. 

Den er vasket (efterbehandlingen) og det giver naturlig sødme og her i Huila kombineret med frugtagtig smag. Det er en medium- til medium-tung fylde og en behagelig finish.

Risteprofil : City+

Julekalender 14. december Etiopien Sidamo

En lækker og kompleks smagsprofil med både friskt citrus tone, så små sarte noter af bær. Sød let eftersmag.

Det menes, at kaffe stammer fra og omkring Sidamo-regionen i Etiopien, hvor arabica-træet først voksede. Faktisk er verdens arabica-planter alle efterkommere af de tidlige etiopiske træer.

Legenden siger, at en etiopisk gedehyrde kaldet Kaldi først opdagede kaffe, da han så sine geder blive meget energiske efter at have fået stor energi fra nogle mystiske bær! 

En legende der fortælles igen og igen – men få så gør det fremragende som kaffeværten fra Kaffens Dag i år: Waqas! 

Hør selv her

I dag er kaffe Etiopiens største eksportvare, og det er en stor del af den etiopiske kultur. 

Det er også en stor del af Risteriet og i sortiment .. vel så godt som altid! Vi rister lyst og får åbnet op for fantastiske finesser, blitz af bær og super citrus! 

Julekalender 13. december Cuba Lavado

Bønnerne i mandagens pose dyrkes på skråningerne af den cubanske Sierra Maestra i en højde af omkring 1700m, hvilket er ret lavt i betragtning af, at de fleste andre kaffer i Caribien dyrkes i en højere højde.

Den lave højde giver bønnerne en unik profil med lav syre og fin intens rig smag af schweizisk chokolade, jordnødder, karamel og tobak – med en meget sød aroma.

Lavado betyder at denne bønne har gennemgået en vasket (efterbehandlings) proces, og at de anvendte bønner er mindst skærm 17 (størrelsen af bønnen). 

I Risteriet har vi ofte Cuba i sortiment. Så ofte som vi kan i hvert fald. Men leverancen fra Cuba til Europa er ikke særlig stabil og nogle år helt udeblevet. Men når det er her og vi kan – så køber vi nogle sække.

Desværre har vi brugt alt kaffen fra Cuba i denne omgang – dagens bønner var sidste rist – men bliver du vild med smagen så kig efter Honduras Capucas og Peru Flores i vores aktuelle sortiment.

God mandag.

Julekalender 12. december Guatemala HueHue

Tag med til Huehuetenango. Hue-hue-te-nan-go? Veyveytenango? Måske svært at sige tidligt på en søndag, men glæd dig til suveræn smag i koppen! Økologisk top-favorit åbner op for tredje advent.

Ristet i den mellemmørke Full City. Kompleks og super interessant guatemalansk bønne fra Huehuetenango regionen.
Mørk aroma med lille blomstertone. Smagen karakteristisk ved både stor rund fylde og delikat frugtagtig sødlig smag. Eftersmagen næsten let smøragtig der dvæler behageligt i lang.

Det er stort set hele repertoiret af most-wanted-buzzwords der er i brug når der er Huehue i kaffekanden. Eller stempelkanden. Eller i espressomaskinen. Eller aeropress. Det er top-favorit med enorm alsidighed. 

Huehue er vores forkortelse af Huehuetenango. En af de helt store kaffe regioner i Guatemala. 

Huehuetenango er en af tre ikke-vulkanske regioner i Guatemala. Beliggende ved foden af Cuchumatanes-bjergene i det vestlige højland. Det er den højeste og tørreste region under dyrkning, hvilket gør den til en af de bedste til kaffeproduktion.

Julekalender 11. december Indonesien Java Preanger

Fyldig og blød kaffeoplevelse med medium syre og meget god aroma. Noter af te, peber og skovkrydderi.

Vest-Java er med sin befolkning på 46,3 millioner den mest folkerige af Indonesiens provinser. Det består af 60% bjergrigt område med højder mellem 500 – 3.079 meter over havets overflade.

Den bjergrige Preanger-region, også kendt som Priangan, dækker flere dele i Vest-Java, herunder Bandung, West Bandung, Subang og Garut. Ordet Preanger er afledt af et sundanesisk udtryk, der betyder “gudernes bolig”.

Historien om Java Preanger kaffedyrkning begyndte helt tilbage i 1696, da Vest-Java blev valgt af Hollandsk Ostindien (koloni der eksisterede helt frem til 1949) til at være det første sted i Indonesien for kaffedyrkning. På det tidspunkt var det det første kaffedyrkningssted uden for Yemen og Etiopien.

Dette resulterede i den første eksport af Java Preanger-kaffe i 1711. Java Preanger-kaffe blev så godt modtaget, at udtrykket “Java” efterhånden blev synonymt med ‘kaffe’. Java var også kendt for at være premium-komponenten i verdens ældste og mest kendte kaffeblanding, “Mocha Java” (som vi har tid til anden laver en version af).

Java Preanger kaffe har en karakteristisk smag naturligt præget af provinsens lange historie med kaffedyrkning. Den er overlegen takket være brugen af ​​en række forskellige varianter, som er i stand til at tilpasse sig det lokale miljø og skabe karakteristiske smage.

Den dag i dag bliver kaffebønner høstet fra dette bjergrige område stadig ofte bragt ned til vaskestationer på scootere på grund af de stejle veje, umuligt for firehjulstrukne køretøjer. De høje bjergsider der dyrkes på, nedbør og køligere temperaturer på den vestlige side af øen giver Preanger en smag, der er meget sødere og mere urteagtig end kaffe, der dyrkes på østsiden.

Julekalender 10. december Brasilien Daterra Sunrise

Rainforest Alliance. City+

Dagens kaffe er perfekt navngivet for sine søde toner og citruslignende noter.

I den mellemlyse ristning (City+) afsløres noter af gule frugter, mælkechokolade og pekannød. Fin afrundet blød og sødlig citronsyre og en let sirupsagtig krop. Balance med dybde og sødme.

Og det kan sagtens passe, at du smager en karameltone, imens eftersmagen ruller blidt i ganen.

Vi er på vej ind i weekenden og mangler du en god historie til evt kaffegæster – så tag lige og lyt med for her følger en fin fortælling fra Brasilien: Verdens største kaffeland.

Daterra Farmen

En af de toneangivende farme i Brasilien har i over 20 år været Daterra farmen. En forgangs og verdensberømte kaffeproducent, hvor kaffen er produceret med et inspirerende engagement i både kvalitet og bæredygtighed.

Beliggende i – og en af de ældste farme fra – den anerkendte Cerrado region, Brasiliens “tropiske savanne”.

Daterra betyder “fra jorden” og på farmen arbejdes der respekt og forståelse for det varme tropiske klima og de vekslende tør- og regntider. At kunne udnytte det til mest optimal kaffedyrkning.

Og det er lykkes – for med moderne teknikker og klassiske kaffeteknikker har Daterra farmen sat nye standarder. De arbejder med flere sorter og forskellige efterbehandlingsteknikker.

Alt kaffe herfra er certificeret Rainforest Alliance

Rigtig god fornøjelse og god weekend.

Julekalender 9. december Etiopien Shenteweyna Village

Det er torsdag og der er potentielt kaos i kalenderen. I morgen venter comeback til restriktioner – alt imens højtiden er lige om hjørnet med familiebesøg og julefest.

Det kræver lidt samme is i maven som den der sidder på bilens forrude om morgen. Stop op, bryg en kaffe, genvind overblik .. imens du smager med med på top-top-top-kaffe. 

Smagsprofil: Hindbærsyltetøj, blomme, tropisk krydderi
Risteprofil: City (den lyse)

Som der står herover: Dette er en meget lys kaffe. Men også en meget rig kaffe med utrolig lækker smag og på trods af fantastisk friskhed – også meget blød oplevelse. 

Det er en utrolig flot smagsoplevelse. Ingen sur eftersmag eller andre uoverensstemmelser eller distraktioner. 

Introduceret til Kaffens Dag (1. oktober) i år. Men vi gemte en sæk til både jule- og adventskalenderen. 

Sidamo, en provins i Etiopien indtil 1995, er nu en del af Oromia-regionen beliggende i den berømte Great Rift Valley, der løber gennem Etiopien og Kenya.

De højt beliggende kaffeplantager, hvor denne kaffe dyrkes, giver bønnerne en naturlig kompakthed og bidrager til dens unikke florale aroma, smagsnoter af vin og chokolade, samt en velafbalanceret og afrundet citrunsyre.

Fik vi sagt stop op og smag med? 

Noget af det bedste vi har leget med meget længe. Så – we really hope you enjoy this!

Julekalender 8. december Costa Rica Tarrazu

Tarrazu, der ligger syd for San Jose i det indre af bjergene, skiller sig ud som en af ​​Costa Ricas mest legendariske kaffeproducerende regioner.

Farmerne, der dyrker Specialty Coffee, gør det efter en kvalitet-over-kvantitet-filosofi for at få det optimale ud af hver høst.

Passion og erfaring i kombination med rig vulkansk jord, tør solrig sommer og højtliggende bjergsider giver kaffe i verdensklasse.

Vi har haft Tarrazu stort set fast igennem 15 år. Flere forskellige risteprofiler. Den aktuelle er den mellemmørke Full City.

Smagsprofilen er: Moden appelsin sødme skiftende til karamel tone samt brun sukker i flot lang eftersmag. Lækker fylde med rundhed.

Du finder den i vores sortiment, hvor den er lagt i kategori sammen med de andre fyldige Full City kaffer.

Julekalender 7. december Indien Sunheri Plantation AA

Fremragende balanceret fylde med lav syre. En smagfuld blanding af aromatisk bittersød chokolade og cremet valnød.

Da vi havde den som SÆSONKAFFE tilbage i efteråret 2020* mente vi at der var et touch af grøn peber i eftersmagen.

Chikmagalur-distriktet er en del af Bababudandiri-regionen, som siges at være fødestedet for indisk kaffedyrkning.

De første kaffefrø blev bragt ind i landet omkring 1600 af Baba Budan, som smuglede dem ud af Yemen under sin pilgrimsrejse til Mekka.

Det meste kaffe i denne region er produceret af små bønder. Bønner fra forskellige plantager er udvalgt baseret på deres størrelse og kvalitet som kommer i de klassiske kaffesække og sælges som Sunheri Plantation AA.